Skip to main content

Gentest for brystkræft solgt via tv-reklamer

Journalist Christian Andersen, ca@dadl.dk

2. nov. 2005
6 min.

For første gang bliver tv-reklamer brugt til at markedsføre gentest.

For første gang går biotek-industrien bredt ud i befolkningen og udbreder kendskabet til deres gentest i stedet for som hidtil at koncentrere sig om at informere lægerne om lyksalighederne ved den stadigt stigende mængde gentest.

Målet for markedsføringskampagnen er raske kvinder mellem 25 og 54 år, og produktet er BRACAnalysis - en gentest, som ifølge virksomheden bag produktet, Myriad Genetics, kan afgøre, om en kvinde er genetisk disponeret for at få brystkræft og kræft i æggestokkene eller ej.

En markedsundersøgelse forud for kampagnen konkluderede, at 85 procent af alle kvinder i risikogruppen ville kontakte deres læge og kræve testen.

Til markedsføringskampagnen er koblet den merkantile spidsfindighed, at det kun er Myriad Gen-etics, som kan tilbyde den pågældende gentest, for selskabet har efter en meget kontroversiel afgørelse fået patent på den diagnostiske anvendelse af BRACA-generne 1 og 2, som er to af flere gener, som kan føre til de to nævnte typer kræft.

Kvinderne i Denver og Atlanta er forsøgspersoner for kampagnen, som vil løbe over de næste tre måneder med reklamer i aviser, blade, radio og tv, og Myriad Gen-etics overvejer at udbrede fremstødet fra kyst til kyst.

I den igangværende »awareness campaign« bliver tv-stjernen Oprah Winfreys talkshow fx afbrudt af en reklame for Myriads gentest, hvor en kvinde midt i livet blandt andet siger:

»Brystkræft er arvelig i min familie. Jeg har tænkt over, om det var umuligt at undgå at få brystkræft. Efter BRACAnalysis fandt jeg ud af, at jeg kan formindske risikoen for at få brystkræft«.

Reklamen slutter med, at den midaldrende kvinde flankeret af yngre medsøstre i kor nærmest proklamerer: »Vær klar til at gøre noget mod brystkræft og kræft i æggestokkene« - »Be ready!«

Etisk uforsvarlig

Tv-reklamen virker med sine sympatiske og raske - måske raske - aktører meget stærkt, og det er ikke svært at følge lektor, dr.med. Sven Asger Sørensens tankegang, når han mener, at Myriad Genetics' markedsføringskampagne risikerer at sygeliggøre en stor befolkningsgruppe.

For mange kvinder i målgruppen vil, uanset om Myriad Genetics' tilbud er klinisk velbegrundet eller ej, føle, at det er nødvendigt at betale op til 21.000 kroner for en test, for at få klarhed over, om man har det pågældende gen, og køen af patienter ved de molekylærgenetiske afdelinger vil blot blive længere, meget længere, mener Sven Asger Sørensen, som også er medlem af Det Etiske Råd.

Sven Asger Sørensen, som spontant kalder Myriads banebrydende kampagne for »ulækker«, mener, at de amerikanske læger, som stadig skal ordinere testen, vil blive mødt af et hårdt pres fra de kvindelige patienter, som nu for alt i verden vil have gentesten, selv om den egentlig ikke er relevant, »for alle kvinder går rundt med frygten for at få brystkræft«.

»Jeg har ikke noget imod, at Myriad Genetics eller andre biotekvirksomheder vil tjene penge, men det skal ske på en etisk forsvarlig måde«, understreger Svend Asger Sørensen.

Falsk tryghed

Anne Marie Gerdes, overlæge ved klinisk genetisk afdeling, Odense Universitetshospital, har rådgivet mange kvinder med genetisk betinget brystkræft, og hun er også yderst skeptisk over for BRACAnalysis snuptagsløsning.

Testen kan give en falsk tryghed, mener hun.

»Kvinderne risikerer at spilde deres penge på noget, som de ikke kan bruge, eller i værste fald bruge til noget forkert. Hvis man fx får et svar, som man ikke kender konsekvenserne af, kan man misforstå resultatet. Det kunne være, at man bliver mindre opmærksom på, at man har en forhøjet risiko for brystkræft og dermed ikke følger et tilbud om regelmæssige mammografier eller bliver mindre opmærksom på at undersøge sig selv. Eller negligere symptomer. Man kan sagtens forestille sig, at en rask kvinde, som tog en BRACA-test og fik et negativt svar, ville tro at alt var i sin skønneste orden, men det behøver ikke at være tilfældet. Der er også andre genetiske forklaringer på brystkræft end BRACA-genet, og den pågældende test undersøger ikke for alle forandringer i de to BRACA-gener. Den er ikke komplet«, pointerer Anne-Marie Gerdes.

I sin faglige chatgruppe har hun bemærket mange frustrationer hos de kliniske genetikere i USA efter lanceringen af Myriads kampagne. De amerikanske kolleger konstaterer, at den aggressive markedsføring skøjter uden om den genetiske rådgivning. Lægerne er meget bekymrede over, at den vigtige rådgivningsfunktion over for patienten ikke bliver optimalt varetaget, når en privat virksomhed i stedet for lægerne forsøger at styre efter-spørgslen efter gentest.

»Uden kyndig genetisk rådgivning før og efter en gentest, bliver man som forbruger ladt i stikken. Gentesten påfører personen en risiko, som man måske ikke vidste, at man havde i forvejen, og uden rådgivning har man ikke mulighed for at træffe et kvalificeret valg inden testen. Her tænker jeg på retten til ikke at vide«, nævner Anne-Marie Gerdes.

Sven Asger Sørensen påpeger, at den enkelte kvinde uden grundig rådgivning i yderste konsekvens kan vælge at få fjernet sit bryst unødigt efter en positiv BRACAnalysis, for det er ikke sikkert, at kvinden vil få brystkræft, selv om testen viser, at hun er disponeret for det.

Normalt er der ifølge Myriad Genetics egne oplysninger mellem 56 og 87 procent risiko for at udvikle brystkræft på et eller andet tidspunkt i livet for kvinder med et BRACA-gen. I Danmark er tommelfingerreglen 80 procent, men en artikel i Journal of the National Cancer Institute viser, at der kan være store variationer i livstidsrisikoen fra kvinde til kvinde. Således kan risikoen for enkelte kvinder være 26 procent.

Forudsigelighedsgenetik

Myriad Genetics BRACAnalysis hører under en i teorien særdeles lukrativ del af det boomende gentestområde, prædiktiv genetisk diagnostik, »forudsigelighedsgenetik«.

Ideen hos biotekfirmaerne er at finde såkaldte risikogener, fx BRACA 1, ved den enkelte person, som derved får mulighed for at lægge sit liv om og måske begynde en forebyggende eller kurativ behandling.

Sven Asger Sørensen giver et simpelt, men sigende eksempel på den økonomisk interessante præ-diktiv genetiske diagnostik, som henvender sig til alle, og som måske ikke befinder sig fjernt fra en dansk medicinsk hverdag endda.

»For nylig blev jeg kontaktet af et firma, som har udarbejdet en metode for undersøgelse af prion-genet, som giver kogalskab. Formålet med testen var at finde frem til, om det enkelte menneske har en bestemt genetisk polymorfi, for det har vist sig, at Creutzfeldt-Jakobs sygdom kun forekommer hos mennesker med en bestemt genotype. Tanken hos firmaet var, at hvis ikke man havde denne genotype, kunne man roligt spise oksekød. Men hvad med dem, som har den pågældende genotype, bør de så ikke spise oksekød, selv om risikoen for at få Creutzfeldt-J akobs sygdom er umådelig lille?!«, spørger Sven Asger Sørensen.

Vurderinger fra amerikanske læger tyder på, at der snart vil komme nye kampagner for andre gentest. Siden 1997 har det i USA været muligt at reklamere direkte til befolkningen for receptpligtige lægemidler, og det er en annonceringsform, som er i kraftig vækst.

Før Myriad Genetics valgte at reklamere bredt for deres produkter, blev testen kun tilbudt af læger til kvinder, som enten havde kræft eller havde høj risiko for at få brystkræft eller kræft i æggestokkene.

Selv om der i Danmark er kraftige liberaliseringer på vej inden for både reklamering af receptpligtig medicin (1) og lægers mulighed for at annoncere (se artiklen »Tilbud til dig fra byens bedste behandler« pp. 5288-5290) er det stadig ikke tilladt at lave en lignende markedsføring.

Find yderligere information om Myriad Genetics og deres »awareness campaign« på www.myriad.com


Referencer

  1. Andersen C. Medicinreklame til alle. Ugeskr Læger 2002; 164: 3686-7.