God efteruddannelse i hele verden

I december 2001 udpegede WFME en international task force, der bestod af en lille arbejdsgruppe samt et internationalt rådgivende panel, som fik til opgave at definere internationale standarder for efteruddannelse. Denne task force er nu færdig med arbejdet, og WFME har således færdiggjort udarbejdelsen af internationale standarder, der dækker alle tre faser af medicinsk uddannelse: prægraduat medicinsk uddannelse, postgraduat medicinsk uddannelse og kontinuerlig efteruddannelse.

Disse tre sæt internationale standarder skal danne baggrund for WFME's World Conference in Medical Education med titlen Global Standards in Medical Education for Better Health Care, der afholdes i København 15.-19. marts 2003. Se http://wfme2002. ics.dk

Udarbejdelsen af standarderne er sket på baggrund af et ønske om at initiere en kvalitetsudvikling af hele den lægelige videreuddannelse, og selvom der er nationale forskelle, er både standarder for prægraduat og postgraduat lægelig uddannelse ved at blive afprøvet i en række lande verden over.

Alle tre sæt standarder er overordnede og generelle, idet der er meget store forskelle fra land til land, både hvad angår indhold i uddannelsen, organiseringen af uddannelsen, definitionen af specialer osv.

Ni standarder i to niveauer

Standarderne for CPD retter sig mod ni aspekter ved uddannelse, som skal tages i betragtning, når kvaliteten af efteruddannelsen skal vurderes (se boks). Ligesom standarderne for den prægraduate og den postgraduate uddannelse er standarderne delt op i to niveauer - et basalt niveau og et kvalitetsudviklingsniveau. Det basale niveau er det niveau, der skal være opfyldt, hvis kvaliteten skal være i orden, mens kvalitetsudviklingsniveauet er udarbejdet som en slags pejlemærke til at arbejde mod, for på denne måde at udvikle kvaliteten af efteruddannelsen. Kvalitetudviklingsniveauet er således en slags løftestang til forbedring, mens det basale niveau sikrer en minimumskvalitet.

Ændret målgruppe

Den store forskel på de tre sæt standarder ligger nok i målgruppen. Standarderne for den prægraduate uddannelse henvender sig primært til fakulteterne, mens standarderne for den postgraduate uddannelse er udarbejdet til de myndigheder og organisationer, der har ansvaret for den lægelige videreuddannelse. Standarderne for efteruddannelsen henvender sig derimod til selve lægestanden og de organer, der repræsenterer lægerne. Det udgangspunkt ligger i god forlængelse af Lægeforeningens efteruddannelsespolitik som blev vedtaget på Lægemødet i 2002. Her blev det fastslået, at efteruddannelsen er den enkelte læges ansvar, og efteruddannelsen skal tage udgangspunkt i individuelt varierende behov.

Danmarks tilstand

Når målgruppen for standarderne netop er lægestanden og de organer, der repræsenterer lægerne herunder Lægeforeningen, er det selvsagt hensigtsmæssigt at se på f.eks. Lægeforeningens efteruddannelsespolitik i forhold til standarderne:

En gennemgang af standarderne viser, at Lægeforeningens efteruddannelsepolitik berører alle de områder, standarderne også behandler, men der er selvfølgelig forskel på, i hvilket omfang efteruddannelsespolitikken lever op til standarderne.

Af den første standard, der omhandler mål og formål, fremgår det blandt andet som basisstandard, at lægestanden i samarbejde med de relevante interessenter skal definere målene med og det forventede udbytte af kontinuerlig efteruddannelse og gøre dem offentligt kendt.

Den samme standards kvalitetsudviklingsniveau siger, at målet bør opfordre og støtte læger til at forbedre deres kliniske praksis, og samtidig bør målet tilkendegive lægestandens forpligtelse til at forbedre mulighederne for en effektiv kontinuerlig efteruddannelse.

Lægeforeningens efteruddannelsespolitik fastslår, at målet for en effektiv efteruddannelse er at yde den bedst mulige patientbehandling. Herudover konstateres det, at Lægeforeningen iværksætter konkrete initiativer, der understøtter en planlagt efteruddannelse af høj kvalitet. Endvidere udbyder Lægeforeningen konkrete kurser til foreningens medlemmer.

Lægeforeningens efteruddannelsespolitik opfylder således standarden.

Et andet eksempel er dokumentation for efteruddannelse. Her fastslår basisstandarden, at der skal være etableret systemer til dokumentation af efteruddannelse, og af kvalitetsudviklingsstandarden fremgår det, at formålet med et sådant dokumentationssystem skal være påskønnelse af egentlig læring og ikke blot en dokumentation af deltagelse i efteruddannelsesaktiviteter. Læger bør udarbejde personlige læringsplaner.

Lægeforeningen har udarbejdet et efteruddannelsesregistreringssystem med det formål, at læger skal kunne dokumentere deres efteruddannelse. Således er basisstandarden egentlig opfyldt. Systemet er opbygget sådan, at det kan benyttes som egentlig registrering af deltagelse i efteruddannelsesaktiviteter, men den enkelte læge kan også lægge en plan for sin fremtidige efteruddannelse i systemet. Systemet har dog ikke mulighed for en egentlig evaluering af, hvad der har været det lærte, og hvilke konsekvenser det har for den fremtidige læring.

Udviklingsstandarden er med andre ord kun på sin vis opfyldt og kan inspirere til en eventuel revision af systemet.

Og på den måde virker standarderne godt, mener Mette Siemsen, formand for Lægeforeningens Uddannelsespolitiske Udvalg:

»Det er en stor fordel med sådanne standarder. Man kan checke, om der er vigtige elementer i lægelig efteruddannelse som vi af en eller anden grund ikke har holdt os for øje - det kan der jo være gode grunde til, men det kan også bare være, fordi det ikke var faldet os ind. Samtidig giver standarderne os mulighed for at se, om vi holder os tidssvarende - og det gør vi jo. Ikke dermed sagt at arbejdet er gjort - standarderne må ikke blive en sovepude, men skal bruges til at sætte gang i udvikling og nytænkning på efteruddannelsesområdet«.

Fakta

WFME er den globale organisation, der arbejder med lægeuddannelse på alle niveauer. WFME, hvis præ-sident er Hans Karle, har hovedkontor på Københavns Universitet.

WFME's internationale standarder:

• Mål og formål

• Læringsmetoder

• Dokumentation og synlighed

• Den enkelte læges læring

• Efteruddannelsesudbydere

• Læringsmiljø og ressourcer

• Evaluering

• Organisation og finansiering

• Kvalitetssikring og -udvikling

Trilogien er afsluttet

Først universitetsdelen, siden speciallægeuddannelsen og nu efteruddannelsen. Se artiklerne på www.fayl.dk/uddannelse

1. Continuing professional Development (CPD) of Medical Do ctors, WFME Global Standards for Qual-ity Improvement, Results from Task Force Seminar 25-27 October 2002.
2. Lægeforeningens Efteruddannelsespolitik, Maj 2002.
3. Ringsted, Charlotte, Karen Marie Lyng og Karen Lisbeth Faarvang, God lægeuddannelse i hele verden, Ugeskift for Læger nr. 18, 2002.
4. Ringsted, Charlotte og Karen Lisbeth Faarvang, God videreuddannelse i hele verden, Ugeskift for Læger nr. 43, 2002.