Gravide og nye mødre er kommet godt gennem pandemien

Nedlukninger, restriktioner og social afstand har været hård kost for rigtig mange under pandemien, men en gruppe, der ellers er i en på mange måder udsat situation, er tilsyneladende sluppet godt gennem coronaperioden: Gravide og nybagte mødre har kun i lille grad oplevet en forværring af deres mentale helbred, men har ellers ikke oplevet målbare negative psykiske effekter af pandemien. Det viser en ny undersøgelse fra Forskningsenheden for Almen Praksis på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

I studiet har forskere i de første 15 måneder af COVID-19-pandemien i Danmark – og dermed igennem to coronanedlukninger – fulgt 700 gravide og nybagte mødre og har registreret symptomer på angst og depression. De er blevet spurgt til deres psykosociale trivsel på tre nedslagspunkter: i første trimester, otte uger efter fødsel og fem måneder efter fødsel.

Dataindsamlingen er sket fra før pandemiens start i november 2019 indtil i juni 2021. Og trods en indledende usikkerhed om virussets effekt på den gravide og fosteret, tilsvarende usikkerhed om vaccinerne, perioder med stærkt stigende smittetal og perioder med ganske lange nedlukninger påvirkede situationen samlet set ikke de gravide og nye mødres psykiske trivsel, når man sammenligner med perioden før pandemiens begyndelse.

Udgangspunktet var ellers bekymringen for, at pandemien og de mange restriktioner kunne være mentalt ekstra belastende for kvinderne under graviditeten, og at tiden lige efter fødslen dermed også kunne få negative konsekvenser for spædbørnene. Et blik på den ganske vist begrænsede udenlandske litteratur på området underbyggede bekymringen, fortæller hovedforsker Gritt Overbeck, der er adjunkt på Center for Almen Medicin på Københavns Universitet:

»Det så ikke ret godt ud i de studier, vi kiggede på, men det var jo også nogle helt andre lande med nogle sundheds- og samfundspolitiske forhold, der ikke var sammenlignelige med danske studier«, siger hun og konstaterer, at der ikke findes danske data om gravides trivsel tilbage fra den seneste pandemi på dansk jord: den spanske syge.

Kommet godt igennem

Derfor gik hun og forskerkollegerne i gang med først en afdækning af de gravides fortsatte mulighed for at få den nødvendige kontakt til sundhedsvæsenet under pandemien og dernæst en måling af de gravide og nye mødres symptomer på angst og depression via skemaer fra Hospital Anxiety and Depression Scale. Fordi studiet kunne laves over tid fra december 2020 til marts 2021, kunne resultaterne sammenholdes med de udsving, der var i pandemiens forløb med nedlukninger og stigende og faldende smittetal og antal indlagte. Antagelsen var på forhånd, at der ville være målbare påvirkninger, fortæller Gritt Overbeck.

Men undersøgelsen viser, at der kun i en kortere periode i begyndelsen af den anden nedlukning fra december 2020 til marts 2021 kan registreres en mindre grad af øget belastning af angst i gruppen af kvinder, der var otte uger post partum. Ellers ser kvinderne i studiet ud til at være »kommet meget godt igennem« pandemien:

»Det var vi overraskede over, for det er jo ret voldsomt, når man lukker et samfund ned, lukker skoler og daginstitutioner og sender folk hjem fra arbejde – og specielt i starten af pandemien, hvor der er den her uvished om, ,hvor slemt er det her?’. Der var isolation og social afstand, der også er ting, der kan udgøre en belastning for en kvinde, der går rundt og bærer på et barn, og de gravide har også hele tiden været betragtet som en risikogruppe ­– man vidste jo ikke, om det bare ville være ligesom at få en influenza, eller om det kunne give langvarige skader på fosteret, og der var i lang tid uvished om vaccine til gravide, og der var også masser af enkelthistorier i medierne om, hvor svært det var at være gravid. Men det kunne vi altså ikke se i resultaterne«, konstaterer Gritt Overbeck.

Hun peger på, at det udsving i forekomsten af angst, der altså var i gruppen af kvinder otte uger efter fødslen i forbindelse med den anden nedlukning i vinteren 2020-2021, er ganske lille. Samtidig var der ikke målbare udsving, når det handler om symptomer på depression, men det vil, mener Gritt Overbeck, nok også give mere mening at måle på lidt længere sigt – for eksempel om et års tid.

Hold fast i svangreomsorgen

Selvom forskerne endnu ikke har lavet kvalitative interview med kvinderne, mener Gritt Overbeck alligevel, at man kan identificere en række faktorer, der har betydet, at de gravide kvinder har følte sig betrygget, og som man kan lære af i forhold til fremtidige pandemier.

»Hos sundhedspersonalet var der i starten en bekymring, fordi de stadig var nødt til at gå på arbejde, hvis de ikke var så langt henne i graviditeten, men generelt var det sådan, at alle, der kunne sendes hjem, sendte man hjem. Som gravid i Danmark har man slet ikke som i andre lande været nødt til at gå på arbejde, og det har selvfølgelig givet en tryghed i forhold til bekymring for smitte«, siger Gritt Overbeck.

Hun peger også på, at der generelt har været hurtige modsvar på smitten og relativt hurtige oplukninger igen.

»Og så handler det selvfølgelig også om, hvordan de gravide har det i forvejen. Hvis man er socioøkonomisk udsat og er i risiko for at miste sit arbejde, ville det være en yderligere driver til, at flere ville udvikle angst og depression. Men sådan har det jo generelt ikke været i Danmark.

Men meget afgørende i forhold til de gravide og nye mødre i kohorten har det været, at der kun har været få ændringer i svangreomsorgen. Jo, der har været retningslinjer om test og antal besøgende på fødegangen. Men grundlæggende kunne de gravide få de fødsler, de havde planlagt, på det sted, der var planlagt, og de kunne også komme til at have pårørende med til fødslen som planlagt. Der var heller ikke uro omkring svangreomsorgen – der var meget lidt, der blev aflyst af konsultationer, og man vidste, man ville kunne føde trygt, og man vidste, at hvis man fik det dårligt under graviditeten, så ville der være nogle, der tog sig af en. Det blev aldrig en nødsituation – og det afspejler en ro og et sundhedsvæsen og nogle sundhedsprofessionelle, der fik svangreområdet til at hænge sammen«, siger Gritt Overbeck.

Og netop denne »fredning« af svangreomsorgen er sammen med den jobmæssige og økonomiske sikkerhed, der har været for de gravide kvinder, afgørende at bære med videre til en eventuel ny pandemisituation, mener hun.

»Læren af det her er helt grundlæggende, at det at holde svangreomsorgen intakt er en meget god investering. Man kunne jo godt have sagt, at ,ah, det er jo ikke nogen sygdom at være gravid’, så man kunne godt vælge at nedprioritere det. Men det vil være en meget god idé også under en eventuel fremtidig epidemi at fastholde svangreomsorgen fuldt ud – både hos egen læge og på hospitalerne«, siger Gritt Overbeck.

Samme rammer og tilbud – næsten

På Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Hvidovre og Amager Hospital er fødselslæge Marie Diness enig i, at det har været centralt at opretholde den fulde pakke til de gravide og fødende under pandemien – og på den baggrund kommer resultaterne i studiet ikke som en stor overraskelse:

»Selvfølgelig har den almene bekymring i befolkningen – især da corona var ny – påvirket de gravide, men på fødeområdet har det været temmelig meget ,business as usual’ under pandemien, så på den led kommer det ikke sådan 100 procent bag på mig. Rigtig mange specialer har været berørt af nedlukninger og aflysninger af planlagte behandlinger, men lige præcis fødeområdet kan man jo ikke lukke ned, for folk føder og er jo gravide uanset pandemien«, siger hun.

Hendes afdelingskolleger i gynækologien har været anderledes ramt. Vagtarbejdet og det akutte har selvfølgelig kørt, men alt det planlagte har været lukket ned i lange perioder, og de har måttet flytte rundt og udskyde og nedprioritere, og personale har været flyttet over til at passe coronapatienter, og det gynækologiske afsnit har skullet udlåne sengepladser til COVID-19-patienter og til medicinske patienter, der ikke kunne være andre steder.

»Men selve omsorgen og rammerne omkring fødslen har ikke været voldsomt anderledes. Selve tilbuddene, kontrollerne og tiderne, de skulle have, har været de samme. Jo, der har været regler om, at man skulle have en test, når man skulle føde, og regler om, hvorvidt far måtte være med til fødslen, hvis han havde corona. De gravide har skullet finde sig i masker og jordemødre, der har masker på hele dagen, men selve det tilbud, de fødende har fået, og fødeprocedurerne har været de samme, og de har altid kunnet komme, hvis det var noget akut«, siger Marie Diness.

Generelt har det været bekymringen for smitten, der har fyldt hos de gravide, fortæller hun, og det har fået mange gravide og deres partnere til at isolere sig ret meget – især i de sidste 4-6 uger op til fødslen, så kvinderne ikke skulle føde alene, hvis partneren var smittet, fortæller hun.

Men det er »den ulykkelige forvirring« omkring vaccinerne, der har været sværest at håndtere for kvinderne:

»Det har fyldt rigtig meget for mange af kvinderne, der simpelthen ikke har vidst, hvad de skulle. Der var en ulykkelig forvirring, der endte med, at mange valgte ikke at blive vaccineret, selvom vi fandt ud af, at deltavarianten kunne være farlig for gravide«, siger Marie Diness og tilføjer, at det har krævet noget oplysningsarbejde og en ekstra opmærksomhed for hende og hendes kolleger i forhold til at tale vaccine med den enkelte gravide.

Elasticitet

På afdelingen i Hvidovre har man derfor prøvet at indrette tilbuddet til de gravide ved at skrue ned for behovet for fremmøde.

»Der har vi haft nogle ret klare retningslinjer, der skulle forsikre kvinderne om, at det ikke ville være hos os, de blev smittet – og det er de heller ikke blevet. Det var vigtigt for os at minimere den tid, de var på hospitalet og deres fremmøder her, for det var jo på hospitalet, de alvorligt COVID-smittede var. Vi har lavet masser af telefonkonsultationer – for eksempel samtaler om sidste fødsel eller efter et kejsersnit, hvor man altid snakker om, hvordan man gerne vil føde den her gang. Det kan man godt gøre over telefonen, og især under første bølge blev alt, hvad der kunne gøres over telefonen, gjort over telefonen«, fortæller Marie Diness.

På den måde har pandemien og retningslinjerne rusket op i vanerne på afdelingen – på den gode måde, siger hun.

»Vi har opdaget, at der er en stor elasticitet. Man bilder sig jo ind, at det hele er meget rigidt, og ,vi plejer jo at gøre det sådan og sådan’. Men da vi blev presset af corona, opdagede vi jo andre muligheder. Tag bare en ting som webinarer om forskellige emner – for eksempel om, hvad der sker, når man får sat sin fødsel i gang – hvor vi plejer at bruge meget tid på at tale med hver enkelt. Der begyndte vi at lave webinarer, som de gravide kunne gå ind på og se. Det er noget, mange bruger meget nu, og på den måde kan vi komme igennem det meste og kommunikere med mange på én gang – det behøver ikke gøres én til én med en fagperson til det hele«, siger hun.

Nu, hvor smitten er i hele samfundet, men i en mildere variant, har afdelingen igen åbnet dørene helt op, fortæller Marie Diness:

»Før var det sådan, at var en gravid coronapositiv, skulle det virkelig være alvorligt, før vi turde tage dem ind og tilse dem på Fødemodtagelsen sammen med alle de andre gravide. Nu har vi isolationsstuer klar – også på operationsgangen – døgnet rundt, og partnere kan være med til fødslen, uanset om de er positive for corona«, fortæller hun – og tilføjer, at man på afdelingen »i 2021 vist har slået alle rekorder for antallet af fødsler«.

Artiklen om studiet kan læses her