Gulerødder og gummiand til debat

Selv om sundhedsreformen er i fuld sving med at blive implementeret, er der stadig mange ting til forhandling og diskussion. Lige nu ligger en større lovpakke om Digital Sundhed Danmark og om flytning af opgaver fra kommuner til regioner, kvalitetsstandarder, national sundhedsplan og nærsundhedsplaner f.eks. i høring.

På Folkemødet blev sundhedsreformen diskuteret på utraditionel vis. Paneldeltagerne medbragte fade med mad, der skulle repræsentere en problemstilling vedrørende sundhedsreformen. Med i panelet var bl.a. indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde, formand for Danske Regioner Anders Kühnau, formand for Lægeforeningen Camilla Rathcke og formand for PLO Jørgen Skadborg. De havde medbragt vidt forskellige ting til bordet.

Skadborg: »Jeg håber, der stadig er noget at lave aftaler om«

Der var både boller, pølser på glas og snøfler på bordet, men formand for de praktiserende læger Jørgen Skadborg tænkte på julemaden og havde medbragt en lille (gummi)and som advarsel imod at smide »et velfungerende sundhedsvæsen ud med badevandet«.

Samtidig kundgjorde han, at han egentlig havde haft mere lyst til at servere noget ubagt brød: »… eller faktisk ingredienserne til det. Jeg havde lyst til at tage noget mel med og en lille ske og bede deltagerne om at prøve at blæse og have mel i munden, for det er det, jeg har indtryk af, at man har gang i med sundhedsreformen«, sagde han, inden han uddybede:

»I min del af sundhedsvæsenet har vi i årtier gennem aftaler med det offentlige opbygget et meget velfungerende sundhedsvæsen, hvor de praktiserende læger på unik vis – internationalt set – tager fælles ansvar og ejerskab for vores efteruddannelse, vores kvalitet, og at der foregår forskning i almen medicin. Vi udvikler de ting, der er brug for, i dialog med det offentlige og via aftaler.

Jeg håber, det også kan fortsætte i fremtiden. At der er noget at lave aftaler om. Jeg håber ikke, at vi kommer hen til den situation, som jeg frygter en lille smule, hvor man vil blæse og have mel i munden på samme tid. At man på den ene side vil ultraliberalisere og på den anden side mikrostyre, fordi man tror, man kan få det bedste fra begge verdener, mens man risikerer at få det værste fra begge verdener«.

Det fik indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde til at trække en badering op fra gemmerne, som hun gav til Jørgen, som en form for redningskrans.

»Jeg ønsker jo ikke, at der er nogen, der skal smides ud med badevandet«, sagde hun og fortsatte:

»Mit drømmescenarie er, at vi sørger for, at alle de styrker og kvaliteter, vi i dag har i almen praksis, dem sørger vi for at udvikle og ikke afvikle«.

Særligt andelen af andre klinikformer, herunder regionsklinikker, blev berørt flere gange. Ministeren sagde:

»Regionsklinikker i dag er jo ikke lystbetonede. Det er jo mange steder et resultat af, at det er sidste udvej, når det handler om at sørge for, at alle danskere skal have en læge tæt på, og derfor ser jeg heller ikke en fremtid for mig, hvor regionerne nu vil gå i gang med at lave en hulens masse regionsklinikker rundtom i landet«.

Med redningskransen placeret ved sine fødder sagde Jørgen Skadborg, at han skam ikke nærer mistro til de nuværende politikere, men derimod den lovgivning, der er undervejs, og at den kan blive et problem, når andre politikere kommer til.

»Der hvor jeg bliver bekymret, det er, når jeg kigger på den lovgivning, der er på vej. Det giver altså nogle hjemler til noget, som jeg synes, bare er ret ubehageligt set fra min branches side«.

Gulerødder frem for pisk

Der var så mange spidser fra det danske sundhedsvæsen samlet til middagen, at gæsterne kom op ad to gange, så da Jørgen Skadborg og ministeren havde spist af, var det bl.a. formand for Lægeforeningen Camilla Rathcke og formand for Danske Regioner Anders Kühnaus tur. Sidstnævnte havde taget boller med til mødet.

»Det er, fordi vi skal til at bide til bolle. Alle sammen. Nu skal vi for alvor tage fat i nogle af de forskellige dagsordenerne i sundhedsrådene«, sagde han og indrømmede også, at der tidligere er blevet brugt for lidt penge på forebyggelse.

Lige så symbolsk og meget passende i forhold til snakken om forebyggelse trak Camilla Rathcke et stort bundt friske gulerødder op på tallerkenen.

Formanden ville nemlig hellere tale om gulerødder end om pisk.

»Vi skal i fællesskab sikre, at vi får læger til alle borgerne i Danmark, og det er jo selvfølgelig læger, der er i det nære sundhedsvæsen, og de praktiserende speciallæger, men det er jo også sygehusene, der skal kunne levere højt specialiseret behandling i alle områder af Danmark. Det, der skal til – og her kigger jeg på Anders (Kühnau, red.), for du er jo lægernes arbejdsgiver. Hvordan sikrer vi, at der kommer læger rundt i hele landet? Det gør vi nok ved at være lidt mere differentieret i vores tilgang«, sagde hun og fortsatte:

»Vi som læger oplever, at der er ret lavthængende frugter. Vi har en del læger rundtomkring i landet i mange specialer, der er ved at blive speciallæger. Det er kun knap en tredjedel, hvor man har været interesseret i at prøve at rekruttere dem til at blive dér, når de bliver speciallæger. Der kunne man jo starte. Hvad er det for en plan, man lægger med en læge, man får ind ad døren, og som skal være specialist et givet sted? Kunne man prøve at forankre den pågældende i lokalområdet? Der er nogle helt grundlæggende rekrutteringsværktøjer, man godt kunne hive op af værktøjskassen, en masse gulerødder: Kan man give noget forskning? Kan man give en fleksibel hjemmearbejdsdag, hvor man kan ringe til patienter hjemmefra? Det synes vi, man skal lægge vægt på og sætte i gang«.