Skip to main content

Glemsomme eller grådige læger kan se frem til personlige bøder

Journalist Nina Vinther Andersen, nina@ninavinther.dk

12. jun. 2009
3 min.

En læge med bopæl i en forstad tæt på København, skulle til konference i hovedstaden. Inklusive festmiddag. Han ville gerne deltage, men havde ikke lyst til at betale middagsgebyret selv, ligesom han også gerne ville overnatte gratis på hotel efter at have været i festligt lag.

Derfor skrev han til et medicinalfirma og spurgte, om det ville dække udgifterne. Det ville medicinalfirmaet ikke, og sådan slutter den historie. I hvert fald i år. Fremover vil den pågældende læge få to bøder: en for at have glemt at bede om lov på forhånd og en for at have bedt om penge til et usagligt formål.

I forbindelse med at lægerne, apotekerne og firmaerne etablerede et nyt, etisk nævn, Nævnet for Selvjustits på Lægemiddelområdet (NSL), blev de også enige om, at læger - ligesom firmaer - skal underrette nævnet om ansøgningen om sponsorstøtte, samtidig med at lægerne spørger firmaet.

Meningen med reglen er at give et element af selvcensur, så lægen lige tænker sig om en ekstra gang, før han eller hun beder firmaer om penge. Der må gerne være penge mellem parterne, men kun hvis de bliver brugt til strengt faglige formål og ikke som økonomiske fordele til den enkelte læge.

I et år har lægerne fået lov til at køre på frihjul, mens reglen sænkede sig ind i deres bevidsthed. Men det er slut nu, siger nævnets formand, landsdommer Kaspar Linkis.

»Vi har ikke givet nogen bøder efter det første år, for vi har forståelse for, at en lille indkøringsperiode har været nødvendig. Men den periode er slut, så fremover vil vi også give bøder til lægerne«, siger han.

Hvor store de bøder bliver, ved han ikke, men det bliver sandsynligvis et sted mellem 500 kroner og 5.000 kroner. Dermed kan de læger, der bad et lægemiddelfirma om penge til at få publiceret og mangfoldiggjort deres doktor- eller ph.d-afhandlinger, også se frem til bøder. Det har de ikke fået endnu - på grund af nævnets overbærenhed.

»Der er tale om en personlig profilering af et værk. Det skal en læge ikke søge et lægemiddelfirma om penge til, for det har karakter af økonomisk støtte til en læge«, siger Kaspar Linkis.

For ti år siden var det - journalistisk set - en fornøjelse at læse årsberetningen fra det etiske nævn, fordi den tit bød på et par farverige historier om slotsophold med lurblæsere eller eksotiske rejser til fjerne lande. Sådan er det ikke mere. Firmaerne anmelder i stigende grad deres arrangementer, får nævnets velsignelse og udfører dem i god ro og orden.

Næsten da.

»Overordnet set ser det pænt ud. Reglerne bliver stadig overtrådt, men der er ikke sager af den karakter længere«, siger Kaspar Linkis.