Skip to main content

Gentofte Hospital satser på miljøet

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

15. sep. 2008
4 min.



Det er for tiden ikke til at opdrive de gitterbure til håndklæder af papir, som Gentofte Hospital tidligere vrimlede med.

De er erstattet af lukkede containere, som bl.a. har bevirket, at det er betydeligt sværere at komme til at hive en hel masse håndklæder ud, når man egentlig kun har brug for et enkelt til at tørre hænder i. Samtidig blev der indført spritdispensere.

»Det var et ressourcemæssigt spild, og det var også spild af penge«, siger Charlotte Berg om de gamle håndklædeholdere. Hun har titel af miljøkoordinator og er en af de få hospitalsansatte i Danmark med direkte ansvar for miljøtiltag.

»Vi fik nye z-foldede papirhåndklæder, som vi lagde i lukkede bokse. Det blev sat i værk i 2006, og af vores miljøredegørelse kan jeg se, at forbruget fortsat falder. I 2006 blev der brugt ca. en million færre ark end tidligere år«, siger hun.

Heller ikke det økonomiske regnskab lider nød. Ifølge hospitalets miljøredegørelse for 2006 betød ændringen en besparelse på 40.000 kroner. Småpenge, måske, for et hospital af denne størrelse - men alligevel.

De nye håndklæder og deres bokse er bare et enkelt af de miljøtiltag, som hospitalet løbende iværksætter. Et af de seneste handler om energi.

Kort før sommerferien indgik Gentofte Hospital et samarbejde med et energiselskab med det direkte formål at reducere energiforbruget. Gentofte Hospital er også i gang med en større om- og nybygningsøvelse, som gør det muligt at give hospitalet en grønnere profil, fordi miljøtænkning - herunder energibesparelser - inkorporeres fra starten.

»Det er tydeligt, at man kommer længst, når man renoverer eller bygger nyt«, siger Charlotte Berg.

Gentofte Hospital har egen varmecentral, som faktisk har formået at reducere CO2-udledningen - selv om den stiger for hospitalet som helhed. Varmecentralen betyder, at hospitalet er underlagt den danske udmøntning af Kyoto-aftalens regler om kvoteordninger.

»Vi har aldrig haft behov for at købe eller sælge kvoter. Faktisk har vi haft kvoter i overskud, som vi har valgt ikke at sælge. Ved ikke at gøre det, bidrager vi til en reel reduktion i CO2-udledningen«, siger hun.

Bæredygtighed mere end klima

Miljøinteressen rækker ud over selve Gentofte og omegn. Sammen med Universitetshospitalet i Malmö, UMAS, har Gentofte Hospital f.eks. gennemført et EU-støttet projekt »Green health care Øresund«.

Projektet, som nu er afsluttet, drejede sig om at skabe et bedre miljø på og uden for hospitalerne, og på hjemmesiden www.greenhealthcare.eu kan man bl.a. se en række konkrete råd til bedre miljø inden for en masse områder såsom affald, energi, kemikalier, lægemidler og transport.

Man kan også se et af de mere visionære resultater: »fremtidens sengestue«, som tager udgangspunkt i patientens behov, arbejdsmiljøet og miljøet - men til gengæld slet ikke i økonomi.

»Gruppen, der har designet fremtidens sengestue, gav sig selv lov til at drømme«, som Charlotte Berg siger.

Dermed er det egentlig et åbent spørgsmål, om sengestuen ret beset er rigtigt »bæredygtig«.

For definitionen af det begreb rækker langt ud over miljø eller klima - som næsten er blevet en slags tidens løsen. Ikke mindst på grund af at Danmark skal være vært for FN-klimakonferencen næste år.

»Definitionen af bæredygtighed er både økonomisk, miljømæssig og social balance« siger arkitekt Birgitte Juel Eriksen fra Creo Arkitekter, der bl.a. er i gang med en række nye bygninger for Glostrup Hospital.

Det er altså ikke nok at tænke i grønne tiltag alene. På hospitaler er det først og fremmest mennesket, som står i centrum - miljøet for patienter og personale skal være optimalt. Samtidig skal bæredygtighed kunne betale sig i rede penge. Ofte er de forskellige hensyn sammenfaldende.

»F.eks. ved vi, at gode dagslysforhold giver færre sengedage, fordi patienterne får det bedre. Det kræver heller ikke altid så store ændringer«, siger Birgitte Juel Eriksen.

Alle tiltag duer dog ikke for hospitalsbyggeri.

»For eksempel kan man pakke bygninger ind i glas og spare energi ved at forvarme frisk luft via solvarme, inden den kommer ind i bygningen. Princippet er, at man trækker frisk kold luft ind forneden i bygningen, og på luftens vandring opad suges den 'gamle' luft ud af de forskellige etager, samtidig med at den 'nye', opvarmede luft fordeles på etagerne. Men med risiko for at blande luft sengestuerne imellem og dermed sprede smitte, er denne ventilationsform naturligvis ikke acceptabel i sengestuezoner«, siger hun.

Når de særlige restriktioner, der gør sig gældende for sundhedsbygninger, er taget med i ligningen, er det dog stadig nærmest en nødvendighed at bygge grønt.

»Byggereglementet tvinger os til at tage stilling til mange af disse ting, såsom elektricitet, lys og køling. Vi ville ikke få lov til at bygge et miljøuvenligt hospital i dag. Både ud fra et menneskeligt og et samfundsmæssigt aspekt har vi en pligt til at skærpe opmærksomheden omkring bæredygtighed i vore fælles offentlige bygninger - det er en vigtig udvikling«, siger Birgitte Juel Eriksen.

Gentofte Hospital i 2006 - og i forhold til 2005

Forbrug af el: 9.006.461 kWh - +1 procent

Vand, egen boring: 32.144 m3 - +3,6 procent

Vand, Gentofte Vandforsyning: 54.161 m3 - -12,2 procent

Dagrenovation: 1.016.090 kilo - +5,1 procent

CO2-udledning samlet: 7.971.893 kg - +8,7 procent

CO2 fra varmecentral: 2.295.000 kg - -2,5 procent

Papirhåndklæder: 12.475.200 stk. - -9,3 procent