Skip to main content

Generalforsamling 2012

2. apr. 2012
2 min.

Der er generalforsamling i pensionskassen fredag den 27. april 2012 kl. 13 i tilknytning til lægemødet på Comwell Kolding.

Generalforsamlingen består i år af 115 delegerede, som er valgt blandt pensionskassens medlemmer.

Som medlem af pensionskassen har du ret til at deltage i generalforsamlingen og tage ordet. Det er dog kun de delegerede, der har stemmeret og kan stille forslag på generalforsamlingen. Hvis du ikke er delegeret, men ønsker at møde på generalforsamlingen, skal du give os besked senest den 23. april 2012.

Dagsorden og forslag til generalforsamlingen

a. Valg af dirigent

b. Godkendelse af forretningsorden for afvikling af generalforsamlingen

c. Bestyrelsens beretning om pensionskassens virksomhed i det forløbne år

d. Fremlæggelse af det af revision, bestyrelse og direktion underskrevne årsregnskab til godkendelse

e. Fastsættelse af medlemsbidrag

f. Forslag fra bestyrelsen, delegerede eller medlemmer

g. Godkendelse af lønpolitik

h. Bestyrelsens vederlag

i. Valg af bestyrelse

j. Valg af revisorer

k. Eventuelt

Under punkt f vil følgende forslag fra bestyrelsen blive behandlet:

Forslag 1: Forslag om at punkterne, som dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal indeholde, udvides i vedtægten.

Forslag 2: Forslag om procedure for håndtering af ydelsesgarantier i tilfælde af, at det er påkrævet af hensyn til pensionskassens solvens (hardship).

Forslag 3: Forslag om, at der i pensionsregulativet gives pensionskassen hjemmel til at anvende digital kommunikation med medlemmerne.

Forslag 4: Forslag om, at der i vedtægten og regulativet gives pensionskassen hjemmel til at modtage beskattede pensionsbidrag fra medlemmer på Færøerne.

Forslag 5: Forslag om, at der i regulativet gives bestyrelsen hjemmel til at fastsætte regler for at kunne sætte udbetaling af alderspension midlertidigt i bero.

Forslag 6: Forslag om, at regulativet ændres således, at alderspension kan udbetales ved opnået pensionsudbetalingsalder.

Forslag 7: Forslag til generel bemyndigelse.

De fuldstændige forslag samt »Årsrapport 2011« i sit fulde omfang kan læses på pensionskassens hjemmeside www. lpk.dk.