På Banegårdspladsen i Aarhus, lige midt imellem 7-eleven og øjenklinikken EuroEyes, sidder læge Hanne Heje i sin praksis og undrer sig. Hun ærgrer sig faktisk også lidt. Og det har hun gjort i et stykke tid.
For i Hanne Hejes lægepraksis har der længe været lokalekapacitet til endnu en uddannelseslæge. Der er nok af patienter i venteværelset, og der er nok af tutorlæger til at give supervision i den fire mand store kompagniskabspraksis. Og der er ikke mindst rigeligt af yngre læger i nabolaget, som hellere end gerne vil have en uddannelsesstilling i hjertet af Aarhus midtby.
Men det er endnu ikke lykkedes.
»Vi bliver søgt af en masse yngre læger, der meget gerne vil have den sidste del af deres uddannelse her. Men når vi spørger regionen om lov til at ansætte en af dem, får vi ofte afslag«, forklarer Hanne Heje.
Det har ikke været helt gennemskueligt for Hanne Heje og hendes kolleger på Banegårdspladsen, hvorfor de har fået afslag. De har en fornemmelse af, at det handler om at tage hensyn til de tutorpraksisser, som ligger længere væk fra de store byer, og som derfor har svært ved at få ansøgere til deres ledige uddannelsesstillinger.
Hanne Heje siger, at hun og hendes kolleger er enige i, at man må være solidariske over for de praksisser, som har svært ved at få ansøgere på grund af geografien.
»Men det gælder altså også om at hjælpe de yngre læger til at få gjort deres speciallægeuddannelse færdig. Og hvis de nu mangler et enkelt år i deres uddannelse og bare ikke vil presses væk fra deres ægtefælle og den by, hvor børnene går i daginstitution, før de står over for at skulle flytte i egen praksis, så er det da bedre, at de bliver færdiguddannede speciallæger her i Aarhus, end at de vælger at lade almen praksis gå glip af deres kompetencer og i stedet arbejder som akutlæger på hospitalerne«.
Historien om Hanne Hejes praksis er ikke enestående. I det attraktive Aarhusområde er der mange praktiserende læger, der har både tid, lyst og plads til at tage en ekstra uddannelseslæge.
Det viste en undersøgelse fra Region Midtjylland, som uddannelseskoordinatorerne i regionen gennemførte i foråret 2019. Til gengæld er der ikke meget ledig tutorkapacitet i yderområderne i regionen.
Sådan ser billedet også ud i resten af landet, lyder meldingen fra Gunver Lillevang, der er praktiserende læge i Roskilde og formand for PLO's rekrutteringsudvalg. For uddannelsesregioner og regioner har i årevis prioriteret at oprette forholdsvis flere uddannelsesstillinger i yderområderne og forholdsvis færre uddannelsesstillinger i områderne omkring de større byer.
Med den nyligt indgåede økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner om 100 flere hoveduddannelsesstillinger i almen medicin er det tid til et kursskifte, mener hun.
»Nu er det på tide, at vi får flere uddannelsesstillinger i og omkring de store byer. Der bor flest mennesker, og der er flest læger – vel at mærke læger, der har mulighed for at være tutorlæge, men som ikke er det i dag. Vi kan se, at der er en ret stor 'reserve' af tutorlæger i de større byer og i pendlerafstand fra byerne«, siger Gunver Lillevang.
Hun tilføjer, at der kan være lokaleproblemer, der skal løses, især i de mange små lægepraksisser i de større byer. Det ændrer dog ikke ved, at der er behov for at ændre strategi og praksis.
Politisk har der længe været fokus på at uddanne flere almenmedicinere og især at få flere læger til udkantsområderne. I øjeblikket er lægemanglen årsag til, at 127.000 danskere ikke er tilknyttet egen læge i almen praksis.
»Jeg ved godt, at der er et stærkt politisk ønske om at opslå de ekstra uddannelsesstillinger decentralt for at afhjælpe lægemanglen i yderområderne. Men sådan har man jo gjort i de seneste 20-25 år. Det er derfor, vi i dag i det store hele har opbrugt tutorkapaciteten decentralt, mens vi har mange mulige tutorlæger i og omkring de større byer«, siger Gunver Lillevang.
Hun forventer ikke, at flere uddannelsesstillinger omkring de større byer vil gå ud over bestræbelserne på at få flere læger til at nedsætte sig med en almen praksis i yderområderne.
»Hvis vi får uddannet markant flere speciallæger i almen medicin, kommer de automatisk til at sprede sig mere. Vi skal have vendt markedet. En del læger vil gerne flytte efter en praksis, hvis det er det, der skal til for at etablere sig. Det kan være motivationen for at flytte«, mener hun.
Udsigten til flere uddannelsesstillinger i byområderne er noget, der modtages positivt af formand for DSAM’s FYAM-udvalg, Annemette Pihl Lundberg.
»Vi foretrækker, at de flere uddannelsesstillinger er fordelt over hele landet, men det er ikke en mulighed, hvis der ikke er tutorer til at uddanne uden for de større byer. Der bliver heller ikke uddannet flere speciallæger i almen medicin, hvis uddannelsesstillingerne ikke bliver besat«, siger Annemette Pihl Lundberg.
Jeg ved godt, at der er et stærkt politisk ønske om at opslå de ekstra uddannelsesstillinger decentralt for at afhjælpe lægemanglen i yderområderne. Men sådan har man jo gjort i de seneste 20-25 år. Det er derfor, vi i dag i det store hele har opbrugt tutorkapaciteten decentralt, mens vi har mange mulige tutorlæger i og omkring de større byer Gunver Lillevang, PLO
I Region Midtjylland, hvor Hanne Heje har sin praksis, viste undersøgelsen af reservekapaciteten, at regionen har en meget skæv fordeling af intro- og hoveduddannelsesstillinger. Der er forholdsvis mange uddannelsesstillinger i især det vestjyske, mens Aarhusområdet i forhold til befolkningstallet er blevet forfordelt i et forsøg på at motivere uddannelseslægerne til at søge væk fra universitetsbyen.
Men nu lægger uddannelseskoordinatorerne i Region Midtjylland op til en ny kurs: Flere uddannelseslæger skal have mulighed for at få en stilling i Aarhus og omegn.
»Udvidelsesmulighederne ligger især i nærheden af Aarhus. Vores udspil er derfor, at vi har brug for en mere jævn fordeling med flere uddannelsespladser især i Aarhusområdet, når vi i de kommende år skal udvide kapaciteten. Uddannelsespladserne skal i højere grad afspejle, hvor befolkningen bor, og hvor der er mange læger, der kan være tutorlæger«, siger Søren Prins, der er praktiserende læge og uddannelseskoordinator i Region Midtjylland.
Han gennemførte undersøgelsen blandt samtlige praktiserende læger i regionen i samarbejde med praktiserende læge og uddannelseskoordinator Roar Maagaard.
Geografi er altafgørende, når uddannelsesstillingerne skal besættes, fortæller Søren Prins.
»Vi ved, at hvis tutorpraksis ligger mere en times kørsel fra Aarhus, er det svært at besætte stillingen. Vi har mange ansøgere, men har samtidig ledige stillinger. Hvis vi skal have flere speciallæger i almen medicin, skal vi placere de nye stillinger i områder, hvor vi har en chance for at få dem besat«, siger Søren Prins.
I 2018 var det kun 74 procent af hoveduddannelsesstillingerne i almen medicin, der blev besat. I år ser tallene bedre ud med en forventet besættelsesprocent på 85, men de ledige uddannelsespladser findes stort set alle i områder, der ligger langt fra de større byer.
Nogle af de tomme konsultationslokaler finder vi hos praktiserende læge Karen-Dorthe Bach Nielsen og hendes fem kolleger i Ebeltoft Lægehus. For der er ikke kun ledige lokaler til uddannelseslæger inde i Aarhus midtby. I lægehuset på Djurland står der også lokaler klar, men der mangler uddannelseslæger. Med 50 kilometer til Aarhus føler lægerne sig som udkant.
»Vi bliver fravalgt. Vi er en udkantspraksis, og det er rigtig vanskeligt at få uddannelseslæger i fase 3 til at søge herud. De uddannelseslæger, vi har haft, har været rigtig glade for at være her, men mange yngre læger tænker, at vi ligger for langt fra Aarhus«, forklarer Karen-Dorthe Bach Nielsen.
I Ebeltoft byggede de ellers en ekstra etage på lægehuset i 2013 for at sikre god plads og ordentlige forhold, så de kunne udvide fra én til tre uddannelseslæger. Men selv om uddannelseskoordinatorerne gør meget for at parre uddannelseslæge og praksis, så der ikke er alt for langt at køre, har det været svært at få uddannelseslæger til at søge mod Ebeltoft.
»Den etage har stået meget tom. Og vi har stadig kun én uddannelseslæge og ikke de tre, vi havde håbet på. Det har været så slemt, at vi har overvejet at lukke etagen ned. Det er dyrt at have den stående, for den koster os en halv million om året«, siger Karen-Dorthe Bach Nielsen.
Men de håber stadig i Ebeltoft. Og krydser fingre for, at nogle af de mange kommende uddannelseslæger vil køre bare lidt længere.
Faktaboks
