Garanten for lokal tryghed

Troels Hansen, anæstesiolog og akutbillæge, er overbevist om, at han og hans akutbilslægekolleger har et godt tilbud til det fremtidige sundhedsvæsen. Tilbuddet er: En patient, der er diagnosticeret eller næstendiagnosticeret allerede før ankomsten til sygehuset. Så behøver sygehuspersonalet ikke bruge tid på det, men kan fortsætte behandlingen, lige så snart patienten kommer.

Ambulancen med lægen er med Troels Hansens formulering sygehusets forlængede arm. For her foretager lægen den indledende diagnostik og behandling, så man ved - måske mere eller mindre præcist - hvad patienten fejler, inden ambulancen når sygehuset. Han kan i hvert fald med rimelig sikkerhed sige, hvad patienten ikke fejler. Der foregår ofte en kommunikation mellem det telemedicinske center og lægen i den fase. Når diagnosen er nogenlunde klar, skal lægen i have fat i en sygehusafdeling, der kan modtage patienten. Lige her svigter det indimellem i dag, for Troels Hansen oplever nogle gange, at han ikke kan komme af med en patient, fordi afdelingen, han ringer til, ikke vil have vedkommende.

»De kan have mange grunde til det - men faktum er, at jeg nogle gange har svært ved at komme af med patienter, fordi sygehusene ikke vil have dem. Det vil ikke ske, når vi får FAM'erne, så skal de tage i mod,« siger han.

Troels Hansens forventninger til samarbejdet mellem akutlægebiler og FAM'er høje. Det er for ham at se en nøgle til visionen om at kunne hjælpe patienten, ikke når ambulancen er kommet til sygehuset, men når ambulancen eller akutlægebilen kommer hen til patienten. Her starter hjælpen. Og det på en måde, så patienten hurtigt får den rigtige behandling

De gode eksempler

Troels Hansen kan mange gode eksempler, der illustrerer hvad præhospital telemedicin og en akutbilslæge kan gøre, bl.a. for akutte hjertepatienter.

En 40-årig mand var ude at køre gokart med ungerne; han fik smerter og trykken for brystet. En ambulance og en lægebil blev tilkaldt, og der blev taget et ekg, det var næsten normalt, men det blev sendt til vurdering på Kardiologisk Afdeling på Skejby, som visiterede patienten til Århus Sygehus. Ambulancen gjorde klar til at køre, mens et nyt ekg blev taget. Det viste ændringer, så akutbilslæge og hjertecenter besluttede, at patienten skulle direkte til hjertecentret i Skejby. »Efter fem minutter fik han hjertestop, vi stødte ham, og han vågnede igen. Så kom blodproppen. Han fik endnu et hjertestop på turen. I Skejby fik han foretaget en akut ballonudvidelse. Efter en uge var han frisk.«

Historiens pointe er, at man kan gøre meget allerede i ambulancen, og det var grunden til, at mandens liv blev reddet. Det kræver et veluddannet mandskab om bord i ambulancen og et indarbejdet samarbejde mellem læge og ambulancefolk.

»Som læge er jeg lidt oven vande, jeg fungerer som en slags teamleder i situationer, der kræver samarbejde. Derfor er jeg også ude i mindre alvorlige tilfælde, så vi kan lære hinanden at kende og få tillid til hinanden. Skal en akutbillæge være god, skal man ud i miljøet,« siger Troels Hansen.

Lægebilen er nøglen til tryghed, ikke mindst for patienter, der har langt til sygehuset.

»Man kan se lægebilen som en slags sweeperfunktion. Den skal placeres strategisk rundt om i regionerne, hvorfra den kan køre ud til ulykkesstedet umiddelbart efter opkaldet. Men den kan også tilkaldes fra ambulancen, hvis der opstår komplikationer undervejs,« siger han.

Rendezvous redder liv

En ambulance kører på Norddjursland med en patient, der egentlig er visiteret til Regionshospitalet Randers med ondt i brystet. Redderne synes, patienten ser dårlig ud, så de tager et ekg, som de sender til Skejby. Reddernes beskrivelse af patienten sammenholdt med ekg'et gør, at får man mistanke om, at patienten har en bristet hovedpulsåre. Et rendezvous arrangeres, og lægebilen fra Århus møder ambulancen syd for Rønde. Lægen foretager en ultralydsskanning og konstaterer et aortaaneurisme. Skejby varsles, og her stod operationsholdet klar, da ambulancen kom.

Troels Hansen er sikker på, at hvis regionerne opgraderer lægebilerne, kan fejlvisitationer nedbringes.

»Patienter med dårligt hjerte, der skal ud og køre langt, risikerer, at deres tilstand bliver forringet, de kan evt. få hjertestop. Det er derfor nødvendigt med et sikkerhedsnet undervejs. Derfor har vi brug for det antal lægebiler, der skal til for, at hele regionen er dækket.

Det skal være lægebiler, der har den standard, som bilerne i region Midts østlige del har, og de skal ud over en læge være bemandet med en lægeassistent, der ud over at være meget rutineret chauffør også har en uddannelse som lægeassistent.«

Den typiske læge i akutbilen er anæstesiolog, og nogle mener, at der kan blive rekrutteringsproblemer i den vestlige del af regionen. Men det tror Troels Hansen ikke:

»De kan køre i Vestjylland i stedet for at tage hen på privathospitalet og arbejde, som mange gør i perioder i dag. Desuden er det blandt unge anæstesiologer blevet attraktivt at køre lægebil, så der er ingen problemer med at skaffe folk. Men det forudsætter, at lægebilen er lige så aggressiv, som vi er i øst; så er det nemlig et meget spændende arbejde« siger han.

It-udstyr i udbud

It-udstyret er fundamentet for det præhospitale beredskab.

Regionerne sender formentlig i år det it-system, der skal bruges i fremtidens præhospitale system i udbud. Det gælder den it-løsning, der skal bruges på de regionale vagtcentraler. Også det kommunikationsudstyr, der bruges i ambulancerne - herunder den elektroniske ambulancejournal, som skal være landsdækkende - sendes i udbud, oplyser Danske Regioner.

Fakta om lægebiler

I Region Midtjylland - som er stykket sammen af fire amter - er der fem lægebiler, der kører i øst, bemandet med en speciallæge i anæstesiologi og en lægeassistent, der både har kørefærdighederne og en opgraderet redderuddannelse. Og en læge. De kører efter ens principper (i øvrigt svarende til lægebiler i København, Odense og Aalborg.) I vest er der tre lægebiler, lægen kører selv i de to, en har chauffør. De fungerer som backup for sygeplejerskerne, der i Vestjylland bemander akutbilerne.

Lægebilerne bliver sendt ud ved cirka en tredjedel af 112-opkaldene.

Troels Hansen og hans lægekolleger kører ud 15-16 gange i døgnet. Han arbejder også nogle dage som anæstesiolog på hospitalet. Det opleves som »et beskyttet værksted,« men det er der, rutinen bliver oparbejdet, siger han.