Ændringerne i Sundhedsstyrelsens tilsyn er rigtige, men urealistiske uden flere penge, siger den aftrådte tilsynschef Anne Mette Dons i et interview med Ugeskrift for Læger.
Sundhedsstyrelsens omfattende ændringer af tilsynet med bl.a. læger er ambitiøs og rigtig, men urealistisk at gennemføre. Og hvis ikke der bliver tilført flere penge til tilsynet, vil der – uanset ændringerne – dukke lige som mange skandale-sager op som før.
Det siger tidligere tilsynschef i Sundhedsstyrelsen Anne Mette Dons i et interview med Ugeskrift for Læger.
Faktaboks
I de seneste ni år har hun været tilsynschef, men som en direkte konsekvens af den nye handlingsplan, blev hun i sidste uge sammen med to andre chefer i styrelsen præsenteret for fratrædelsesordninger med øjeblikkelig virkning.
”Der er mange gode elementer i den nye handlingsplan, men problemet er, at den er bundhamrende urealistisk, hvis man ikke tilfører flere ressourcer. Ikke engang den foreslåede lovændring med afskaffelse af de faste tilsyn vil tilføre tilstrækkeligt resurser, for den ordning er primært brugerbetalt. Der er ikke en eneste af de tiltag, der kan lade sig gøre uden væsentligt flere ressourcer, og så står vi bare med samme problemer og skandale-sager om et år. Min vurdering er baseret på det faktum, at tilsynet tilsyneladende jo ikke har kunnet løfte opgaven tilstrækkeligt med de folk, der har været ansat hidtil,” siger Anne Mette Dons.
Der er ikke en eneste af de tiltag, der kan lade sig gøre uden væsentligt flere ressourcer, og så står vi bare med samme problemer og skandale-sager om et år. Min vurdering er baseret på det faktum, at tilsynet tilsyneladende jo ikke har kunnet løfte opgaven tilstrækkeligt med de folk, der har været ansat hidtil. Anne Mette Dons, tidligere tilsynschef i Sundhedsstyrelsen
Som tilsynschef har hun de seneste mange år været Sundhedsstyrelsen ansigt i offentligheden, og har dermed været kædet sammen med en række skandale-sager i medierne. Og selv om hun accepterer sit exit fra styrelsen, så har hun også brug for at fortælle sin version af, hvordan og hvorfor hun forlod Sundhedsstyrelsen.
”Indtil for få uger siden har jeg følt en solid opbakning fra min direktion, som var stolte af mig og som understregede, at jeg ikke var skyld i de sager, som var bragt frem i pressen. Men det er mit ansigt, der har været koblet sammen med de uheldige sager i offentligheden. Og hvis styrelsen skal af med det image, så er konsekvensen, at jeg skal væk. Styrelsen er en politisk organisation og derfor kommer det valg ikke helt bag på mig. Jeg var koblet helt af processen de seneste uger med at skrive handlingsplanen, og så kunne jeg godt regne ud, at jeg var på vej ud,” siger Anne Mette Dons.
Sidste uge lagde adm. direktør for Sundhedsstyrelsen, Else Smith, en ny plan frem, der ”dramatisk” vil ændre tilsynsrollen, som bl.a. betyder, at tilsynet bliver hurtigere til at rykke ud til kritisable sager og får mere fokus på de steder, hvor patientsikkerheden er i fare.
Ændringen sker som følge af en række sager om svigtende tilsyn og en kritisk rapport fra den europæiske tilsynsorganisation EPSO. I rapporten stod bl.a., at ”uløste spændinger” mellem de regionale embedslæger og hovedkontoret med Anne Mette Dons i spidsen gav problemer.
Og ja, det var et problem, siger Anne Mette Dons.
”Jeg havde en interesse i, at sagerne blev løst hurtigt, mens embedslægerne havde en interesse i at bruges deres kræfter, som de så bedst og på andre opgaver end tilsyn. Og derfor var der problemer, når jeg gerne ville have løst tingene hurtigt, og embedslægerne ikke kunne, fordi de ikke havde ressourcerne. Og da jeg var sidestillet chef med de ledende embedslæger, kunne jeg ikke banke i bordet. Konsekvensen var, at nogle sager hang fast i systemet i for lang tid,” siger Anne Mette Dons.
Hun understreger, at EPSO-rapporten påpeger, at Sundhedsstyrelsen skal trække vejret en ekstra gang, inden tilsynet bliver lavet om uden ekstra penge.
”Sverige og Norge har tre-fire gange så mange ansatte til tilsynsrollen som i Danmark. Og hvis ikke politikerne vil forøge ressourcerne til tilsynet i Danmark, så bliver det meget svært at ændre. Jeg vurderer, at en fordobling af det nuværende antal på 30-40 ansatte der arbejder med tilsynet vil være nok,” siger Anne Mette Dons.
Hun var faktisk allerede i 2009 i spidsen for en stor ændring af tilsynsrollen. Sammen med den daværende direktør i Sundhedsstyrelsen Jesper Fisker blev der i 2010 lavet en plan for et mere ”aktivt og fokuseret tilsyn”, der ifølge Anne Mette Dons til forveksling ligner det projekt, som Else Smith netop har lagt frem.
”Men så kom den første fyringsrunde i styrelsen, og så blev projektet beskåret, og ved den anden fyringsrunde i 2012 blev projektet taget helt af banen. Begge gange var direktionen involveret. Og det kan godt ærgre mig, at projektet først igen bliver taget frem nu efter, vi har fået en tur i mediemøllen med forskellige sager,” siger Anne Mette Dons.
Lige nu ved hun ikke, hvad fremtiden byder, men hun er slet ikke færdig med sundhedsvæsnet endnu.
”Jeg regner med, at folk i sundhedsvæsnet ved, hvad jeg kan og hvad jeg står for, og håber der er brug for mig et sted derude,” siger hun.
Ugeskrift for Læger har spurgt adm. direktør i Sundhedsstyrelsen, Else Smith, om, hvorvidt hun er enig i vurderingen fra Anne Mette Dons om, at tilsynsrollen ikke vil blive forbedret uden flere ressourcer. Ugeskrift for Læger har desuden spurgt Else Smith om, hvorfor Sundhedsstyrelsen ikke allerede i 2010 ændrede tilsynet, da der ifølge Anne Mette Dons lå en plan klar om ”aktivt, fokuseret tilsyn”. Her er Else Smiths skriftlige svar:
"Sundhedsstyrelsens handlingsplan for tilsyn omhandler en proces, som strækker sig over to år og som skal føre til en reorganisering og modernisering af det faglige individ- og organisationstilsyn. Vi har allerede gennemført den organisatoriske sammenlægning af en af Sundhedsstyrelsens embedslægeinstitutioner og enhed for Tilsyn & Patientsikkerhed, og ansætter snarest en ny tilsynsdirektør, som også skal indgå i Sundhedsstyrelsens direktion. Flere af de øvrige otte indsatsområder i handlingsplanen indledes med analyser mhp. udvikling af det risikobaserede tilsyn, og det er derfor for tidligt at kommentere på, hvordan personalenormeringen skal se ud," skriver Else Smith.
