Halvering af amterne på vej

De politiske forhandlinger om en strukturreform er endnu ikke begyndt, men det kompromis, som svagt anes i horisonten, ligger milevidt fra de »revolutionære« politikeres ønsker:

Sygehusene omdannes ikke »over night« til virksomheder med professionelle bestyrelser. Amterne skæres ikke ned til kun tre sygehusregioner. Der er ikke opbakning til at afskaffe den direkte politiske kontrol med sygehusene.

I stedet er det sandsynligt, at reformen ender med et kompromis, hvor små og mindre kommuner lægges sammen, og amterne halveres til 5-8 regioner, hvis hovedansvar fortsat vil være sygehusdriften. Det er i hvert fald de forsigtige forventninger, hvis man spørger en række af de centrale aktører i arbejdet med at skabe et nyt danmarkskort. Under alle omstændigheder kommer reformen formentlig til at betyde, at specialeplanlægningen på landets sygehuse får bedre vilkår, at kommuner og regioner presses til at samarbejde bedre om patientforløb, og at der skabes større klarhed over ansvar og økonomi i patientbehandlingen.

Uanset antallet af regioner forventer flere politikere, at de såkaldte sundhedscentre vil udvikles over de kommende år. Det er steder, hvor flere faggrupper kan være samlet under samme tag og koncentrere sig om de opgaver, der ikke udføres i hospitalsregi - genoptræning, efterbehandling og lignende. Samtidig betoner såvel amterne som flere politikere, at den praktiserende læge fortsat skal være patientens indgang til sundhedsvæsenet.

Svære politiske forhandlinger

For regeringen er den parlamentariske opgave særdeles vanskelig: På den ene side har Det Konservative Folkeparti gennem flere år haft som mærkesag at få nedlagt amterne og erstattet dem af kun tre sygehusregioner. Et mål, som kun i nogen grad bakkes op i dele af Venstre, der er splittet på lands- og lokalt plan. På den anden side står Socialdemokraterne, hvis medvirken til en reform er essentiel, eftersom regeringen ikke har lyst til at trumfe en model igennem alene med Dansk Folke-parti. Socialdemokraterne, der står stærkt i amterne, trækker i retning af et kompromis mellem »den brede kommunemodel« og »den brede amtsmodel« i Strukturkommissionens netop offentliggjorte rapport. Groft sagt indebærer den brede kommunemodel, at en række amtslige opgaver flyttes over til storkommunerne eller til staten, mens den brede amtsmodel medfører, at regionerne tager sig af flere opgaver end blot sygehusdriften. Forud for forhandlingerne fastholder Socialdemokra-terne, at der skal være direkte valg til de nye regioner.

Statsminister Anders Fogh Rasmus-sen (V) og indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) betonede i Folketingets spørgetid i tirsdags, at regeringen ikke har lagt sig fast på nogen model, men at omdrejningspunktet er borgerens behov: »Vi skal have mere kvalitet for pengene, og ansvaret for at handle skal placeres entydigt ét sted. Den enkelte borger skal opleve konkrete resultater,« sagde statsministeren.

Lars Løkke Rasmussen forklarede ligeledes, at det er for tidligt at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der skal være tre skatteudskrivningsniveauer i fremtiden. At reformen får stor betydning for sundhedsvæsenet, betonede han ved Strukturkommissionens fremlæggelse af sin rapport. Frit-valg skal tænkes ind i reformen, der skal fremtidssikre det danske sundhedsvæsen »i international klasse«, lød det fra Lars Løkke Rasmussen, der samtidig slog fast, at strukturreformen »ikke er en genvej til privatisering eller afskaffelse af folkestyret«.

Først om tre måneder, når høringsfasen er slut, begynder de politiske forhandlinger om reformen, men allerede nu kan anes, at omdrejningspunktet bliver to af kommissionens forslag - nemlig den brede kommunemodel og den brede amtsmodel.

Bent Hansen (S), næstformand i Amtsrådsforeningen og formand for amternes sundhedsudvalg, siger:

»Det står mellem de to modeller, og det ender nok med en hybrid. Men vi må gennemgå alle opgaverne og komme et spadestik dybere, før grænserne kan drages. Man skal bygge reformen på, at vi får et specialiseret sygehusvæsen, men også en række opgaver, der skal hænge sammen med sygehusvæsenet på en mere moderne måde. Regionerne skal tage sig af al behandling, mens kommunerne godt kan tage større forebyggelsesopgaver på sig,« siger han.

Udgifter løber løbsk med få regioner

Undersøgelser fra udlandet taler for, at regionerne ikke må blive for store. Hvis en ny sygehusstruktur bygges op omkring ganske få regioner med universitetssygehusene i centrum, bliver økonomistyringen vanskelig, og borgernes ønske om sygehuse i nærområdet kan ikke opfyldes. Det taler for et antal regioner i den større ende, mener Bent Hansen, der fremhæver, at 99 procent af alle ydelser i sundhedsvæsenet kan løses på basisniveau - det vil sige hos den praktiserende læge, hos speciallægen eller det lokale eller regionale sygehus.

»Der vil altid være en procent af sundhedsopgaverne, der skal løses på de landsdækkende sygehuse. Lever-transplantationer skal vi naturligvis kun have et sted i Danmark, og det skal vi fra de mindre amter respektere. Men mere almindelige behandlinger som hofteoperationer kan udføres på lokale sygehuse. Det bliver alt for dyrt, hvis man flytter opgaver, der kan klares lokalt, over på universitetssygehusene,« siger han.

Amtsrådsforeningens formand Kristian Ebbensgaard (V) understreger, at de nye regioners hovedopgave bliver at sikre effektive, kvalificerede tilbud på sundhedsområdet - hvilket ifølge sundhedseksperter i Kjeld Møller Pedersen-udvalget forudsætter folkevalgte regioner med befolkningsunderlag på 400.000-700.000. Det taler for omkring otte regioner, siger formanden.

»Et andet vigtigt princip er at sikre, at den, der beslutter en udgift, også har ansvaret for at finansiere den. Skatte-udskrivningsretten er borgernes bedste garanti for økonomisk ansvarlighed. Derfor bør de nye regioner selvfølgelig have ret til at udskrive skatter. Danmark har ikke råd til andet,« siger han.

Sundhedscentre, der indrettes efter geografiske forhold, er en trend, der vil fortsætte, mener han. Det samme gælder forpligtende aftaler mellem kommune og sygehusmyndighed omkring udskrivning og genoptræning af patienter.

»Det skal vi arbejde på hver dag. Vi behøver ikke vente på en strukturreform,« siger Ebbensgaard.

Svært at spå om sundhedsvæsenet

Kommunernes Landsforening støtter ikke overraskende den brede kommunemodel, hvor kommunerne får tilført yderligere opgaver. Men KL-formand Ejgil W. Rasmussen (V) fremhæver, at en ny struktur bør være fleksibel:

»Der skal være mulighed for løbende tilpasning. Det værste ved politik er, hvis man låser noget helt fast. På sundhedsområdet er der jo ingen fra amter eller kommuner, der i dag er i stand til at sige, hvordan kirurgien eller de medicinske specialer ser ud om ti år,« siger han.

Socialdemokraternes kommunal-ordfører, Ole Stavad, tror på en »kombimodel«, der bygger på principperne fra den brede amtsmodel og den brede kommunemodel.

»Jeg vil blive meget overrasket, hvis det ikke ender med en større strukturreform. Je g tror der er en god chance for at samle et bredt flertal - også med flere partier end regeringen og Socialdemokraterne,« siger han.

De radikales ordfører, Anders Samuelsen, vurderer, at det bliver vanskeligt at skabe en helt enstrenget model, når det handler om opgaver, der ligger i feltet mellem de sociale og sundhedsmæssige opgaver.

»Det er lidt af en illusion at tro, at alt kan gøres til et enstrenget system. Man er nødt til at leve med forskellige løsninger på specialområder,« siger han.

De konservatives kommunalordfører, Knud Erik Kirkegaard, opfordrer partierne til at gå ambitiøst til værks. Han hælder selv til den brede kommunemodel med ganske få regioner:

»Hvis vi følger Strukturkommissionen, ender det ikke med den brede amtsmodel. På længere sigt bør det være sådan, at hele finansieringsansvaret for sundhedsvæsenet ligger ét sted. Det er min drøm at skabe et system, hvor vi undgår gråzoner,« siger Kirke-gaard. Han mener, at den nuværende struktur belaster udviklingen af sundhedscentre, fordi kommunen i nogle tilfælde kommer til at træffe afgørelser, der vedrører den amtslige økonomi.

Venstres ordfører, Rikke Hvilshøj, vurderer, at spillet om modellerne står helt åbent. Hun er ikke tilhænger af den brede amtsmodel, men fremhæver, at reformens vigtigste mål bliver at rydde op i gråzonerne - både hvad angår behandlingen af borgerne, og når det gælder kompetence og økonomisk ansvar.

»Når det handler om genoptræning, puttes folk i dag ned mellem to stole. Det er ikke hensigtsmæssigt,« siger hun.

Dansk Folkeparti er bekymret for, om et kompromis mellem de mange hensyn og interesser ender med at ligne den nuværende struktur for meget. DF ville gerne helt af med amterne og lade staten stå for sygehusene, der så skulle drives af professionelle direktioner med bestyrelser. DF erkender dog, at det nok ender med 5-6 regioner i stedet:

»Hvis vi skal lave ændringer, skal det være noget, folk kan mærke. I et land med kun 5 mio. indbyggere ville man kunne gøre rent bord ved at fjerne amterne helt. Men jeg kan godt mærke, at der ikke blæser milde vinde på Christiansborg. Historien vil bare vise, at dette var det rigtige synspunkt,« siger kommunalordfører Poul Nødgaard.