Fysioteket vil inspirere til motion i hverdagen

Med gummiduttede skistave i hænderne slentrede en lille gruppe kvinder og mænd ned ad Malmøs Stora Nygatan fredag den 1. februar. Fra vinduerne i nr. 20 så docent i ortopædi Pär Gärdsell og rehabiliteringschef, projektleder Katarina Ossianilsson til, tydeligt stolte over at de efter godt tre års forarbejde netop havde indløst de første officielle recepter på fysisk aktivitet i Fysioteket, en nyskabelse i Sveriges sundhedssektor hvor der bygges bro mellem sundhedspædagogik og mere »hard core« lægeligt arbejde.

I korthed handler indsatsen om, at lægerne i Malmø fremover - foreløbig som forsøgsordning - kan udskrive stavgang, bassingymnastik, vandreture og dans til patienter med symptomer på - eller nylig debut inden for - en række af de mange livsstilssygdomme, som man bevisligt kan bekæmpe ved at røre sig.

Lægerne har fået adgang til den nødvendige baggrundsviden på en hjemmeside med strengt videnskabelige facts fra Svensk Idrætsmedicinsk Forening, som også har udfærdiget receptblanketten. Patienten afleverer recepten på motionspendanten til apoteket, det såkaldte Fysiotek, hvor en sygeplejerske og fysioterapeuter forestår aktiviteterne.

Lægerne følger op via tilbagemelding fra Fysioteket og konsultation. Baggrunden er nærmere beskrevet i artiklen »Motion på recept« (UFL nr. 6).

Hverken Ossianilsson eller Gärdsell er i tvivl om, at konceptet kan være med til at udbrede et helt nyt syn på fysisk aktivitet - til befolkningen og de mange aktører på sundhedsområdet.

»Alle ved, at det er farligt at drikke, ryge, være overvægtig, stresset osv., men ikke mange er klar over, hvor tungt fysisk inaktivitet vejer som risikofaktor«, fastslår Katarina Ossianilsson.

»Dette projekt handler bl.a. om at føre videnskab ud i livet. Det nytter ikke, at der bliver produceret den ene videnskabelige afhandling efter den anden, hvis de bare bliver sat på hylden eller kun bliver gjort tilgængelige for andre videnskabsmænd.

Vi gør den nye viden tilgængelig for den primære sundhedstjeneste.

Det er langt sundere at veje nogle kilo for meget og være fysisk aktiv, end at være slank og fysisk inaktiv. Lige så tungt inaktiviteten vejer, lige så forholdsmæssigt let er den i virkeligheden at gøre noget ved. Psykologisk er det betydeligt nemmere at begynde på fysisk aktivitet end at holde op med for eksempel at spise for meget. Motionen bliver ofte indgangsporten til en sundere levevis, fordi man gennem fysisk aktivitet får en fornemmelse af velvære. Den vil man gerne have hele tiden, og så oplever man pludselig de dårlige livsstilsvaner som en forhindring«, siger rehabiliteringschefen.

Hvorfor er Svensk Idrætsmedicinsk Forening lokomotiv i dette projekt?

»Vi befinder os i starten af FN's Bone and Joint Decade, og Svensk Idrætsmedicinsk Forening begyndte forberedelserne til dette i 1998. Vi satte os som mål at gøre en indsats for folkesundheden«, forklarer Pär Gärdsell.

»Da foreningen startede for 50 år siden, handlede idrætsmedicin om sportsfolks skader. I årenes løb er der kommet mange andre felter, som for eksempel kardiologi, ligesom medlemsgruppen er udvidet fra ortopæder til bl.a. fysioterapeuter og rehabiliteringseksperter. Indsatsen var i starten rettet mod eliten, men er nu i høj grad også rettet mod hele befolkningen.

Selskabet samlede den tilgængelige videnskabelige viden om sammenhængene mellem fysisk aktivitet og sundhed i netsiden FYSS. Den er tænkt som en pendant til Lægemiddelfortegnelsen, men indeholder mere baggrundsstof og litteraturreferencer.

Vi kan i øvrigt takke Bengt Saltins forskermiljø i Danmark for meget af den videnskab, der ligger til grund for FYSS«.

Motion skal tilpasses

Kunne man ikke bare sige til patienterne: »Det er sundt at røre sig«?

»Det er meget vigtigt, at patienterne bliver sat i gang med at røre sig på en måde og et niveau, som passer til dem - og i hvert fald ikke forværrer deres tilstand. Patienter med slidgigt i knæene skal for eksempel hellere cykle end gå«, forklarer Gärdsell, som lige har undervist 80 ansatte fra Vårdcentralerne i det nye koncept.

Var det ikke »de frelste«, der kom?

»Jo, det var fortrinsvis folk, som vi ikke behøvede at overbevise, men vi regner med, at aktiviteterne vil brede sig som ringe i vandet.

Det kom imidlertid bag på mange, at der skal så lidt motion til at forebygge sygdom. 30 minutters rask spadseretur om dagen er nok til at mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme og diabetes betragteligt.

Hvis jeg møder en patient med forhøjet blodtryk, vil jeg meget hellere skrive en recept på fysisk aktivitet end på betablokker, som påvirker kroppen negativt. Et studie har vist, at idrætsfolk på betablokker er ni procent længere tid om at løbe fem kilometer. 30 minutters fysisk aktivitet bliver man derimod mere udholdende af - og det kan sænke blodtrykket godt ti procent.

Jeg tror, at en indsats for fysisk aktivitet kan overflødiggøre en del af de meget høje udgifter til blodtrykssænkende medicin og flere andre livsstilslægemidler. Et eksempel er Viagra - man kan opnå samme positive virkning på potensen ved at motionere.

Der er nok at tage fat på i dagens Sverige. Et barn på ni år vejer i dag tre kilo mere end en niårig i 1977. En halvtredsårig mand vejer ni kilo mere end en halvtredsårig dengang. 20 procent af befolkningen rører sig aldrig. De kører i bil, sidder i en stol på arbejdet og kører hjem til sofaen. Kun 15-20 procent bevæger sig de anbefalede 30 minutter om dagen«, forklarer Gärdsell.

80 procent af befolkningen bør motionere mere. Men skal de alle sammen sendes til Fysioteket?

»Først og fremmest er dette et tilbud til patienter, som lige har fået konstateret forhøjet blodtryk, er på vej mod en diabetes eller anden livsstilssygdom. Men man kan også forestille sig, at lægen skriver en recept til en patient, som slet og ret har det skidt uden påviselig grund«.

Recept mod skepsis

Vil motion som medicin ikke blive modtaget med en vis skepsis af patienten?

»Det er jo årsagen til, at vi bruger recepten. Studier har vist, at patienter, som får behandling, er langt mere tilfredse med deres besøg hos lægen end patienter, som ,bare` får et godt råd. Man skal helst gå fra lægen med et eller andet håndgribeligt.

Det er umuligt inden for en konsultations 15-20 minutter at overbevise en patient om, at han skal motionere.

Men når patienten komme til Fysioteket, kan vi gøre en meget målrettet og langvarig pædagogisk indsats som en integreret del af motionsaktiviteten«.

Idrætsforeninger skal tage ansvar

Lægen pådrager sig et større ansvar, når han skriver en recept ud, end når han giver et godt råd. Hvad tror I det kommer til at betyde for lægernes lyst til at bruge recepten?

»Nu vil patienterne her formentlig hovedsagelig være de helt inaktive, og derfor vil motionen være på et ganske uskadeligt niveau. Effekten vil i lige så høj grad ligge i, at Fysiotekets medarbejdere kommer i snak med patienterne om deres hverdag og kan give gode råd om at indarbejde motionen i fritid og på job«, siger Gärdsell.

»Apropos ansvar«, indskyder Ossianilsson, »så vil vi gerne med dette projekt udfordre idrætsforeninger til også at påtage sig et ansvar for den brede befolkning. Tendensen går jo i retning af stadig mere vægt på eliten og det professionelle«.

Ville det ikke være mere effektivt at satse på en indsats i skolerne?

»Jo, motionen burde have langt større plads i skolerne, og der kan dokumenteres en stor effekt af det«, fastslår Gärdsell. »Vi forsker på Universitetshospitalet i Malmø i det såkaldte Bunkeflo-projekt, (http://www.bunkefloprojektet.malmo.se) hvor man har givet børnene en times gymnastik om dagen efter skoletid. Det har vist sig at give bedre indlæring og mindre uro i klasserne, bedre knoglebygning og flere andre positive effekter«.

Bør motion også have en større plads i lægeuddannelsen?

»Receptudskrivning på motion hører bestemt hjemme i lægernes grunduddannelse«, mener Pär Gärdsell.

Ikke til dyre aerobictimer

Fysioteket tilbyder som nævnt en række aktiviteter, der vel kunne samles under betegnelsen »low impact« for nu at bruge et slangudtryk fra motionscentrenes hårdtpumpede verden. Man skal ikke regne med at blive udsat for glitrende maskiner og aerodynamiske instruktører. Det ville både skræmme patienterne væk og være imod projektets idé, mener de to Fysiotekspionerer. Det er nok også mest realistisk at holde et beskedent niveau, for der er nemlig grænser for, hvor stort lighedstegnet skal være mellem motion og medicin. I projektperioden er aktiviteterne gratis for patienterne, men det offentlige i Malmø er ikke interesseret i åbne kassen for nye, store udgifter på sundhedsområdet. Det markerede Mats Svanberg, Moderata Samlingspartiet klart, da han repræsenterede Malmøs kommunalbestyrelse på Fysiotekets åbningsdag.

»Jeg vil understrege, at vi skal inspirere med dette projekt. Tanken er ikke at åbne et nyt område, der skal finansieres over skatterne«, fastslog Svanberg.

Jamen, tror du ikke, det er nødvendigt at give økonomisk støtte til den fysiske aktivitet, lægen skriver ud - nøjagtig som der er støtte til lægemidler?

»Jeg tror, det er en farlig vej at gå, for hvis den gratis ,medicin` er en ellers dyr aktivitet i for eksempel et motionscenter, så holder folk måske op, når tilskudsperioden er ovre og de skal til at betale selv. Det er bedre at udskrive fysisk aktivitet, som er gratis, og det er jo lige så godt at gå eller cykle en tur som alt muligt andet. Men man kunne forestille sig, at både offentlige og private arbejdsgivere ville se en direkte økonomisk fordel i at give medarbejderne særlige tilbud på området, fordi det betyder færre sygedage, kvikkere og gladere arbejdskraft«.

Selv om Ossianilsson lige indskyder, at projektperioden nok er vel kort til at skabe permanente resultater, er hun og Gärdsell i princippet enige med Svanberg.

»Der har været gjort forsøg med at give patienterne et klippekort til motionscenter o.l., men det har vist sig at være et tilbud for, de frelste`, som i forvejen går der«, forklarer Ossianilsson.

»Vi ønsker at nå de andre, alle de der ikke deltog i gymnastik i skolen, og som aldrig kunne drømme om at møde op i et motionscenter blandt en masse veltrimmede mennesker«.

Gärdsell ser også gerne arbejdsgiverne aktiveret, og igen henviser han til dokumentation for, at der rent faktisk er store gevinster at hente:

»Man kunne roligt afsætte en time af den daglige arbejdstid til fysisk aktivitet, det ville give en mere intens arbejdsindsats resten af dagen. Den erfaring har flere svenske virksomheder allerede gjort. Man har for eksempel givet medarbejderne en halv time i hver ende af arbejdsdagen, så de kan cykle hele - eller noget af - vejen til og fra jobbet uden at det går ud over fritiden«.

Mest inspiration

I er ganske få medarbejdere - I kan ikke nå mange patienter?

»Her i starten af projektperioden er det vore egne medarbejdere, som forestår gruppeaktiviteterne, men efterhånden lægges de ud til idrætsforeningerne, forklarer Ossianilsson.

»Det er ikke tanken, at patienterne skal blive ved med at motionere i vores regi, men at de indarbejder fysisk aktivitet i deres hverdag.

Medens de går her, typisk i en tremåneders periode, møder de måske en, som de kan motionere sammen med«.

Vil Fysiotekets arbejde blive bygget ind i et videnskabeligt studie?

»Det ligger ikke inden for projektets rammer for eksempel at foretage blodtryksmåling før og efter Fysioteksperioden eller køre med kontrolgrupper«, siger Pär Gärdsell.

»Vi nøjes med at nyttiggøre den meget omfattende viden, der allerede findes på området, men det ville være meget oplagt at lave videnskabelige studier, og forskere skal være velkomne«.

Hvordan vil FYSS og Fysioteket have forbedret sundhedstilstanden i Malmø om fem år?

»Jeg håber, at vi vil have brudt en foruroligende kurve. I 1920 havde vi 20 hoftefrakturer i Malmø. I dag har vi 800. Vi har gigantiske udgifter til lægemidler. Det må ikke fortsætte«, siger Pär Gärdsell bestemt.

Giver en vis alvor

Fra gaden kommer stavgangsholdet tilbage. Blandt patienterne er Besrka Iekez, som prøver stavgang, en slags skiløb til fods, for første gang. Hun ser meget tilfreds ud: »Her får man også rørt armene, det gør man ellers ikke så meget, når man bare går«.

Hvorfor er du her?

»Jeg fik motionsrecepten som alternativ til medicin mod forhøjet blodtryk«.

Blev du overrasket over det?

»Ja, bestemt, men jeg blev også meget glad for at få at vide, at jeg måske slet ikke behøver at tage piller«.

Kunne lægen ikke bare have bedt dig om at røre dig noget mere?

»Det er så svært at komme i gang. Jeg synes, det er rart at starte sammen med andre i samme situation og få nogle gode tips om egnede fysiske aktiviteter, som jeg kan passe ind i min egen hverdag«.

Hvordan har du det med at indløse recepten på et Fysiotek bemandet med sygeplejersker og fysioterapetuter?

»Det virker motiverende på mig. Jeg føler, at det er forpligtende, og det giver mig et ekstra puf«.

Har du motioneret før?

»Jeg har ikke følt, at jeg har haft tid til at gå til gymnastik eller svømning, og jeg har ikke tænkt på, at det også talte at gå en tur«.

Betyder det noget for dig, at det er gratis at få indløst recepten?

»Ja, og jeg tror, det vil være en hindring for mange, hvis vi bliver henvist til motion, som koster penge«.

Har du fået en aftale med lægen om opfølgning?

»Ja, jeg skal op til ham igen om tre måneder. Jeg er spændt på, om det virker«.