Giv almen praksis den centrale rolle i kræftforløb

Når hver tredje får kræft, når kræft er den hyppigste dødsårsag, og der er behov for at forbedre kræftindsatsen, forekommer dette nummer af Ugeskrift for Læger aldeles velvalgt. Her præsenteres en række artikler om kræftudredning, -behandling og rehabilitering.

Kræftforløb strækker sig fra eksponering, såsom livsstil, over de første symptomer, gennem behandling, rehabilitering og frem mod helbredelse og for halvdelen af patienterne døden inden for fem år. I almen praksis har man i de fleste tilfælde et indgåede kendskab til patienten og dennes pårørende og er enten direkte eller pga. andre forhold involveret i de forskellige stadier af kræftforløbet. Det er tydeligt, at arbejdet med at koordinere indsatsen og sikre sig, at patienten får de tilbud, der er relevante i alle faser, er en oplagt opgave for almen praksis. En forudsætning er imidlertid, at det øvrige sundhedsvæsen benytter og satser på almen praksis og derfor giver let adgang til relevante diagnostiske og behandlingsmæssige værktøjer samt sikrer, at alle parter har den relevante information på ethvert tidspunkt af forløbene. Den praktiserende læge skal ud over at være en dygtig kliniker f.eks. have mulighed for at henvise til relevante undersøgelser og tilbud, kunne se, hvilke tilbud patienten har fået, og deres status samt være relevant opdateret og informeret om planen, og hvad der er sagt til patienten og de pårørende.

I dette nummer af Ugeskriftet er der eksempler på helt centrale forhold, hvor det danske sundhedsvæsen har valgt at optimere indsatsen. I den diagnostiske del af kræftforløb har vi f.eks. med Kræftplan II set indførelsen af kræftpakkerne [1]. De kan ses som en succes for udredningstiden. Alligevel undrer det, at man ikke har haft langt mere fokus på almen praksis' rolle. Hovedparten af kræftpatienterne kommer med symptomer i almen praksis, men samtidig begynder kræftpakkerne først den dag, hvor patienten henvises til et hospital, vel at mærke med en specifik mistanke om kræft. Man bør overveje, om man har fået helt fat i kernen af udfordringen med at sikre tidlig og hurtig diagnostik af kræft. Mange kræftpatienter bliver tilmed henvist til den sædvanlige sekventielle udredning, hvor undersøgelse med avanceret billeddiagnostik kræver vurdering og henvisning fra en speciallæge eller en specialafdeling. Skulle man lave forsøg med direkte adgang til relevant billediagnostik? Vil øget adgang for almen praksis til avanceret billeddiagnostik medføre et kostbart overforbrug? Der er ikke belæg for den antagelse, og man kan med lige så stor ret forvente, at man vil opnå besparelser andetsteds. Derfor er det også interessant, at man nu begynder at satse på andre måder at organisere udredningen af kræftpatienter på med fokus på almen praksis' behov.

En anden iøjnefaldende udfordring i kræftforløb er den utilstrækkelige rehabiliteringsindsats. Blandt de patienter, der bliver helbredt for deres kræftsygdom, er der ofte svære problemer af psykisk, fysisk, social eller eksistentiel art. Hvordan kan man få afdækket patienternes rehabiliteringsstatus, og hvem skal koordinere indsatsen? Igen peger pilen på almen praksis, men der mangler værktøjer til på systematisk vis at få afdækket den enkelte patients rehabiliteringsbehov på forskellige stadier gennem kræftforløb og til at sikre sig, at hver enkelt patient får det rette tilbud [2]. Tillige mangler der viden om effekten af mange af de eksisterende rehabiliteringsbehov. Forskningsindsatsen må også øges her.

Så beskeden er enkel: Det er fint, at den tekniske del af kræftbehandlingen stryger fremad. Det er en del af det samlede kræftforløb. Vi må blot ikke overse vigtige elementer, hvis det skal lykkes at skabe forbedrede resultater. Ved løbende at satse på forskning og monitorering på dette område kan vi arbejde os frem mod et vidensbaseret, klinisk og organisatorisk velfungerende og sammenhængende sundhedsvæsen, der giver almen praksis en central rolle, og en almen praksis, der så selvfølgelig vil og kan udfylde rollen. Med Kræftplan III kommer der fokus på nogle af disse områder, og der er præcis i disse år en fantastisk mulighed for at tage springet op ad rangstigen til et af verdens bedste sundhedsvæsener, hvad angår kræftbehandling.

Korrespondance: Peter Vedsted, Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, Bartholins Allé 2, 8000 Aarhus C. E-mail: p.vedsted@alm.au.dk Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med lederen på Ugeskriftet.dk