Glemt dræber ud af glemslen

Verdens goder er ikke ligeligt fordelt. Det er den offentlige opmærksomhed på forskellige sygdomme heller ikke. Aids er noget med sex, og malaria huskes i den offentlige bevidsthed på, at det er »den med myggen«. Selv en (i den store sammenhæng) ubetydelig sygdom som ebola har lykkedes med at blive verdensberømt. Men TB er kedsommelig. Man hoster for siden at dø. Mange på vore breddegrader kender TB fra litteraturen, men få ved, at sygdommen er blandt de alvorligste i verden. Ni millioner mennesker smittes hvert år, og to millioner af dem omkommer - næsten alle i ulandene.

Fornyet opmærksomhed

Langsomt er TB dog ved at fange verdens opmærksomhed. Blandt andet er sygdommen kommet med på Bill Gates' liste over verdens største udfordringer (grand challenges), og TB-forskningen fik i starten af året en bevilling på knap seks milliarder kroner fra Bill og Melinda Gates Foundation.

Administrerende direktør for Statens Serum Institut, Nils Strandberg Pedersen, siger om TB »den glemte dræber«:

»Tuberkulose er faktisk ikke så glemt mere. Specielt har der de senere år været fokus fra de store donorer, og der er kommet nogle meget, meget store bevillinger til kampen - blandt andet midlerne fra Bill Gates.«

Tuberkulosebehandling kræver seks måneders overvåget behandling, og det er vanskelig at gennemføre i mange ulande. Folk på landet er svære at overvåge, og ofte holder de op med at tage medicinen, når deres tilstand forbedres. Dårligt eller ufuldstændig behandling er værre end ingen. Den halvbehandlede TB i patienternes lunger kan udvikle resistens, og så videregiver de resistent smitte. Derfor ville det være et stort fremskridt, hvis man kunne finde et behandlingsmiddel, der virkede hurtigere end seks måneder.

Hiv og TB: Som en tændstik på benzin

En af de allervigtigste årsager, til at forekomsten af TB fortsat stiger, er udbredelsen af hiv/aids. Hiv/aids og TB er to sygdomme, som er filtret ind i hinanden. TB er således den mest almindelige dødsårsag for aids-patienter. TB-smitten, på sin side, gemmer sig i kroppen på sine patienter. En hiv-positiv patient med TB i kroppen har således langt større risiko for at få TB i udbrud end en hivnegativ patient. Åse Bengaard Andersen, afdelingslæge på epidemiafdelingen på H:S Rigshospitalet, udtrykker det således:

»Når en patient med TB latent i kroppen får hiv, er det som at smide en tændstik på benzin.«

Lang vej til ny vaccine

Statens Serum Institut har koncentreret sit arbejde med TB om at udvikle en ny vaccine. Instituttet er et af verdens førende TB-vaccine-centre. Sidste år fik instituttets Center for Vaccineforskning en bevilling fra netop Bill og Melinda Gates Foundation på 69 millioner kroner til formålet. Sammen med andre bevillinger holdes en forskningsgruppe på 40 mennesker kørende i et målrettet arbejde med en TB-vaccine.

Den eksisterende vaccine kan ikke forhindre TB hos voksne, men giver beskyttelse mod alvorlig TB hos børn.

Center for Vaccineforskning arbejder med TB-vaccine på to forskellige fronter. Dels en almindelig vaccine, der kan forebygge sygdommen, og dels en vaccine, der kan forhindre, at sygdommen kommer i udbrud hos latent smittede personer.

»Vi er meget stolte af at være med i den internationale front på TB-forskning. Det har til dels en historisk forklaring. Da instituttet blev etableret i 1902, var tuberkulose den væsentligste dødsårsag i Danmark. Den vaccine vi udviklede, blev brugt i hele Europa. Efter sygdommen blev udryddet i vores del af verden, fortsatte vi forskningen i TB, og vi var blandt de første, der anvendte de nye molekylærbiologiske metoder, så vi har en kontinuerlig tradition på Seruminstituttet,« fortæller Nils Strandberg Pedersen.

I Danmark var det først og fremmest forbedringer i de sociale forhold og ikke i ret høj grad vaccinen, der udryddede TB. Men de sociale forhold i de fleste ulande er så ringe, at mange mener, at en vaccine er den eneste reelle mulighed for at komme TB til livs.

Men en ny vaccine er ikke lige om hjørnet. På trods af de store bevillinger og den øgede opmærksomhed, offentliggjorde et forskerhold for nylig i Science beregninger, der viser, at sandsynligheden for, at det lykkes at udvikle et nyt TB-middel inden 2010, er mindre end fem procent.

Seruminstituttet har også en forholdsvis lang tidshorisont for arbejdet. Ifølge Nils Strandberg Pedersen kan en færdigudviklet TB-vaccine ikke være klar før allertidligst i 2015.

TB-behandling med kendte midler

TB-smitte er ekstremt udbredt. Man regner med, at omkring en tredjedel af jordens befolkning er smittet med TB. Det er dog kun hos en brøkdel af dem, at smitten bryder ud. Det er medvirkende til, at TB er så svær at gøre noget ved globalt.

Åse Bengaard Andersen så gerne et gennembrud i forskningen i antibiotika. Hun peger på, at der investeres meget også fra WHO's side, men at ingen af midlerne er nået forbi fase 2 endnu. Men udviklingen kan også vendes med eksisterende midler:

»Indien er et godt eksempel. De er ved at tage det store seje træk, der skal til. Det gyldne mål er at nå op på at diagnosticere 70 procent af tilfældene og få sat alle syge i behandling. Det er en massiv indsats, men så begynder kurven at knække. Det er det, der sker i Indien.«

Glemt dræber? Fredag den 24. marts var det verdens tuberkulosedag. Lagde du mærke til det? Se: www.stoptb.org/events/world_tb_day/2006/