Gå på opdagelse med dine børn i skønne ord som »anus«, »drøbel« og »gåsehud«

»Kroppens ABC« er en billedbog om kroppen og alfabetet. Man kan gå på opdagelse i skønne ord som »anus«, »drøbel« og »gåsehud« – så det gjorde jeg med mine to børn på seks og ni år. Og den egentlige anmeldelse bør vel faktisk komme fra børnene, og de sagde: »Den er da meget god – vi giver den 6 ud af 10!«. Dog tog de aldrig initiativ til, at vi skulle læse den færdig, selvom jeg bevidst placerede bogen lige foran snuden på dem flere dage i træk. Men børnelægefar var ganske begejstret!

Bogen er opbygget fra A til Å, som man kender det fra »Halfdans ABC«. Og så går det ellers derudad med tilfældige nedslag fra kroppens rige. Allerede på side 1 møder vi »anus« og »ansigt«, som er placeret på samme side – uden at der er en kobling mellem de to ord. Således opleves der ingen systematik eller rød tråd i bogen, der fabulerer løst – men ofte også sjovt og pudsigt – over tilfældige »kropsord« med alt fra regelret anatomi (»iris« og »ribben«) til andre kropsrelaterede ord (»æblekinder« og »wc«).

Ud over at bogstaverne står skrevet med stor type på hver side, får man indtryk af, at bogens mission er at lære os noget om kroppen – og ikke om at lære at læse eller træne alfabetet. Og det er sådan set fint nok. Bogen vil gerne anspore og inspirere børn til at snakke mere over krop og sundhed, og det en FED dagsorden, som bogen også kommer fint i mål med. Men jeg savner alligevel noget mere sammenhæng på tværs – ikke nødvendigvis én samlet historie, men eksempelvis havde det været elegant, hvis f.eks. »hjerte« på side 16 var blevet bundet sammen med »årer« på side 61, så børnene forstår de to »organers« samspil. Igen er det sjovt at læse bogen højt, men hvis oplæseren ikke er sundhedsfagligt uddannet, vil man måske savne lidt flere »voksenforklaringer«, så man som oplæser har mere, man kan fortælle børnene om? For jeg oplevede, at de ganske korte tekstbidder og forklaringer gav anledning til flere spørgsmål fra mine børn på hver eneste side. Jo, en stor succes for bogen, men måske svært at svare på de videre spørgsmål, hvis man ikke er sundhedsfagligt uddannet? Og mon ikke der nemt kunne være 2-3 gange mere tekst på hver side, også uden at det blev for kompliceret eller visuelt uoverskueligt?

To steder er der indlagt en lille quiz, hvor man skal bruge sin viden fra de foregående sider, og det er sjovt! Gid der havde været mere af det, især fordi mine børn pludselig bare ville løse gåderne og finde svarene.

Bogen kommer i det store og hele flot i mål med at levere »kropskommunikation i børnehøjde« for de 5-9-årige. Eksempelvis får vi en letforståelig og sjov forklaring på, hvorfor gåsehud er et smart fænomen for pelsdyr, mennesker inklusive. Også opslaget om »iris« fungerer rigtig godt – og så er det sjovt at se andre dyrs irisser.

Slutteligt er bogen »barn af sin tid«, for den er nemlig »woke« med sin lille bemærkning om kønsidentitet – »selvom man er en dreng eller pige udenpå, kan man godt føle sig som noget andet indeni«.