Hallo, doktor

Man trykker nummeret til lægen. Telefonen bliver taget. Man fremfører sit ærinde. Det bliver klaret. Man lægger røret på.

Desværre er det ikke lige det billede, folk i almindelighed og i særdeleshed i hovedstaden har af deres praktiserende læges tilgængelighed.

Tag en morgenkonsultation mellem klokken 8 og 9, for eksempel i en praksis uden køordning på telefonen. Patienten ringer op; den dutter optaget. Patienten lægger på og ringer op igen. Sådan fortsætter det, enten indtil tålmodigheden er brugt op, eller der pludselig er hul igennem til lægen. Eller klokken er blevet over 9, og lægen er i gang med andre af dagens mange gøremål.

Nu skal der gøres noget ved det. Et debatoplæg fra PLO tager fat på problemet om tilgængelighed i dagtimerne, der er helt afgørende at få løst, for at en enstrenget telefonvisitation kan komme på tale.

»PLO er tilhængere af at indføre en enstrenget telefonvisitation, som betyder, at borgeren, der har brug for akut hjælp, først ringer til den praktiserende læge. Lægen skal afgøre, om borgeren skal på skadestuen eller kan hjælpes i praksis. Det er også Sundhedsstyrelsens anbefaling i udspillet om akutbetjeningen. Men lige nu er vi ikke rustede til opgaven. Vores tilgængelighed i dagtiden er ikke god nok,« siger formanden for PLO's akutudvalg, Peter Magnussen.

Problemet er, at borgeren, der har brug for akut hjælp, mange steder risikerer at hænge i telefonen i lange tider, før han kommer igennem.

Debatoplægget beskriver konkrete og praktiske metoder, som praksislæger kan tage i brug for at lette adgangen til dem. På repræsentantskabsmødet i midten af april skal oplægget diskuteres, og gode ideer frem på bordet. Senere på foråret kommer et udspil fra PLO, som skal være et oplæg til overenskomstforhandlingerne med Danske Regioner. Ingen af løsningsforlagene er gratis.

Den overordnede besked er, at det er en omkostningstung affære at skabe en tiptop tilgængelighed, understreger Peter Magnussen.

Elektronisk tilgængelighed

Hjemme i Peter Magnussens egen klinik, som er et mellemstort lægehus på Sjælland, kommer der mange klager over, at det er svært at komme igennem i telefonen, fortæller han.

Lægehuset har en hjemmeside, og patienter med computer har mulighed for at bestille tid, få laboratoriesvar og receptfornyelse ad den vej. Der tilbydes også e-mail-konsultationer, hvor patienter kan få råd om småskader. Det er der positive tilkendegivelser af, men om det har øget tilgængeligheden, er der ikke foretaget målinger af. Men logikken er, at når en patient kontakter sin læge over nettet, letter det presset på telefonen.

Generelt synes der at være et godt stykke vej, før alle praksis er kommet på komfortabel fod med e-mailens muligheder. Der er ikke dugfriske tal for det, men ved seneste praksistælling, som er fra 2005, havde 849 af landets i alt 1.981 lægepraksis e-mail-konsultation. I 696 praksis kunne patienterne bestille tid elektronisk.

Endelig kunne patienterne i 890 praksis forny deres recept over nettet. Den 1. januar 2009 skal alle lægepraksis have e-mail-konsultation mv. Det står i overenskomsten.

Retfærdig telefonkø

Peter Magnussens lægepraksis har også indkøbt et nyt telefonsystem. Men man ved ikke med sikkerhed, om det har betydet noget godt for tilgængeligheden.

»Der er ikke en såkaldt retfærdig telefonkø; man får blot at vide, at man skal vente. Men der er også problemer med de retfærdige køer, som også kan ende med at være dårlig service. Eksempelvis kan en patient, der ringer klokken 20 minutter i 9 en morge, få at vide, at han er nummer fire i køen. Han vælger at vente. Men det kan meget vel være, at de tre patienter før ham tager mere end 20 minutter. Så bliver klokken 9, og han bliver koblet over til sekretæren. Det er ikke godt, og jeg hører, at der klages over det.«

Langt de færreste lægepraksis har den såkaldte IP-telefoni, som rummer forskellige muligheder for at give patienterne en bedre service.

Peter Magnussen har flere ting på sin personlige ønskeliste over ting, der kan forbedre tilgængeligheden i hans praksis:

Mere hjælpepersonale. Jo mere kompetent hjælpepersonale, der er, desto bedre kan lægens tid udnyttes. Retfærdigt køsystem - men hvordan?
Eventuelt en akutknap. Det betyder, at patienter, der ringer, kan trykke på en bestemt tast, hvis de har akut brug for kontakt. Kan gøres via IP-telefoni.

I Peter Magnussens drømmerverden kan et tænkt skadeforløb komme til at se sådan ud:

Drengen Mads falder ned fra et træ og brækker armen slemt. Drengens far ringer til den praktiserende læge. Klokken er kvart over 8. Enten bliver telefonen straks taget af noget kompetent hjælpepersonale, eller faren får forskellige valgmuligheder, herunder at trykke på en akutknap.

Trykker man akutknappen, tages telefonen inden for få sekunder af enten lægen eller en anden kompetent person. Mads' data dukker op på skærmen. Lægen siger, at de skal tage til Køge Sygehus, hvor der er ortopædkirurgisk beredskab. Lægen spørger, om de selv kan transportere sig, eller han skal sørge for transport. Derefter skriver lægen en e-mail til akutmodtagelsen med drengens data og en kort beskrivelse af skaden i form af et kortfattet journalnotat og ved hjælp af simple funktionstaster.

»På den måde ved sygehuset, at man kommer. Akutmodtagelsen har et bedre grundlag at prioritere på. Patienten kommer til det rigtige sygehus med det samme,« siger Peter Magnussen.

Ingen kender opgavemængden

En anden del af debatten om den fremtidige akutbetjening handler om, hvor meget ekstraarbejde den praktiserende læge får, hvis man indfører et enstrenget visitationssystem. Spørgsmålet er, hvor mange patienter der i dag behandles på skadestuen, og som lige så godt kunne behandles hos lægen.

Det findes der ingen rigtig gode undersøgelser af. Det er det mest sikre, der kan siges herom. Der er foretaget pletvise undersøgelser. Er de foretaget i københavnsområdet, er tallet typisk højere end i det øvrige land. Antallet svinger fra 25 til 75 procent. Tallet 60 procent var en overgang meget fremme, men også det tal er usikkert, idet det har vist sig, at det bygger på fornemmelser funderet på spinkelt talmateriale.

Så det ved man ikke noget om. Men man kunne kvalificere diskus-sionen indledningsvist ved at definere, hvad der bliver talt om, mener Peter Magnussen:

»Før vi snakker om arbejdsbyrden, må vi definere, hvad vi taler om. Vi mangler en klar, fælles forståelse af, hvad der er en skadestuehenvendelse, og hvad der er en almenmedicinsk henvendelse. Feberbørn er ikke et problem; de skal til almen praksis. Og hvad man kan kalde rigtige skader, skal til skadestuen. Men en del ting ligger i gråzonen og kan behandles begge steder.«

Peter Magnussen mener, at dette - såvel som de øvrige tiltag, der skal til, førend de praktiserende læger er klar til at levere deres del af varen - ikke ligger lige rundt om hjørnet. Det vil tage år og vil tidligst kunne implementeres efter nye aftaler med Danske Regioner, vurderer han.

Konkrete forbedringer af tilgængelighed

Bedre telefoni.
To telefonnumre til praksis. Et til det akutte og et til det andet.
Mere hjælpepersonale. Tanken er, at akutte henvendelser modtages af en specialuddannet sygeplejerske eller sekretær, som arbejder på baggrund af lægelig instruks.