»Godt jeg altid har vandfast plaster med...«

6.30 Så er det op. Dag 1 af Danish Open - stævnet for den absolutte elite i svømning og i år tillige sidste chance for de danske svømmere for at sikre deltagelse i OL. Efter en tur under bruseren og en skål yoghurt er jeg klar til afgang.

7.30 Så er jeg i hallen. Første dag er altid ret travl - ikke nødvendigvis med lægelige problemer, men jeg også er overordnet ansvarlig for stævnet. Ud over problemer med en printer, der ikke vil udskrive de 150 programmer, der gerne skulle ligge klar om kort tid, er alt roligt, da første svømmer melder sig. Hun har en forstuvet ringfinger og spørger, om hun kan tape den sammen med lillefingeren og stadig få lov at svømme. Tapen giver ikke en betydende fordel, så det er OK.

8.55 En af de svenske piger dukker op med sin træner. Hun kaster op og har det skidt. Afmeldingsfristen er forpasset, og hendes løb er om halvanden time. Jeg er den eneste, der kan afmelde på dette tidspunkt, uden at der idømmes en bøde. Hun afmeldes og sendes hjem på hotellet. Kort efter er det en dansk dreng med hovedpine og kvalme. Han sendes hurtig ud af hallen, og jeg sikrer, at holdlederen tjekker, om andre på holdet har lignende symptomer - noget af det mest frygtede ved et svømmestævne er, at alle bliver ramt af gastroenteritis. Det skete i Holstebro for over 10 år siden, men alle husker det tydeligt.

9.00 En af de svømmepiger, jeg kender rigtig godt og har været til EM og VM med, kommer med blodet løbende ned af benet. Det ser drabeligt ud, men skyldes bare en lidt for tæt barbering. Ligesom hos cykelryttere er shaving et ritual for elitesvømmere, som barberer både arme og ben. Gevinsten er marginal, men følelsen af vand mod nybarberet hud giver en fornemmelse af mindre modstand og dermed mere selvtillid. Her kan vi nøjes med et almindeligt plaster.

10.00 Stævnet er i gang. Alle er på plads - og det ser ud til at køre perfekt.

11.00 En anden klassiker - udlevering af ispose til en let overbelastet skulder.

12.00 Slut på det indledende afsnit. Svømmerne forsvinder fra hallen nogle timer for at spise og hvile. Vi får lavet programmerne til aftenens finaler og får selv spist.

15.30 Hallen fyldes igen, og to svømmere fra samme klub kommer, fordi de har skåret sig i fingeren. Der skulle skæres boller. Først skar den ene sig. Hun gav opgaven videre til den anden, der så også skar sig. Godt jeg altid har vandfast plaster med i rigelige mængder.

15.55 Der står en træner med problemer. To af svømmerne er ramt af problemer med halsen og almen utilpashed. De skal begge svømme finale, men kan jo ikke deltage. Jeg afmelder dem, men bruger så nogle hektiske minutter på at finde ud af, hvem der kunne erstatte dem i finalerne (vi vil helst ikke have tomme baner i finalerne - og slet ikke når der er live-tv på DR's hjemmeside).

17.30 Finalerne går i gang, og der falder lidt ro over feltet.

18.20 En træner spørger, om jeg kan hjælpe med en skulder, der er gået af led. Heldigvis er skulderen på plads igen, og da det er et kendt problem hos denne svømmer, kan jeg sende svømmeren hen til landsholdets fysioterapeut.

19.05 Pludselig står der en pige med let ødem og sviende udslæt omkring øjnene. Bedste bud er allergi, og hun forsynes med antihistamin og besked om at komme igen næste dag.

20.00 Slut på dag 1. Det er gået godt, og alle er tilfredse. Alle os backstage spiser et velfortjent måltid mad, før vi kører hjem. Dagen slutter med et glas vin i sofaen og lidt tv. Nu gælder det om at få sovet, så de tre næste dage går lige så godt som den første.