Aktuelt
Gamle elevatorer slugte strøm
15. sep. 2008
5 min.
Gevinsten var en halv million kroner. Så meget sparede Glostrup Hospital ved i 2004 at udskifte fire personelevatorer fra 1950'erne. Elevatorerne slugte masser af strøm.
»Styresystemerne var meget gammeldags. Man trykkede på en knap, og så gik systemet i gang, og det blev ved at køre i 20 minutter, selv om man gik ud af elevatoren. Så elevatorerne brugte hver dag strøm i timevis på at stå i tomgang. Vi skiftede både styresystemer og kabiner,« siger Jan Søderberg.
Hospitalet bad det daværende Københavns Amt om tilskud fra en energifond og fik en million kroner til tre elevatorer. Senere bevilgede politikere penge til en fjerde elevator. Investeringen tjente sig ind efter 2-3 år.
Udskiftningen fandt sted, efter at den tekniske afdeling havde brainstormet på spareprojekter, forklarer miljøkoordinator Jan Søderberg.
»Vi fandt 25 mulige projekter, som vi kunne spare energi på, og elselskabet screenede dem. Vi udvalgte 12 med tilbagebetalingstid på højst 5-6 år,« siger Jan Søderberg.
Hospitalet udskiftede desuden energislugende ventilation og pumper og indførte bevægelsesfølere til elektrisk lys. Alligevel steg elforbruget med to procent fra 2006 til 2007.
Til gengæld faldt varmeforbruget med 30 procent, da hospitalet nedlagde dampkedler, der producerede damp til autoklaver og til at opvarme bygninger.
»Vi havde et meget stort tomgangsforbrug på dampen, og det hjalp også, at vi nedlagde nogle væksthuse. Men elforbruget kunne vi ikke bremse, fordi hospitalets aktiviteter steg. Hver gang vi renoverer et afsnit, bliver det fyldt med energikrævende udstyr. Selv senge er elektriske i dag,« siger Jan Søderberg.
Skanner holder springvand frostfrit
Springvandet foran Frederikssund Hospital bliver ikke længere tømt om vinteren og pakket sammen som førhen. For hospitalets tekniske chef Finn Jensen er kommet på en idé, der udnytter overskudsvarmen fra hospitalets nye CT-skanner.
»Vi skal fjerne 15 kW varme fra skanneren og frem for at sende kølevandet i fjorden, holder vi springvandet varmt, så det ikke fryser til om vinteren. Ellers skulle vi tømme det og frostsikre det,« siger Finn Jensen, der har forbundet skanner og springvand med en varmepumpe og to plastrør på hver 20 meter.
Han forklarer, at investeringen er tjent hjem efter næste vinter. Allerhelst vil Finn Jensen bruge det varme vand inde på hospitalet.
»Oprindelig ville jeg bruge varmen til hospitalets badevand, men leverandøren af varmeveksleren sagde, at vi i så fald skulle betale skat. Men det passer ikke, har jeg senere fået at vide. Derfor skal vores næste skanner opvarme badevandet,« siger Finn Jensen
Tagudhæng kostede energi
Sygehuse kan spare energi ved at udnytte dagslyset bedre.
Det mener chefarkitekt Gert Johannesen fra Creo Arkitekter, som giver et eksempel.
Under en renovering af Aabenraa Sygehus kom Creo Arkitekter på en idé, der både sænkede forbruget af elektrisk lys og skaffede patienterne mere dagslys på sengestuerne.
Bygningen fra 1980'erne var udført med udhæng, der ragede 1,2 meter ud. Det ekstra tag gjorde sengestuerne og lokalerne under taget mørkere. Ved at fjerne det meste af udhænget kunne personale og patienter i højere grad udnytte dagslyset og spare på det kunstige lys.
»Vi arbejder meget med at trimme dagslyset, fordi et godt dagslys helbreder, og fordi sygehusene kan spare energi,« siger Gert Johannesen.
Dansk anlæg reducerer tysk hospitals CO2-udledning
Et dansk firma sørger for, at det tyske hospital Neuberg ved Hannover får CO2-neutral varme og el fra april 2009.
Og mindre danske hospitaler kunne også spare miljøet for CO2 ved at installere anlæg med såkaldte Stirling-motorer. Det mener Lars Jagd, direktør i Stirling Denmark - et selskab, der er udsprunget af 15 års forskning på Danmarks Tekniske Universitet.
»Anlæggene kan fungere i alle store bygninger i Danmark, hvor der både er brug for opvarmning og elektricitet, for eksempel hospitaler, skoler og idrætshaller. Brændslet er træflis, der typisk leveres i lastbil 1-4 gange om ugen, afhængig af anlæggets størrelse,« siger Lars Jagd.
Stirling Denmark kan producere anlæg, der yder fra 35 til 500 kW el. Dermed kunne hospitalerne i for eksempel Kalundborg, Grindsted og Fredericia få dækket hele deres elforbrug med stirlinganlæg.
Træflis er CO2-neutralt brændsel
»Træer binder CO2, og man brænder kun tilvæksten i skovene. Dermed sparer hospitalet direkte på CO2-regnskabet,« siger direktøren.
Anlægget i Neuberg skal producere 70 kW el og 280 kW varme, og det dækker ifølge Jagd hospitalets grundbehov.
På anlægget omdanner man træflis til røggasser i en såkaldt modstrømsforgasser. Gasserne brændes af i brændkamre, hvorpå to stirlingmotorer er monteret, og herved opvarmes stirlingmotorerne. Samtidig køles motorerne med vand.
Temperaturforskellen driver en såkaldt stirlingproces, der får et par generatorer til at rotere, og herved produceres der elektricitet. Kølevandet ledes ud som fjernvarme.
Bevægelsesfølere og intelligent lys på Hvidovre Hospital
Med bevægelsesfølere i laboratorier og konferencerum, intelligent belysning i kontormiljøer og nye, effektive lysarmaturer regner maskinmester Ejner Millers med omtrent at halvere Hvidovre Hospitals elforbrug til belysning i de berørte områder.
Driftsafdelingen er halvvejs igennem moderniseringen, som forventes færdig om to år.
»Vi udskifter lysarmaturer, og de nye bruger rør med dobbelt så lang brændetid og meget bedre virkningsgrad. Mens de gamle brugte 2 x 40 eller 2 x 60 Watt-rør, kommer vi ned på 2 x 20 Watt. Desuden har de nye armaturer hverken spoler eller kondensatorer, så vi undgår tomgangsforbrug,« siger Ejner Millers.
Samtidig opsætter driftsafdelingen bevægelsesfølere, som styrer lys og ventilation, på for eksempel operationsstuer.
»Når der ikke er personer i rummet om aftenen, går ventilationen ned på lavt luftskifte, og den begynder igen, når rengøringsfolkene dukker op om morgenen,« siger Ejner Millers, der også løbende får udskiftet ventilationsanlæg til mere energieffektive anlæg.
Hospitalet har som de fleste offentlige bygninger CTS - central tilstandsstyring, hvor man kan styre varme, belysning og ventilation fra centralt hold. Og på fællesarealer som gange og kantiner dæmper CTS-systemet lyset til en tredjedel om natten, nok til at vægterne kan orientere sig.
Desuden monterer teknikerne belysning, der indretter sig efter dagslyset, på hospitalets fælleskontorer. Det betyder, at det elektriske lys er svagest nær vinduerne og kraftigst bagest i lokalerne.
»Vi regner med, at tilbagebetalingstiden for investeringerne i belysning er cirka et år. Alligevel ser vi ikke noget overordnet fald i elforbruget, fordi vi hele tiden får energitunge ting som skannere ind i huset,« siger Ejner Millers.