Graviditet, barsel og adoption

Generelt

Den nye lov gælder for forældre til børn født efter 1. januar 2002 (medmindre forældrene inden 1. juni 2002 meddelte, at de ønskede at benytte sig af de gamle regler).

Ved læsning af reglerne er det vigtigt at være opmærksom på, at kun en del af barselsperioden er med løn fra arbejdsgiveren.

Den resterende del er alene med barselsdagpenge fra kommunen. Og man er kun berettiget til løn, hvis det står i den overenskomst, man er ansat efter. Offentligt ansatte (altså ansatte i stat, amt eller kommune) har overenskomster, der sikrer løn i en del af barselsorloven.

Nedenfor gennemgås reglerne for, hvornår man har ret til fravær med barselsdagpenge (1), derefter i hvilken del af denne periode man har ret til fravær med løn for offentligt ansatte (2) og herefter en række øvrige regler m.v. (5.-8.) (Fig. 1 ).

1. Ret til fravær med barselsdagpenge
1.a. Man skal være dagpengeberettiget

Det betyder, at man skal have en vis tilknytning til arbejdsmarkedet:

• haft arbejde i de sidste 13 uger før orloven i mindst 120 timer eller

• er dagpengeberettiget medlem af en a-kasse eller

• har afsluttet sin universitetsuddannelse inden for den sidste måned før orloven

1.b. Fraværsperioden med barselsdagpenge

Hovedprincippet er, at forældrene har ret til fravær med dagpenge i tilsammen 52 uger.

Visse dele af perioden er forbeholdt moderen, andre dele er forbeholdt faderen, og resten kan fordeles frit mellem forældrene.

Moderen har ret til orlov fra 4 uger før forventet fødsel til 14 uger efter fødslen (de første 2 uger efter fødslen skal hun holde orlov).

Faderen har ret til orlov 2 uger lige efter fødslen eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen.

Hvis forældrene gør som nævnt, har de 14 uger efter fødslen brugt 20 uger af fraværsperioden med dagpenge: 4 uger før fødslen (kun moderen) + 2 uger efter fødslen (kun faderen) + 14 uger efter fødslen (kun moderen) = 20 ugers fravær i alt.

Uanset om moderen bruger de 4 uger før fødslen, og faderen bruger sine 2 uger, er der 14 uger efter fødslen kun 32 uger tilbage med fulde dagpenge.

Disse 32 ugers dagpenge kan fordeles på mange forskellige måder. Moderen og faderen kan afholde 16 uger hver i forlængelse af hinanden eller samtidig, man kan forlænge perioden (dagpengene nedsættes forholdsmæssigt), eller udskyde hele eller dele af perioden til senere afholdelse (skal benyttes inden barnet er fyldt 9 år) eller gå på deltid og f.eks. holde barselsorlov en dag om ugen eller hver eftermiddag.

Nogle af mulighederne har man ret til, andre kræver en aftale med arbejdsgiveren, ligesom der er krav om, at det skal varsles inden for bestemte frister.

2. Ret til fravær med løn for offentligt ansatte
2.a. Før fødslen

Den gravide kvinde har ret til orlov med sædvanlig løn fra 8 uger før fødslen, hvis hun er ansat i et amt eller en kommune og 6 uger før fødslen, hvis hun er statsansat.

2.b. Efter fødslen.

Moderen har ret til sædvanlig løn i indtil 14 uger efter fødslen.

Faderen har ret til sædvanlig løn i 2 uger lige efter fødslen eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger.

Fra 14.- 24. uge efter fødslen har forældrene tilsammen ret til 10 ugers orlov med sædvanlig løn, som de frit kan fordele mellem sig, f.eks. afholde 5 uger hver i forlængelse af hinanden eller samtidig.

Derudover har faderen ret til yderligere 2 ugers orlov med sædvanlig løn inden for barnets første 46 uger.

I alt altså 28 ugers orlov med sædvanlig løn til forældrene tilsammen efter fødslen.

Det er en betingelse for at få sædvanlig løn, at arbejdsgiveren får de fulde barselsdagpenge for disse uger.

Den resterende del af barselsorloven er uden løn med barselsdagpenge.

Har forældrene brugt hvad »de kan« af perioden med fuld løn, er der 20 ugers barselsorlov tilbage med barselsdagpenge, som kan deles, forlænges eller udskydes efter reglerne om barselsdagpenge.

3. Særlige regler for reserve- og 1. reservelæger ansat efter sygehusoverenskomsten (amter eller H:S) samt statsoverenskomsten

Normalt er det en betingelse for at få sædvanlig løn under barselsorlov, at man har en ansættelse.

På grund af de tidsbegrænsede ansættelser er der for læger i sådanne stillinger fortsat særlige regler, som sikrer løn i barselsorloven, selv om stillingen er udløbet.

3.a. Læger i blokstillinger

Udløber en blokansættelse under graviditet eller barselsorlov (og lægen ikke overgår til ansættelse i anden stilling) yder sidste ansættelsessted løn i samme perioder som anført under afsnit 2.

Fødslen skal dog finde sted senest 3 måneder efter ansættelsesophør.

3.b. Andre yngre læger på sygehuse, bortset fra afdelingslæger og faste 1. reservelæger (eller vikarer for disse)

Udløber ansættelsen under graviditet eller barselsorlov (og lægen ikke overgår til ansættelse i anden stilling) yder Lønfonden løn i samme perioder som anført under afsnit 2.

Fødslen skal dog finde sted senest 3 måneder efter ansættelsesophør, og lægen skal inden for de sidste 6 måneder før stillingens ophør have haft ansættelse efter sygehusoverenskomsten (amter eller H:S) med højst 1 måneds afbrydelse mellem ansættelserne.

3.c. Andre læger, der ikke har ansættelse/arbejdsgiver og som er individuelle medlemmer af lønfonden

Lønfonden yder barselsløn i i alt 14 uger.

4. Adoptanter

Ved adoption er forældrene omfattet af samme regler og betingelser som nævnt i de foregående afsnit, bortset fra, at der ikke er adgang til egentlig graviditetsorlov før fødslen.

Som noget nyt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne 2002 er der dog indført en ret til orlov med sædvanlig løn ved ophold i afgiverlandet i forbindelse med modtagelsen af barnet. For ansatte i amter er retten til fravær begrænset til indtil 8 uger før modtagelsen. For statsansatte gælder der ingen tidsmæssig begrænsning, men retten gælder kun for en af adoptanterne.

For at have ret til orlov og perioderne med løn er det en betingelse, at adoptionsmyndighederne stiller krav om, at adoptant(er) afholder orlov.

5. Sagt på en anden måde:

Hvad er hvad, og hvornår skal man give besked?

Graviditetsorlov er de 8 uger, du kan gå fra før forventet fødsel (6 uger for statsansatte). Graviditetsorloven skal varsles senest 3 måneder før forventet fødsel.

Barselsorlov er de første 14 uger efter fødslen. Arbejdsgiveren skal vide, hvornår moderen forventer at vende tilbage til arbejdet senest 8 uger efter fødslen.

Fædreorlov er de 2 uger, som faderen har ret til i forbindelse med fødslen. Disse 2 uger skal placeres umiddelbart efter fødslen eller efter aftale med arbejdsgiveren på et hvilket som helst tidspunkt inden for de første 14 uger efter fødslen. De skal varsles senest 4 uger før forventet fødsel/4 uger før orloven.

Udvidet fædreorlov er de 2 uger, som faderen tidligere havde ret til i uge 25 og 26. Disse 2 uger kan nu efter aftale med arbejdsgiveren lægges inden for de første 46 uger efter barnets fødsel. I begge tilfælde tæller de 2 uger med i de 52 uger, som forældrene tilsammen har ret til dagpenge i. Den udvidede fædreorlov skal varsles med 4 uger.

Ønsker faderen fraværet placeret i uge 3 og 4 efter fødslen, skal arbejdsgiveren altså varsles 2 uger før forventet fødsel.

Forældreorlov gælder for begge forældre og giver ret til 30 ugers orlov til hver ud over ovenstående. Dagpengeretten rækker dog kun til en person i 30 uger. Resten er for egen regning.

Forældrene kan enten holde orloven forskudt af hinanden eller sammen. Hvis forældrene holder orlov samtidig, tæller ugerne dobbelt. De 30 ugers dagpenge rækker altså kun til 15 uger.

Man kan også vælge at strække dagpengene. Lønmodtagere i beskæftigelse kan strække de 32 uger (inkl. faderens 2 uger i forbindelse med fødslen [fædreorlov]) til 46 uger, ledige til 40 uger.

I begge tilfælde nedsættes dagpengene, så der i alt ydes dagpenge svarende til 32 uger.

Retten til fuld løn er betinget af, at arbejdgiveren kan få udbetalt de fulde dagpenge, som den ansatte har ret til efter dagpengeloven.

Konsekvensen af denne bestemmelse er, at den ansatte ikke kan modtage nedsatte dagpenge samtidig med fuld løn. Den ansatte må derfor vente med at forlænge sin fraværsperiode efter barnets 14. uge, som loven ellers giver mulighed for med nedsatte dagpenge, til efter lønperioden (24 uger efter fødslen samt faderens 2 uger), hvis den ansatte ønsker at modtage fuld løn i lønperioden. Hvis den ansatte alligevel vælger at forlænge orloven efter den 14. uge, nedsættes lønnen svarende til nedsættelsen af dagpengene.

Arbejdsgiveren skal have besked om, hvornår orloven begynder og slutter senest 8 uger efter fødslen. Dette varsel kan også afgives inden fødslen. Ønsker faderen forlods at anvende dagpengeretten i 14-ugers perioden og samtidig opnå fuld løn, skal dette varsles med 4 uger.

Forældre (i beskæftigelse) har ret til at udskyde mindst 8 uger og højst 13 uger af forældreorloven. Det udskudte fravær skal holdes i én sammenhængende periode, inden barnet fylder 9 år. Retten kan kun benyttes af den ene forælder. Ønsker en lønmodtager at udskyde en del af sin orlov, skal dette varsles senest 8 uger efter fødslen. Når den udskudte orlov skal holdes, skal det varsles 16 uger før orloven begynder. Retten til at udskyde 8-13 uger gælder over for en ny arbejdsgiver.

Begge forældre (i beskæftigelse) kan efter aftale med arbejdsgiveren udskyde hele forældreorloven - altså alle 32 uger. Retmæssigt udskudt fravær modregnes heri. Der er ikke noget konkret varsel for denne udskydelse, men det indgår som en naturlig del af aftalen. De 32 uger kan holdes i flere perioder, indtil barnet fylder 9 år. Fratræder lønmodtageren, inden orloven er holdt, skal der laves en aftale med den nye arbejdsgiver. Varslet for anvendelse af de 32 ugers udskudt orlov er, hvis ikke andet er aftalt, 8 uger.

Tilbage på arbejde

Det er muligt at genoptage arbejdet i hele orlovsperioden på nær i moderens 2 første uger efter fødslen. Arbejdet kan genoptages i op til 29 time pr. uge, hvis du arbejder 37 timer pr. uge. Arbejder du mindre, kan du genoptage arbejdet op til 80% af den normale arbejdstid. Dagpengene bortfalder for den tid, du arbejder.

Du kan også efter aftale med din arbejdsgiver genoptage arbejdet delvist mod en tilsvarende forlængelse af dagspengeperioden. Skifter du arbejde i perioden, skal du lave en ny aftale med den nye arbejdsgiver.

Bliver du ledig, kan du først udnytte den tidligere indgåede aftale, når du igen kommer i arbejde og har indgået en aftale med den nye arbejdsgiver.

Med de nye regler om barselsorlov og mulighederne for forlængelse, udskydelse og genoptagelse af arbejdet delvist, skal du være opmærksom på, at ikke alle muligheder kan benyttes samtidig.

Udskudt orlov kan kombineres med delvis genoptagelse af arbejdet dog med en betingelse, nemlig at man først udskyder orloven og herefter genoptager arbejdet delvist i den orlovsperiode, der er tilbage. Man kan ikke genoptage arbejdet delvist i de 13 uger, orloven bliver udskudt.

Forlængelse af orlov kan ikke kombineres med udskydelse af orlov.

6. Spørgsmål og svar

Ovenstående er en kort gennemgang af de nye regler. Derudover har vi samlet en række spørgsmål og svar, som medlemmerne har stillet. Dette afsnit vil løbende blive udbygget i netudgaven, når vi modtager spørgsmål, der har generel interesse.

Kan jeg holde ferie, når jeg er på barselsorlov?

Barsels- og forældreorlov betragtes som en feriehindring. Hvis en lønmodtager holder barsels- eller forældreorlov umiddelbart inden hovedferiens udløb eller ferieårets udløb, betragtes dette som ferie- hindring. Det samme gælder for orlov, der holdes drypvis, indtil barnet fylder 9 år, og ligeledes for barselsorlov med delvis genoptagelse af arbejdet. Lønmodtageren er så berettiget til at få sine feriepenge udbetalt.

Se endvidere www.arbejdsdirektoratet.dk > ferie.

Kan begge forældre holde orlov samtidig?

Ja, det kan de godt. Faderen kan fx holde sine 2 ugers fædreorlov og derefter fortsætte sin orlov i nogle eller alle de første 14 uger samtidig med moderen. Men det »tæller dobbelt« i de 52 uger, man har ret til dagpenge. Uanset hvordan orloven skrues sammen og hvilke tidspunkter, man vælger at holde orlov sammen, vil uger, hvor begge for-ældre er hjemme ved barnet, tælle dobbelt.

Hvis barnet bliver indlagt?

Hvis barnet indlægges inden for de første 46 uger af orloven, forlænges dagpengeperioden tilsvarende, hvis ikke du genoptager arbejdet, mens barnet er indlagt. Perioden kan forlænges indtil 3 måneder. Hvis du genoptager arbejdet, mens barnet er indlagt, får du ingen dagpenge. Du har dog stadig ret til at få resten af dagpengeperioden, når barnet kommer hjem igen, hvis du holder op med at arbejde igen. Betingelsen er dog, at barnet udskrives inden 60 uger fra fødslen/modtagelsen.

Hvis barnet dør eller bortadopteres?

Hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, har moderen ret til dagpenge i 14 uger efter barnets død eller bortadoption. Er barnet dødfødt, har faderen ret til dagpenge i 2 sammenhængende uger efter fødslen.

Anciennitet

Barselsorlov mellem to ansættelser eller i umiddelbar forlængelse af en ansættelse er anciennitetsgivende.

7. Børnepasningsorlov

Reglerne for børnepasningsorlov gælder for forældre til børn, der er født før 1. januar 2002. Desuden har forældre til børn født fra 1. januar 2002 til og med den 26. marts 2002 kunnet vælge, om de ville være omfattet af de nye eller de gamle bestemmelser om børnepasningsorlov.

8. Afsluttende bemærkninger

Reglerne er indviklede, og er du det mindste i tvivl, er du velkommen til at kontakte FAYL's sekretariat på mail fayl@dadl.dk eller telefon 35 44 85 00.

Læs også AC's vejledning om de nye barselsregler: www.fayl.dk > Tips på nettet > Barsel.