Skip to main content

Giv din mening til kende - deltag på Lægedebatten!

Kommunikationskoordinator i Lægeforeningen Katrine Henningsen, khe@dadl.dk

21. okt. 2008
2 min.



Har du en holdning til:

  • Lægers samarbejde med medicinalindustrien?

  • Akutarbejdet i regionerne?

  • Fremtidens lægemangel?

  • Læger og religiøse symboler?

  • Arbejdsforholdene i vagtarbejdet?

  • Speciallægeuddannelsen?

  • Konventionel vs. alternativ behandling?

  • Eller meget andet?

Så giv den til kende på Lægedebatten!

Lægedebatten - et tilbud til alle medlemmer

De stærke holdninger og lysten til at debattere og udfordre både kolleger og omverdenen har aldrig manglet blandt læger, og nu stiller Lægeforeningen et nyt debatværktøj til rådighed: Lægedebatten.

Lægedebatten, der giver mulighed for at debattere i større eller mindre grupper, bliver lanceret den 22. oktober, og der er adgang for alle medlemmer af Lægeforeningen.

Sådan kommer du på Lægedebatten

Når Lægedebatten går i luften den 22. oktober, finder du den på forsiden af Læger.dk. Når du er logget på Læger.dk, kan du via en linkboks i højre side komme direkte videre til din personlige debatprofil.

På Læger.dk finder du også gode råd og en »Kom godt i gang«-guide under Hjælp > Lægedebatten.

Udvalg, bestyrelser og andre grupper

Alle udvalg, bestyrelser og andre grupper, der har relation til Lægeforeningen eller lægelivet, kan få oprettet deres egen gruppe med debat, kalender og arkiv. Her kan gruppen debattere indbyrdes, læse dagsordener og referater, holde kontakt mellem møderne osv. Henvend dig til din delforening for at høre mere - du finder den rette kontaktperson på Læger.dk > Hjælp > Lægedebatten.

Debatten på længere sigt

I første omgang lanceres en version af Lægedebatten, hvor kun medlemmerne har adgang. På sigt ønsker Lægeforeningen også at skabe en åben debat, hvor medlemmerne også kan debattere med sundhedsfagligt interesserede uden for Lægeforeningen.

Du er velkommen til at kontakte Katrine Henningsen i Lægeforeningen, khe@dadl.dk, hvis du har spørgsmål.

Husk, at Lægedebatten først kan ses på læger.dk fra den 22. oktober.