Skip to main content

Generalforsamling i Lægernes Pensionskasse fredag den 29. april 2005

31. okt. 2005
13 min.

Generalforsamlingen i pensionskassen fandt sted fredag den 29. april 2005 kl. 16.45 i København.

Formandens mundtlige beretning

Formanden for pensionskassen, advokat Mikael Rosenmejer, indledte bestyrelsens beretning om pensionskassens virksomhed i det forløbne år med et kort tilbageblik:

»På sidste års generalforsamling blev det vedtaget at indføre forsikringsdækning ved kritisk sygdom. Som bekendt fremsatte bestyrelsen dette forslag på generalforsamling 2003, men efter opfordring fra Yngre Læger trak bestyrelsen forslaget tilbage på selve generalforsamlingen og fremsatte efterfølgende et revideret forslag. Det forslag blev vedtaget af generalforsamlingen i 2004.

I sidste halvdel af 2004 blev der gennemført de nødvendige tilpasninger af it-systemerne, og de endelige forsikringsbetingelser for udvalgte kritiske sygdomme blev udformet, således at ordningen kunne træde i kraft fra den 1. januar 2005. Medlemmerne bliver nu løbende orienteret om, hvorvidt de personligt er dækket. Det skal bemærkes, at dækningen alene omfatter de medlemmer, der er fuldt bidragsbetalende medlemmer af pensionskassen. Og det er naturligvis kun dem, der er dækket, der betaler præmie til ordningen.

Bestyrelsen har samtidig valgt at ændre ordningens navn til ,Forsikringsdækning ved udvalgte kritiske sygdomme`. Det er sket i erkendelse af, at det bestemt ikke er alle sygdomme, der kan betegnes som kritiske, som er dækket. Det er alene de sygdomme, der fremgår af forsikringsbetingelserne, der er omfattet. Hermed håber bestyrelsen at undgå nogle af de misforståelser, som andre forsikringsselskaber har været udsat for, og som undertiden har givet anledning til kritiske indlæg i medierne.

Samtidig er en anden ordning undervejs. I øjeblikket arbejdes der med at indføre ,individuelle livrenter mod indskud`. Generalforsamlingen har tidligere godkendt, at en sådan ordning kan indføres. Ordningen har krævet ændringer i pensionskassens it-systemer, og det har derfor været fornuftigt at vente på en ny generation af det centrale it-system: Det såkaldte medlemssystem. Samtidig har ,forsikringsdækning ved udvalgte kritiske sygdomme` - som trods alt vedrører et meget større antal medlemmer - stået foran i køen. Men ordningen med livrenter bliver søsat den 1. juli«.

Herefter omtalte formanden pensionskassens økonomiske situation og redegjorde bl.a. for, at Finanstilsynet løbende overvåger pensionskassernes og livsforsikringsselskabernes økonomi gennem nogle risikoanalyser, herunder de såkaldte »trafiklys«. Pensionskassen kan modstå Finanstilsynets skrappeste risikokrav, og dermed er pensionskassen i Finanstilsynets såkaldte »grønne lys«. Det betyder, at pensionskassen hverken er underlagt særlige investeringsmæssige restriktioner eller skærpet overvågning fra Finanstilsynets side.

Bestyrelsen har tilkendegivet, at den er fast besluttet på, at pensionskassen skal forsøge at fastholde denne gunstige kapitalsituation. Dette betyder i praksis, at investeringspolitikken skal være forsigtig.

Pensionskassen opnåede i 2004 et formueafkast på 11,9 pct. før skat og 10,4 pct. efter skat, og formanden redegjorde for, at pensionskassen ligger pænt placeret i branchen, og at forskellene i afkast mellem de forskellige selskaber afspejler omfanget af de forsikringer mod rentefald, som de forskellige pensionsselskaber har tegnet. Ældre pensionsordninger etableret i tider med et højt renteniveau har af nødvendighed måttet forsikre sig mod rentefald. Det gælder netop for Læ-gernes Pensionskasse.

Pensionskassen har i dag en aktieandel på ca. 29 pct. og har investeret ca. 3 pct. af formuen i forsikringer mod rentefald. Formueafkastet har over de seneste fem år ligget på 4,1 pct., mens afkastet på det lange stræk (1991-2004) i snit lander på 8,3 pct. Det er formentlig det næsthøjeste i branchen.

Herefter omtalte formanden kort omkostningsudviklingen:

»Administrationsomkostningerne svarer til 1,6 pct. af medlemsbidragene eller 651 kr. pr. medlem. Der er tale om en lille stigning i forhold til året før svarende til 39 kr. pr. medlem. Stigningen afspejler, at der er sat rigtigt mange initiativer i gang i pensionskassen, hvilket jeg vil uddybe senere. Det må derfor forventes, at tallet vil stige lidt næste år. Alt i alt er det imidlertid uomtvisteligt, at pensionskassen er yderst konkurrencedygtig, ikke blot hvad angår formueafkast, men også på omkostningssiden. Bestyrelsen og administrationen har stor fokus på at fastholde konkurrencedygtigheden på begge områder«.

Formanden gennemgik de forslag, der var fremsat til generalforsamlingen, og derefter bestyrelsens behandling af »Rapport om god og effektiv ledelse for arbejdsmarkedspensioner«, som er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Pensionsmarkedsrådet som opfølgning på arbejdet i 2003 i det såkaldte »Bremer-udvalg«. Om bestyrelsens behandling sagde formanden:

»I ,Årsrapport 2004` er der givet en kort redegørelse for de konklusioner, som pensionskassens bestyrelse har draget, og jeg vil derfor ikke bruge tiden i dag til at gennemgå disse konklusioner. Bestyrelsen vil løbende følge udviklingen på området i takt med, at anbefalingerne om god selskabsledelse ændres, og sikre, at pensionskassen til enhver tid ledes professionelt til gavn for medlemmerne.

Et enkelt forhold skal jeg dog kort redegøre for. Besty-relsen har i anledning af rapporten overvejet bestyrelsens størrelse og sammensætning. Bestyrelsen finder det her rigtigt at fastholde de gældende regler, som sikrer en yderst hensigtsmæssig sammenhæng mellem medlemsgruppens, repræsentantskabets og bestyrelsens sammensætning - en sammenhæng, som også ,Rapport om god og effektiv selskabsledelse i arbejdsmarkedspensioner` peger på vigtigheden af.

Valget af pensionskassens medlemmer til bestyrelsen sikrer, at de bagvedliggende interesser varetages i bestyrelsen. Det afgørende er nemlig ikke, om bestyrelsesmedlemmerne selv besidder juridisk, økonomisk eller investeringsmæssig indsigt, men at bestyrelsen sikrer sig, at der er adgang til faglig ekspertise. Pensionskassen skal således i henhold til vedtægten have en formand, der er forsikringskyndig, og som ikke må være læge. Pensionskassen har herudover gennem hele sin levetid været karakteriseret ved at have en meget professionel administration. Synspunktet har altid været at sikre høj kompetence - og afholde de omkostninger, der er nødvendige for at sikre kompetencen«.

Herefter bevægede formanden sig ind på to større emnekredse, som blev behandlet på sidste års generalforsamling, nemlig spørgsmålet om, hvorvidt der skal indføres større valgfrihed på investeringsområdet, samt spørgsmålet om, hvorvidt pensionskassen med fordel kan indgå i en fusion eller i et administrationsfællesskab med andre pensionskasser. Bestyrelsens konklusion på disse to spørgsmål var - og er stadig - at det ikke er i medlemmernes interesse at indføre valgfrihed på investeringsområdet i pensionskassens ordning, og at pensionskassen ikke vil blive mere konkurrencedygtig af at indgå i en fusion eller et administrationsfællesskab med andre pensionskasser. Der er fordele ved at være selvstændig og dermed frit fra område til område at kunne tage stilling til, hvorledes der kan opnås størst mulig effektivitet - og det meget gerne i et samarbejde med andre på helt konkrete del-områder.

Det er en k onklusion, der tidligere fuldt ud er blevet accepteret af generalforsamlingen. På den baggrund har bestyrelse og administration med stor målrettethed arbejdet på yderligere at forbedre og sikre pensionskassens konkurrencedygtighed, hvad angår service, omkostningsniveau og for-mueforvaltning. Formanden redegjorde for, at der i det forløbne år er taget initiativer på fem områder, som skal styrke pensionskassens konkurrencedygtighed yderligere. Det er udarbejdelse af værdigrundlag, reformering af informationspolitikken, optimering af formueforvaltningen, udvidelse af bankens kundegrundlag samt outsourcing og nye samarbejdsaftaler på it-området. Om disse fem initiativområder sagde formanden:

»De ansatte i pensionskassen og banken har i tæt dialog med bestyrelsen udarbejdet en beskrivelse af ,koncernens` strategi, mission, vision og værdier.

Den overordnede strategi er at være konkurrencedygtig på følgende fem områder: formueafkast, omkostningsniveau, soliditet, produktsortiment og serviceniveau. Dermed kan vi forblive selvstændige og vil ikke have behov for i en eller anden form at fusionere med andre finansielle virksomheder.

Missionen er at sikre vore medlemmer den bedst mulige pension og den bedst mulige finansielle service. Pensions-kasse og -bank skal bidrage til at skabe økonomisk tryghed i arbejdsliv og pensionstilværelse for lægerne og deres familier.

Visionen er, at vi skal være lægernes foretrukne pensionskasse og bank, fordi vi leverer høj kvalitet til en konkurrencedygtig pris - og er god til at informere om det. Og vi skal skabe stordriftsfordele ved at drive både pensions- og bankvirksomhed og ved, at pensionskassen har samtlige læger som medlemmer, mens banken har mindst halvdelen af lægerne som kunder.

Værdierne er ansvarlighed, kompetence, troværdighed, åbenhed og konsekvens. Jeg vil gerne understrege, at alt dette ikke blot er ,fine` ord. Man kan altid diskutere værdien af at gennemføre et sådant projekt, men administrationen tilstræber i arbejdet med de konkrete daglige arbejdsopgaver at holde fokus på disse værdier og lade alt arbejde være gennemsyret af dette værdigrundlag. Det er bestyrelsens opfattelse, at der derved opnås gode resultater i retning af at forbedre pensionskassens og bankens konkurrencesituation yderligere.

Som et andet indsatsområde skal jeg nævne, at bestyrelsen har besluttet at modernisere pensionskassens informationsvirksomhed i løbet af de næste par år. Ændringerne vil omfatte layout og redigering af brevene og de skriftlige publikationer samt hjemmesiden for pensionskasse og bank. Herudover vil pensionskassen og banken i løbet af et par år teknisk være tilsluttet PensionsInfo, der - som et resultat af et samarbejde mellem samtlige livs- og pensionsforsikringsselskaber og pengeinstitutter - kommer til at omfatte alle pensionsordninger, således at det enkelte medlem vil kunne se sin samlede pensionsdækning via PensionsInfo.

Et tredje indsatsområde har været formueforvaltningens organisering. Hidtil har Lægernes Pensionskasse - via porteføljeforvaltere - administreret et meget stort antal porteføljer af børsnoterede aktiver. Det skyldes, at den samlede forvaltede formue er opdelt i flere adskilte kasser bestående af pensionskassens tre afdelinger (svarende til de tidligere pensionskasser Lægernes Pensionskasse, Lægernes Pensionskasse Under Afvikling og Lægernes Enkekasse) samt Lægernes Pensions-bank. Pensionsbanken består så igen af flere adskilte kasser omfattende bankens egne midler samt midler i kapital- og ratepensionspuljer, som bankens kunder har investeret pensionsmidler i. Alle disse mange kasser har haft egne porteføljer på alle områder.

Pensionskassen har på denne baggrund etableret Investe-ringsforeningen Lægernes Pensionsinvestering og Specialfor-eningen Lægernes Pensionsinvestering - i daglig tale kaldet ,Lægernes Pensionsinvestering`. 1. december 2004 blev så godt som alle børsnoterede aktier og obligationer overført til de nye foreninger. I alt er ca. 26 mia. kr. - eller 2/3 af pensionskassens samlede formue - flyttet.

Omlægningen medfører umiddelbart en rationalisering af pensionskassens formueforvaltning, idet antallet af porteføljer er nedbragt fra 29 til 11. Ressourcerne kan derved mere målrettet anvendes på udvælgelse af de bedste porteføljeforvaltere og på at sikre den optimale sammensætning af pensionskassens aktiver.

Bestyrelsen har lagt vægt på, at pensionskassens mulighed for aktiv formueforvaltning er fastholdt uændret i Lægernes Pensionsinvestering. Der er også fuld sikkerhed for aktiverne. Begge foreninger er under offentligt tilsyn af Finanstilsynet, og pensionskassens hidtidige depotaftaler er videreført i Lægernes Pensionsinvestering.

Omlægningen af formueforvaltningen har også den sidekonsekvens, at pensionskassen fx ejer investeringsforeningsbeviser i stedet for enkeltaktier. Aktierne ejes således fremadrettet alene indirekte. Det rejser naturligt spørgsmålet: På hvilken måde skal aktielisten fremover offentliggøres i årsrapporten? I ,Årsrapport 2004` har vi gjort, som vi plejer, men bestyrelsen finder det ikke nødvendigt eller hensigtsmæssigt fremover at offentliggøre aktielisten i selve årsrapporten - af følgende grunde:

  • Samtlige forvaltningsaftaler er blevet genforhandlet, og det etiske grundlag for investeringspolitikken er nu indarbejdet direkte i hver enkelt forvaltningsaftale.

  • For det andet ville aktielisterne blive vældig lange i takt med, at pensionskassen spreder sine aktiver mere og mere over hele verden.

  • Herudover har den lægelige revisor det som en af sine opgaver at påse, at bestyrelsen og administrationen efterlever det etiske grundlag for investeringspolitikken.

Bestyrelsen foretrækker derfor hvert år at offentliggøre det aktuelle etiske grundlag for investeringerne som bilag til årsrapporten og vil løbende drage omsorg for, at dette grundlag i praksis efterleves. For at give medlemmer og generalforsamling mulighed for fortsat at kontrollere investeringspolitikken vil pensionskassen herudover videreudvikle sin hjemmeside, således at der via den bliver adgang til at se samtlige værdipapirer, som pensionskassen ejer, ikke blot - som det har været tilfældet hidtil - de værdipapirer, der ejes direkte, men fremover også de værdipapirer, der ejes indirekte via investeringsforeninger. Gennemsigtigheden bliver dermed reelt større end nogensinde.

Omlægningen af formueforvaltningen gør det endvidere lettere at samarbejde med interesserede eksterne samarbejds-partnere om formueforvaltning - ja endog tilbyde formueforvaltning. Der er således afgivet tilbud til delforeningerne om at bistå med formueforvaltning. Jeg skal ikke her redegøre nærmere for selve den juridiske samarbejdskonstruktion, men det er i praksis via banken, at der tilbydes formueforvaltning til eksterne.

Pensionskassen har fordele af disse initiativer, der tilfører større volumen og deraf afledte omkostningsbesparelser samt gør det muligt at knytte yderligere investeringskompetence til huset.

Det fjerde indsatsområde er banken. Banken er i dag i praksis blevet en full-scale bank med alle de produkter, som en typisk læge har brug for. Det er således muligt at have Lægernes Pensionsbank som eneste bankforbindelse, hvad et pænt antal læger også har.

Herudover vil bankens pensionsprodukter - dvs. kapital- og ratepensioner - blive videreudviklet. For det første vil bankens puljeordninger få flere og bedre investeringsmuligheder som følge af etableringen af Lægernes Pensionsinvestering. For det andet vil der blive mulighed for at oprette individuelle kapital- og ratepensionsdepoter med fuld investeringsfrihed og med mulighed for også at investere i pensionskassens porteføljer gennem afdelingerne i de nye investeringsforeninger. Alt i alt vil pensionskassens og bankens samlede udbud af produkter imø dekomme lægernes behov for skræddersyede pensioner.

Det er også besluttet at give medicinstuderende mulighed for at blive kunder i banken. Der er i den forbindelse udviklet en studiekonto med særligt attraktive vilkår til denne kundegruppe. Formålet er at sikre, at kommende læger tidligt får etableret et kundeforhold til banken. Det er et middel til at yderligere at forøge bankens markedsandel og konkurrencestyrke.

Det femte indsatsområde er it og teknologianvendelse. Det er et område, der både er kostbart og en livsnerve for både pensionskasse og bank. I 2004-2005 sker der en gradvis outsourcing af pensionskassens it-drift til Bankernes EDB Central, som er en fælles edb-central for ca. 70 pengeinstitutter, herunder Danmarks Nationalbank. Denne outsourcing giver først og fremmest større it-sikkerhed, men på længere sigt vil den også indebære besparelser«.

Afslutningsvis nævnte formanden, at Yngre Læger har rettet henvendelse til bestyrelsen med ønske om, at bestyrelsen overvejer følgende problemstilling:

Yngre Læger ønsker, at bestyrelsesmedlemmer, hvis valg til bestyrelsen har forudsat, at de er medlem af Yngre Læger, skal udtræde af bestyrelsen, hvis medlemskabet af deres forening ophører. Yngre Læger ønsker, at de skal udtræde straks og ikke på førstkommende generalforsamling. Som konsekvens af dette synspunkt ønsker Yngre Læger, at bestyrelsen analyserer og overvejer muligheden for at udpege suppleanter til de enkelte pladser i bestyrelsen, således at bestyrelsen altid er fuldtallig.

Formanden fortalte, at bestyrelsen har drøftet spøgsmålet og til næste generalforsamling vil analysere og overveje spørgsmålet nøjere. I mellemtiden vil problematikken også blive drøftet med delforeningerne.

Formanden nævnte endvidere, at der netop er gennemført en stor medlemsundersøgelse blandt pensionskassens medlemmer. Undersøgelsen er foretaget af et eksternt firma. Den endelige rapport foreligger endnu ikke. Bestyrelsen har derfor ikke haft lejlighed til at drøfte resultaterne. Formanden kunne dog oplyse, at medlemmerne generelt er yderst tilfredse med både kasse og bank. Undersøgelsens resultater vil på et senere tidspunkt blive stillet til rådighed for medlemmerne.

Debat om beretningen

Lars Hutters (FAYL, delegeret) rejste spørgsmålet om suppleanter til bestyrelsen, som kunne indtræde, så snart et med-lem af bestyrelsen overgik til en anden delforening. Dette ønskede Yngre Læger, fordi man gerne ville have, at de medlemmer, der repræsenterede dem i bestyrelsen, følte sig knyttet til den delforening, de kom fra. Han forstod, at man ar-bejdede hen imod måske at lægge et forslag herom frem til næste generalforsamling, men ville gerne have formanden til at bekræfte, at der i hvert fald ikke lovgivningsmæssigt var noget til hinder for et sådant forslag.

Formanden bekræftede dette, idet han tilføjede, at det blot krævede en vedtægtsændring på den generalforsamling, hvor et sådant forslag blev fremsat.

Herefter blev beretningen enstemmigt taget til efterretning.

Årsregnskab og medlemsbidrag

Det fremlagte årsregnskab og bestyrelsens forslag til medlemsbidrag blev enstemmigt vedtaget.

Forslag fra bestyrelsen

Forslaget fra bestyrelsen om at tilpasse vedtægten til lov om finansiel virksomhed, herunder om at lade den særskilte bestemmelse om granskning udgå af vedtægten, blev enstemmigt vedtaget.

Valg af bestyrelse

I stedet for Erik Jylling, som udtrådte af bestyrelsen den 6. december 2004, valgtes Mads Koch Hansen (FAYL) efter indstilling fra FAYL.

I stedet for Mogens Steen Gliese og Frank Kari Weyhe, som begge udtrådte af bestyrelsen på generalforsamlingen, valgtes Peter Stæhr (P.L.O.) efter indstilling fra P.L.O. og Steen Olesen (FAYL) efter indstilling fra FAYL.

I stedet for Lone Winther Jensen, som på grund af stillingsskift ønskede at udtræde af bestyrelsen, valgtes Henriette Klarskov (FAYL) efter indstilling fra FAYL.

Bestyrelsen udgøres herefter af følgende: Mikael Rosen-mejer (formand, forsikringskyndig), Ole Svendsen (P.L.O.),

Ole Sten Sørensen (FAS), Poul Schiøler (pensionist), Hans Pilgaard Jeremiassen (FAS), Mads Koch Hansen (FAYL), Henriette Klarskov (FAYL), Steen Olesen (FAYL) og Peter Stæhr (P.L.O.).

Valg af revisor

Som statsautoriserede revisorer genvalgtes statsautoriseret revisor Erik Lund og Revisionsfirmaet KPMG C. Jespersen.

En kopi af det fuldstændige referat af generalforsamlingen kan rekvireres i pensionskassen.

Godkendt af dirigent og bestyrelse i maj måned 2005.