Skip to main content

Glem alt om yin og yang!

Journalist Charlotte Frendved Hansen, frendved@mail.dk

1. nov. 2005
6 min.

Energistrømme og meridianer, glem det! Men de gamle kinesere havde alligevel fat i noget af det rigtige, da de opfandt akupunkturen. Sådan lyder budskabet fra læge og akupunkturekspert Palle Rosted, der har bosat sig i England. Nu valfarter danske kolleger til Sheffield for at deltage i Palle Rosteds kurser i akupunktur. For nylig underviste han 50 praktiserende læger på Lægedage i Bella Center under overskriften »Akupunktur uden kineserier«.

»Akupunktur er kommet for at blive. Men ikke på datidens præmisser, hvor man tror på yin og yang«, sagde Palle Rosted. I stedet gav han deltagerne en hurtig gennemgang af de neurofysiologiske mekanismer, som kan forklare virkningen af akupunktur. Palle Rosted var gennem 15 år praktiserende læge i Frederikssund, men i 1990 besluttede han at købe en akupunkturklinik i Sheffield i England. Nu er han også overlæge ved smerteklinikken på Weston Park Hospital i Sheffield og lektor ved Sheffield Universitet, og sidste år udgav han lærebogen Akupunktur på naturvidenskabeligt grundlag.

»Hvis akupunktur skal accepteres, må metoden leve op til de samme krav, som vi stiller til al mulig anden behandling. Det betyder, at den skal være evidensbaseret«, mener Palle Rosted. Han har en række audit og randomiserede, kontrollerede forsøg i gang, som skal bidrage til at dokumentere effekten af akupunktur på lidelser som tennisalbue, ansigtssmerter, flyskræk, eksamensskræk, nakkesmerter og lændesmerter. Palle Rosted vil meget gerne have danske kolleger i almen praksis til at levere data til undersøgelserne.

Afventende holdning

Mellem en tredjedel og halvdelen af danske praktiserende læger bruger akupunktur. Men ydelsen dækkes ikke særskilt af Sygesikringen ud over det almindelige konsultationshonorar, og der er heller ikke planer om at forhandle et honorar foreløbig. Spørgsmålet er netop behandlet i Fagligt Udvalg, hvor Praktiserende Lægers Organisation (P.L.O.) og Sygesikringen samarbejder om faglige fornyelser i overenskomsten. Udvalget har vurderet akupunkturs virkning ved rygsmerter.

»Der er en effekt, men den er ikke mere overbevisende end for andre konservative behandlinger, som for eksempel smertestillende medicin. Vi vil vente et par år og så vurdere sagen igen. Der er mange undersøgelser af akupunktur i gang i øjeblikket«, siger formanden for Fagligt Udvalg, speciallæge i almen medicin Poul Brix Jensen

Formanden for P.L.O., Michael Dupont, siger, at den afventende holdning til tillægsydelser for akupunktur ikke er et udtryk for faglig nedvurdering: »Jeg bruger faktisk også selv akupunktur. Men hvis man åbner for en tillægsydelse, vil det være det samme som at fremme brugen af akupunktur i almen praksis, og det mener vi ikke, at der er evidens til«, siger han.

Speciallæge i almen medicin, Just Hammerich, der bruger akupunktur, er ikke i tvivl om virkningen: »Min receptudstedelse på gigtmidler og smertestillende medicin er faldet med 50 procent til patienter med for eksempel ryglidelser«, siger han. Han har besluttet at stoppe i almen praksis i Broby på Fyn for at hellige sig akupunktur på en privatklinik i Odense. Her betaler patienterne 350 kroner pr. behandling. Just Hammerich behandler et bredt klientel, der både omfatter børn med migræne og mennesker med lettere depression.

»Den sidste patient, jeg har fået, er en 72-årig mand med sukkersyge. Han har været til vurdering for slidgigt i knæene på Sygehus Fyn Faaborg. Der havde man lidt betænkeligheder ved at operere ham, men sygehuset gjorde ham opmærksom på, at han måske kunne have gavn af akupunktur«, fortæller Just Hammerich.

Evidens

På nogle områder er der klar evidens for virkningen af akupunktur. En Cochrane-oversigt viste for eksempel for nylig, at akupunktur virker bedre mod kvalme end kvalmestillende medicin. En anden Cochrane-analyse viste, at akupunktur har i hvert fald kortvarig effekt mod smerter ved tennisalbue. Effekten imod hovedpine og migræne er ifølge Cochrane mindre veldokumenteret. En undersøgelse offentliggjort i British Medical Journal i foråret viste, at patienter med kronisk hovedpine efter akupunktur brugte 15 procent mindre medicin, havde 25 procent færre besøg hos den praktiserende læge og 15 procent færre sygedage end en kontrolgruppe.

Ligesom mange andre undersøgelser af akupunktur var der ved hovedpine-undersøgelsen ingen placebogruppe. Men det kan sagtens lade sig gøre at give placeboakupunktur, mener Palle Rosted.

»Der er opfundet nogle nåle, som skubbes op i håndtaget, når man trykker på dem. Patienterne tror, de får akupunktur, men der sker ikke noget invasivt«, forklarede han deltagerne på Læ-gedage. Selv foretrækker Palle Rosted at designe undersøgelserne trearmet, sådan at en gruppe får regelret dyb akupunktur, en gruppe får overfladisk akupunktur, og en gruppe får placebo. Det er nemlig svært at snyde de patienter, der får dyb akupunktur, men dem, der får overfladisk, kan man godt narre. Til sidst kan man sammenligne effekten i de tre grupper.

Palle Rosted er overbevist om, at akupunktur virker gennem det perifere nervesystem. Akupunkturnålen starter en inflammatorisk proces og nogle nerveimpulser, der løber via de afferente nerver til rygmarven. Her kan impulserne blokere for andre smerteimpulser, der kommer fra dele af kroppen, som er innerveret fra samme segment i rygmarven. Samtidig løber impulsen videre til hjernen, hvor der blandt andet frigøres endorfiner, som virker smertestillende. Det er muligt, mener Palle Rosted, at man også kan starte impulser via de efferente nerver i samme segment, og på den måde for eksempel påvirke syre-sekretionen i mavesækken eller sam-mentrækningen af blæremuskulaturen. Men han fastholder, at det perifere nervesystem er basis for, at akupunktur har en effekt. De gamle kinesiske teorier, der siger, at akupunktur påvirker energistrømmen i kroppens meridianer, afviser Palle Rosted.

Hurtig effekt

I almen praksis er akupunktur især anvendeligt til behandling af lidelser i bevægeapparatet, mener Palle Rosted. En stor fordel ved akupunktur er, at hvis det virker, ser man effekten meget hurtigt. Gennemsnitligt skal der 1,5 behandlinger til, før patienten mærker en virkning.

»Hvis der ikke er nogen reaktion efter tre behandlinger, så glem det«, sagde Palle Rosted. Hans erfaring er, at patienterne skal have 4-5 behandlinger i alt, og at det passende kan ske med en uges mellemrum. Drejer det sig om akutte smerter, kan man dog godt behandle en gang om dagen.

Palle Rosted fortalte også om de bivirkninger, der kan være ved akupunktur. Blødning omkring stikket er almindeligt. Frigørelsen af endorfiner i forbindelse med behandlingen kan gøre patienten træt og søvnig eller sjældnere: euforisk. Alvorlige bivirkninger er yderst sjældne. Man kan for eksempel komme til at punktere en lunge, når man stikker i brystregionen. Overførsel af smitsomme sygdomme som hiv og leverbetændelse er en anden risiko, men den er yderst minimal, da man nu udelukkende bruger éngangsakupunkturnåle.

Pal le Rosted har i samarbejde med Just Hammerich og tandlæge Mads Bundgaard etableret hjemmesiden www.akupunkturnyt.dk

Siden er dedikeret til akupunktur med videnskabelig baggrund. Den åbnede i april og har allerede haft 16.000 besøgende.

Fakta

Pas på med akupunktur ved idrætsskader

Akupunktur kan være godt imod smerter, og det kan måske også kurere en smertetilstand ved at bryde en ond cirkel af smerter og muskelspændinger. Men pas på med at bruge teknikken imod idrætsskader, advarer professor Michael Kjær, Institut for Idrætsmedicin på H:S Bispebjerg Hospital. Hvis man fjerner smerten, fjerner man nemlig også det advarselssignal, der ellers forhindrer idrætsudøveren i at overbelaste den skadede legemsdel.

»Nogle mener, at hvis man fjerner smerterne for eksempel hos en patient med ondt i ryggen, så bryder man en ond cirkel af smerter og sekundære muskelspændinger, og så løsnes det hele op. Det kan der være meget fornuft i«, mener Michael Kjær.

»Men jeg tror ikke, at stikkene har nogen helende virkning på den vævsskade, der ligger til grund for smerten. Hvis det for eksempel drejer sig om en tennisalbue, forårsaget af en skade på ledbånd eller muskler, så kan man nok fjerne smerten, men jeg tror ikke, at skaden heler hurtigere på den måde«, siger han. Hos idrætsfolk kan han ikke anbefale, at man bare blokerer smerten: »Der har lige været en artikel i det svenske lægetidsskrift om to topatleter, Patrick Sjöberg og Kaisa Bergqvist. De fik begge sprøjtet lokalbedøvelse ind omkring akillessenen, for at den ikke skulle gøre ondt. I begge tilfælde skete der det, at akillessenen sprang. Hvis man ikke kan mærke, at det gør ondt, så kommer man lettere til at overbelaste senen«, siger Michael Kjær.