Generelle helbredstjek i Ebeltoft

Læs den videnskabelige artikel i dette nummer af UFL på Internet under Videnskab og Praksis.

Virker generelle helbredstjek overhovedet? Formår de at nedsætte sygeligheden, mindske dødeligheden og øge livskvaliteten? Eller vil de måske ligefrem føre til øget sygelighed, større brug af sundhedsvæsenet og øget medikalisering?

I godt ti år har sundhedsprojektet i Ebeltoft arbejdet på at skaffe svarene på de spørgsmål, og nu begynder de at rulle frem.

Den 5. juni kunne det amerikanske tidsskrift The Journal of Family Practice offentliggøre det første store resultat fra Ebeltoftundersøgelsen, og den videnskabelige artikel, som udgår fra Institut for Almen Medicin, Aarhus Universitet, er gengivet i dette nummer af Ugeskrift for Læger. Og konklusionen er klar:

- Antallet af folk med forøget risiko for hjertesygdomme er halveret blandt de 30-50 årige Ebeltoftborgere fem år efter, de havde gennemgået et generelt helbredstjek, siger projektleder, lektor, ph.d., Marianne Engberg.

Det tydelige resultat kommer bag på projektets initiativtager professor, dr.med, Torsten Lauritzen.

- Det overgår langt mine vildeste fantasier, siger han og fortæller, at han rent faktisk havde frygtet, at resultaterne ville blive mudrede og uklare.

For selvom de deltagende læger har set effekten hos deres patienter, har patienter med forhøjet risiko kun udgjort en tiendedel af samtlige patienter i projektet. Dermed har de sunde patienter domineret billedet.

Nytter det

Da Torsten Lauritzen udtænkte projektet for godt ti år siden, var han drevet af en udpræget skepsis: Nytter generelle helbredsundersøgelser overhovedet? Formår folk at ændre deres livsstil, eller giver man dem bare dårlig samvittighed over hvordan de lever?

I flere artikler gennem årene, blandt andet her i Ugeskriftet, og i interview med blandt andet undertegnede, har han udtrykt sin klare mistillid til, om indsatsen blot er utidig indblanding i raske menneskers liv. Og i værste fald, om ikke helbredsundersøgelser stjæler ressourcer fra de virkeligt syge til de raske.

- Men indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at vi gør folk syge, siger han.

Den netop offentliggjorte artikel om reduktionen i risiko for hjerte-kar-sygdomme viser dog en svag tendens til, at nogle patienter får en anorektisk tankegang. En lille del af vægttabet er nemlig sket hos personer, der ikke var overvægtige.

- Nogle af dem der var normalt vægtige, eller undervægtige, tabte sig til under en hensigtsmæssig BMI. Men resultatet er ikke statistisk signifikant, og giver blot anledning til nogle overvejelser, siger Marianne Engberg.

Metoden

Torsten Lauritzen og Marianne Engberg betegner selv Ebeltoftprojektet som virkelig solidt, og godt sat sammen. Blandt andet har de haft en deltagerprocent på 75.

Marianne Engberg peger netop på den høje deltagerprocent og en ordentlig randomisering som årsag til, at det er så vellykket. Torsten Lauritzen fremhæver, at samtlige praktiserende læger i Ebeltoft har deltaget.

- Dermed har det ikke kun været de specielt motiverede. Desuden har de deltagende lægers efteruddannelse været yderst beskeden, og så har projektet kørt over fem år, hvilket betyder, at de gode resultater ikke skyldes nyhedens interesse, siger han.

Dermed mener de begge, at grundlaget er i orden for at overføre resultaterne og metoden til hele Danmark.

Et væld af informationer

Marianne Engberg påpeger, at Ebeltoftundersøgelsen er præget af at have indsamlet et bredt væld af data. Fra hårde, biomedicinske

facts som vægt, kulilte i udåndingsluften, blodtryk og kolesteroltal til bløde, oplevelsesmæssige data som selvoplevet helbred og familiemæssige og arbejdsmæssige vilkår. De mange data har givet arbejde til en lang række forskere fra forskellige faggrupper og specialer.

- Jeg havde ikke forestillet mig, at det ville involvere så mange, siger Torsten Lauritzen og giver klart udtryk for, at bredden glæder ham.

Indtil videre består Ebeltoftundersøgelsen af 17 delprojekter og fire ph.d.er har været tilknyttet projektet, hvoraf de tre er færdige.

Delprojekterne drejer sig om alt fra sammenhængen mellem lav fødselsvægt og udviklingen af hjerte-kar-sygdomme til de psykologiske og sundhedsmæssige konsekvenser af generelle helbredsundersøgelser.

Screeningsetik

Marianne Engberg og Torsten Lauritzen ser især frem til at få svar på om folk bliver sygeliggjorte og får et forøget forbrug af Sundhedsvæsenet, og om det påvirker dem negativt psykisk, når de får at vide, de har en forhøjet risiko for de potentielt dødelige hjerte-kar-sygdomme.

Men de understreger begge, at resultaterne ikke umiddelbart kan overføres til andre former for screening. Konsekvensen af falsk negative og falsk positive svar kan ikke sammenlignes. Blandt andet fordi Ebeltoftprojektet har fokuseret på livsstilsændringer, og fordi det positive resultat for hjerte-kar-sygdomme er opstået uden øget brug af medicin.

- Det her har mere karakter af primær forebyggelse. Folk kan selv beslutte, hvordan de vil leve deres liv, og det er ikke så indgribende, som hvis man råder dem til at sluge tabletter, eller hvis behandlingen er, at de skal have skåret i deres krop. De råd deltagerne med forhøjet risiko har fået, har været sunde for alle. Så vi har nærmest bare puffet til motivationen, siger Torsten Lauritzen.

Et livsprojekt

Alt i alt har de ti år siden projektets start, været én lang spændende rejse. På vejen har de oplevet et stærkt og godt fællesskab fra samarbejdspartnerne, lægerne i Ebeltoft og sekretæren og bogholderen, der startede ud med ikke at vide det mindste om forskning og computere, til nu at være fuldbefarne forskningsmedarbejdere.

- De gik ind i det alle sammen med en vældig ildhu, og det har været rigtig sjov. Så nu glæder jeg mig over resultaterne, der for alvor begynder at komme, siger Torsten Lauritzen.

Men hermed er projektet langtfra færdigt. Torsten Lauritzen og Marianne Engberg fortæller, at de ser frem til de registerundersøgelser, som med jævne intervaller følger op på, hvordan det går borgerne i Ebeltoft. Er de mere eller mindre syge end resten af befolkningen, og hvordan bliver deres dødelighed?

Og så frister det svært at lave en ny femårsopfølgning, hvor de igen indkalder nogle af deltagerne til et helbredstjek. På den måde vil det komme frem, om interventionen holder også efter ti år - om livsstilsændringerne er blevet permanente?

- Det er noget, vi diskuterer en del. Og vi er er meget fristede. Men hvis vi gør det, v il vi jo foretage en ny intervention, og dermed påvirke deltagerne i undersøgelsen igen, siger Marianne Engberg.

Men der er selvfølgelig også meget andet at tage fat på. Blandt andet håber de meget, at projektet vil munde ud i en gennemgribende MTV-undersøgelse af de sundhedsmæssige, psykologiske, økonomiske og organisatoriske konsekvenser af almene helbredsundersøgelser.

- Jeg regner da med, at projektet vil fortsætte i mange år endnu. Ikke mindst fordi effekten af livsstilsændringer på sygelighed og livslængde først ses efter mange år, siger Marianne Engberg.

Forskellige vinkler og delprojekter i Ebeltoftundersøgelsen

• Risiko for hjerte-kar-sygdomme

• Påvirkning af hørelsen

• Hvorvidt helbredsundersøgelser påvirker deltagernes sygelighed, forbrug af sundhedsydelser og dødelighed

• Psykologiske konsekvenser og selvvurderet helbred

• Lænderygproblemer

• Betydning af ekg i almen praksis

• Sammenhæng mellem lav fødselsvægt og kardiovaskulær sygdom

• Økonomi - hvad koster helbredsundersøgelser?

• Hvordan er effekten af helbredsundersøgelser efter ti år?

• Hvorfor har helbredsundersøgelserne i Ebeltoft ikke fået folk til at holde op med at ryge?

• Er der overensstemmelse mellem folks vurdering af eget helbred og lægens vurdering af deres helbred?

Kort om sundhedsprojektet i Ebeltoft

• Projektet startede i 1991 med start af helbredsundersøgelser i 1992

• Samtlige kommunens ni praktiserende læger med 87 pct. af kommunens gruppe 1-sikrede borgere tilmeldt, har deltaget i projektet

• Ud af 3.464 30-50-årige tilmeldt de ni læger blev 2.000 deltagere tilfældigt udvalgt. 75 pct. af dem sagde ja til at deltage i undersøgelsen

• Samtlige deltagere i projektet blev bedt om at udfylde et spørgeskema, med oplysninger om alder, køn, højde, vægt, beskæftigelse, civilstand, holdning til eget helbred, tobak-, alkohol- og medicinforbrug, fysisk aktivitet, arbejdsmæssige vilkår, levevilkår, helbredsmæssige problemer, fritidsaktiviteter, livskvalitet, job og vigtige hændelser i livet, samt udfylde Goldberg & Williams generelle 12-pkt. helbredsspørgeskema. Og så blev de tilbudt mulighed for en hiv-test

• Deltagerne blev opdelt i tre grupper med 500 i hver: Én kontrolgruppe og to interventionsgrupper

• Den ene interventionsgruppe blev tilbudt en generel helbredsundersøgelse med efterfølgende skriftligt svar fra egen læge og specifikke råd om livsstilsændringer. Hvis der var en forhøjet risiko for sygdom, blev deltagerne desuden opfordret til at kontakte deres egen læge

• Den anden interventionsgruppe blev tilbudt det samme som den første gruppe, men fik derudover tilbudt en helbredssamtale på 45 minutter med deres egen læge, samt årlige samtaler de følgende fem år, af hver 30 minutters varighed

• Samtlige helbredsundersøgelser blev udført af laboranter på Sundhedscenter Ebeltoft

• Efter fem år blev samtlige deltagere, også kontrolgruppen, indkaldt til endnu en helbredsundersøgelse og det er på baggrund af den, at resultaterne er blevet trukket, og man fandt en signifikant forskel mellem interventions- og kontrolgrupperne.