Halvvejs til fremtidens hospital

Trondheim - På lang afstand er det byggekranerne, som viser vej til St. Olavs Hospital. Uanset hvor man befinder sig i bakkede, sommergrønne Trondheim, kan man se de gule kraner, som rager op fra bydelen Øya, hvor det nye St. Olavs Hospital er ved at blive bygget.

St. Olavs Hospital er i dag både hospital og byggeplads. Og sådan vil det være nogle år endnu. Man er omtrent halvvejs med byggeriet, som nu er i sin officielle 2. fase, og det nye hospital forventes først at stå helt færdig i 2013. Til den tid vil det have kostet omkring 12 mia. norske NOK [ca. 11 mia. DKK, red.]. Hvis budgetterne holder. Men allerede i dag arbejder læger og sygeplejersker i de nye hospitalsafsnit, som er færdigbyggede.

Så mens diskussionen om, hvor mange milliarder kroner der skal bruges til nye danske sygehuse, tager til, kan norske læger fortælle om deres erfaringer med at arbejde på et hospital, som får besøg af mange, der gerne vil studere »fremtidens hospital« - også selv om halvdelen stadig mangler at blive bygget.

»Det er klart, at man ikke undgår problemer, når man har byggeri og klinisk arbejde så tæt på hinanden,« siger cheflæge Ola Bergslien og viser med hænderne, hvordan byggefolk og læger nærmest arbejder side om side. Mikroskoperne danser bogstavelig talt, når pæle til det nye byggeri hamres i jorden. At undgå den type forstyrrelser kræver en stor grad af koordinering mellem byggeledelse og sygehusets personale. En enkelt episode har der også været, hvor en kran svingede nogle byggematerialer ind gennem vinduerne til et undersøgelsesrum. Heldigvis var rummet tomt, så ingen kom til skade.

Vigtigste arbejdsplads

St. Olavs Hospital er med sine 8.000 medarbejdere den største arbejdsplads i Trondheim, og byggeriet af det nye hospital er blevet kaldt det vigtigste byggeri i byen siden Nidaros-katedralen, der blev påbegyndt i 1200-tallet og er nationalhelligdom i Norge. Oprindelig var det planen, at det nye hospital skulle opbygges som en række selvstændige medicinske centre, der kunne fungere uafhængigt af hinanden med egne servicefunktioner.

Men den plan er nu lavet delvist om, både dikteret af økonomi, og fordi der blev sat spørgsmålstegn ved, om patientgrundlaget er stort nok til så mange selvstændige enheder. I Trondheim og nærmeste omegn er der omkring 250.000 indbyggere, og hele Helse Midt-Norge-regionen dækker et område med ca. 640.000 indbyggere, som for manges vedkommende bliver behandlet på lokale sygehuse og klinikker. Derfor er man nu landet på en model, hvor der er flere fælles servicefunktioner for hospitalet, hvilket betyder mere intern transport af patienter end oprindelig tilsigtet.

Det store byggeprojekt har været omstridt og genstand for mange diskussioner både blandt politikere og i sundhedsvæsenet.

Projektet har også været standset i en periode, mens det blev undersøgt af sundhedsministeren, og en regionsdirektør og en hospitalsdirektører har forladt deres stillinger undervejs, bl.a. på grund af projektets vanskeligheder.

»Blandt mine lægekollegaer er der en klar opfattelse af, at det nye St. Olavs Hospital ikke er fremtidens sygehus set fra en læges synsvinkel. Vi havde ønsket os et mere kompakt sygehus med faciliteter som røntgen, operationsstuer, laboratorier og fødestuer placeret centralt og sengeafdelinger ud i stråler fra de centrale funktioner,« siger Randulf Søberg, tillidsrepræsentant for hospitalets overlæger.

Han mener, at koordinering og samarbejde lider under den nuværende model, og at man får svækket nogle af fagmiljøerne, f.eks. servicefagene som anæstesi og røntgen, men også kirurgiske og internmedicinske fag. Ved at have flere centre spreder man ressourcerne, særligt uden for dagtimerne, og det kan svække patientsikkerheden.

»Modellen havde antagelig egnet sig godt til et stort universitetssygehus med 4-5 mio. mennesker som patientunderlag, og hvor patienterne har en klar diagnose før indlæggelse. Men St. Olavs er et relativt lille sygehus, som samtidig er et travlt lokalsygehus, og der er derfor mange patienter, som ikke nødvendigvis har en klar diagnose før indlæggelse,« siger Randulf Søberg.

Har man lyttet til lægerne?

En af hans kollegaer er overlæge Trine Stokstad, der arbejder i Kvinde-Barn-centeret, som rummer fødeafdelingen og de gynækologiske-obstetriske afsnit. Trine Stokstad mener, at det nye center er et tilbageskridt i forhold til tidligere.

»Nu har vi to fødeafdelinger med en meget lang gang og fire døre imellem. Det tager tid for lægerne at bevæge sig mellem de to afdelinger, og det er svært at bevare overblikket, hvis der sker noget på begge afsnit samtidig. Så skal lægerne løbe frem og tilbage. Det er simpelthen arkitekturen, som skaber en meget vanskeligere arbejdssituation,« siger hun.

Et andet stort problem i det nye center er ifølge Trine Stokstad de åbne kontorlandskaber, hvor læger og andre faggrupper må sidde sammen side om side. Kun nogle af overlægerne har egne kontorer.

»De åbne kontorlandskaber giver flere problemer. Det kniber med ro til at arbejde og holde møder på grund af støj fra kollegaer og telefoner, og det er svært at føre fortrolige samtaler med patienter og kollegaer,« siger Randulf Søberg. Han mener, at det kan blive umuligt at overholde reglerne om tavshedspligt i et åbent kontorlandskab.

Til gengæld er de fødende og indlagte på Kvinde-Barn-centeret fornøjede med de nye forhold, fortæller Trine Stokstad.

De har fået eneværelser med eget bad og toilet, store terrasser og i det hele taget forbedrede udendørsfaciliteter.

Teknologi driller

At være et fremtidens hospital indebærer også, at man bruger fremtidens teknologier. Derfor finder man på St. Olavs både robotter og trådløs kommunikation. Robotterne, kaldet Automatisk Gående Vogne eller AGV, er fjernstyrede køretøjer, som transporterer udstyr og materialer rundt på hospitalet. Køretøjerne finder selv vej og kan selv tage elevatoren, og hvis man kommer til at stå i vejen for dem, bliver man høfligt bedt om at flytte sig - på den lokale dialekt. Hospitalet er også udstyret med et omfattende rørpostsystem til bl.a. kliniske prøver, medicin og blodplasma som sendes direkte mellem afdelinger og laboratorier. På alle sengestuer - som er enestuer - er der fladskærme, som både kan bruges af patienten til tv og internet, og som lægerne kan bruge til at hente patientdata og billeder frem ved stuegang.

Til den interne kommunikation er alle medarbejdere udstyret med mobiltelefoner, som kører på ip-telefoni, dvs. samme teknologi der bruges til trådløst internet. Fordelen ved teknologien er, at den både kan bruges til almindelige telefonsamtaler og til at sende data til telefonernes skærm, f.eks. resultater fra kliniske prøver. Teknologien muliggør også, at man kan sende data tilbage fra telefonen, f.eks. til en elektronisk patientjournal. Telefonerne har dog været ramt af mange tekniske problemer, og det bekymrer lægerne, ikke mindst fordi de skal bruges ved akutte tilkald.

Et af de seneste tekniske problemer har været, at systemerne, som styrer adga ngskontrollen, gik ned i et par timer - med det resultat, at døre ikke kunne åbnes eller lukkes, og elevatorer stod stille.

Cheflæge Ola Bergslien forstår godt kollegaernes frustrationer over de ustabile teknologier men mener samtidig, at man må være indstillet på, at der kan være startvanskeligheder, når man udruller nye teknologiske løsninger i så stor skala.

»Informationsteknologi i sundhedsvæsenet er umoden, men jeg tror, at det kommer til at fungere, og at det vil give os de lovede fordele. Nogle af problemerne skyldes teknik, men der er også en stor oplæringsopgave, fordi mange medarbejdere ikke er vant til systemerne,« siger han.

Følg byggeriet tæt

Sigurd Fasting er overlæge i anæstesiologi på St. Olavs Hospital. Han har oplevet både gode og dårlige konsekvenser ved det nye byggeri.

»Vores afdeling er blevet samlet på et sted i stedet for at være placeret 3-4 forskellige steder, og det er godt. Men vi oplever også, at der ikke er blevet lyttet til mange af vores ønsker, og at det har været ret tilfældigt, hvor stor indflydelse vi har fået på det nye hospitals indretning,« siger han og fortsætter:

»Som ansvarlig læge er det ikke nok at se på økonomi og personale; man må også se på indretningen af operationsstuer og placeringen af kontorer. På vores afdeling har vi fået egne kontorer, fordi vi havde en repræsentant med på det møde, hvor arkitekterne tog imod ønsker til indretning af afdelingen, mens andre af vores lægekollegaer ikke fik egne kontorer, fordi de ikke var til stede på mødet. Det virker tilfældigt og ikke tilfredsstillende set ud fra et fagligt synspunkt,« siger Sigurd Fasting. Hans råd til danske læger, som står over for et sygehusbyggeri er, at de ikke kan forvente, at der automatisk bliver lyttet til deres ønsker.

»Derfor skal man følge beslutningsprocesserne så tæt, man kan, ellers risikerer man, at resultatet bliver et helt andet, end det man troede,« siger han.

En af de læger, som er meget glad for det nye byggeri, er overlæge, dr.med. Mette Haase Moen. Hun er uddannet læge i Danmark men har boet og arbejdet som gynækolog i Norge i snart 35 år. I dag er hun docent i gynækologi. Da St. Olavs Hospital også er universitetshospital for NTNU - Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet - har man i forbindelse med byggeriet fået midler til helt nye undervisningsfaciliteter, som ligger i Kvinde-Barn-centeret.

»Med det nye byggeri har vi fået langt bedre faciliteter til vores studerende,« fortæller hun under en rundvisning på universitetsdelen af St. Olavs Hospital. Der er ikke sparet på noget, når det gælder grupperum, bib-lioteker, læsesale, og undervisningslaboratorier. Overalt er der den nyeste kommunikationsteknologi og audiovisuelle redskaber, pc'er, storskærme m.m.

Da der er et stigende antal lægestuderende til et ikkestigende antal patienter, foregår meget af undervisningen på dukker og attrapper i færdighedslaboratorier. Også her er der anskaffet den nyeste og bedste teknologi til at øve bl.a. fødsler og gynækologiske undersøgelser. Der er en stor grad af nærhed mellem studenter og klinik, og det giver et frugtbart studiemiljø, mener hun.

»Der er en bestræbelse i gang på at uddanne flere norske læger i Norge i stedet for i udlandet, og det hjælper investeringen i universitetshospitalet med til, ved at vi kan tilbyde de bedst mulige undervisningsforhold,« siger Mette Haase Moen.

Plads til forskning

Carl-Jørgen Arum er også uddannet læge i Danmark men har mest arbejdet i udlandet. De seneste 12 år i Norge.

Han er i dag overlæge i urologi på St. Olavs Hospital og deler sin tid mellem det kliniske arbejde og forskning i nye mikrobiologiske behandlingsmetoder. For ham er det de personer, som arbejder på et hospital, der er afgørende for kvaliteten af behandlingen - mere end bygningernes alder.

»St. Marks Hospital i London har haft et ry som verdens bedste behandlingssted for colon-rektale lidelser. Deres bygninger var fra 1835. Alligevel strømmede folk til fra hele verden for at blive behandlet, fordi de var de bedste i verden,« siger Carl-Jørgen Arum.

Han håber, at det nye St. Olavs Hospital vil give muligheder for at opbygge miljøer, hvor forskning og det kliniske arbejde kan spille bedre sammen. Indtil videre arbejder han i en af hospitalets gamle bygninger, som skal rives ned, men om et par år skulle der stå et nyt center klar til Carl-Jørgen Arum og hans kollegaer.

»Når man forsker, er det vigtigt, at man sidder tæt sammen både af hensyn til det forskningsmæssige samarbejde men også på det rent praktiske plan, så man ikke skal bruge tid på at bevæge sig rundt mellem forskellige lokaliteter, som vi skal nu,« siger Carl-Jørgen Arum, der fremhæver muligheden for at kombinere forskning med klinisk arbejde som vigtig for at fastholde hospitalets læger fremover.

Fremtidens operationsstue

På St. Olavs Hospital finder man også »Fremtidens operationsstuer«, som er to operationsstuer, en til laporoskopisk kirurgi og en til endovaskulær kirurgi - sidstnævnte udstyret med fuldt røntgenmodul, som producerer 3D-billeder, der bl.a. kan bruges til præoperative undersøgelser af patienter, som skal opereres akut, f.eks. trafikofre. Ved at kunne foretage røntgenundersøgelsen på selve operationsbordet spares tid, og man undgår at flytte patienten.

Ud over selve operationsudstyret er operationsstuerne udstyret med digitalt videoudstyr, som muliggør optagelser i såkaldt high definition-format. Alle operationer optages og gemmes til bl.a. undervisningsbrug. I tilknytning til operationsstuerne er også bygget et auditorium med 20 pladser, der alle har fladskærm, som viser operatørens synsfelt. Via headset og mikrofon kan tilskuerne også kommunikere med operatøren. Endvidere er det muligt at distribuere billederne fra operationsstuerne til skærme andre steder på hospitalet via et fibernetværk.

»Operationsstuerne er del af et forsknings- og udviklingsprojekt, så vi kan høste erfaringer til de operationsstuer, som de nærmeste år skal bygges på St. Olavs,« siger projektdirektør Jan Gunnar Skogås, der er daglig leder af operationsstuerne. Et af de næste projekter er at fjerne så meget udstyr fra selve operationsstuerne som muligt. I stedet skal udstyret placeres i et teknisk rum over operationsstuerne og betjenes af operatøren via interaktive skærme med tryk eller stemmestyring.

»Jo mere udstyr, vi får fjernet fra operationsstuerne, desto mindre har vi brug for at bryde det sterile miljø, hvis der opstår behov for at reparere eller servicere udstyret,« siger han.

Det seneste år har operationsstuerne haft besøg af omkring 60 grupper med kirurger fra bl.a. udenlandske hospitaler, som håber at få et glimt af fremtiden på St. Olavs ...

joel@goodstein.dk
Trondheim

• - Norges tredjestørste by målt på indbyggertal.

• - 162.000 indbyggere

• - Grundlagt 997

• - Norsk hovedstad i 1030-1217

• - Venskabsby med Odense

www.trondheim.no

Følg byggeriet

Byggeriet af det nye St. Olavs Hospital er planlagt til at være afsluttet i 2013. Der skal bygges i alt 197.500 m2. Byggeriet kan følges på hjemmesiden for Helsebygg Midt-Norge.

www.helsebygg.no

St. Olavs Hospital

Hospitalet blev åbnet i 1902. Senere er hospitalet udbygget i flere omgange. St. Olavs Hospital er samtidig universitetshospital for medicinstuderende fra NTNU - Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet.

www.stolav.no

www.ntnu.no

St. Olavs Hospital, nøgletal, 2006

Antal liggedage, somatisk: 298.041

Antal liggedage, psykiatri: 91.148

Antal indlagte patienter, somatisk: 56.193

Antal indlagte patienter, psykiatri: 2.712

Antal dagpatienter, somatisk: 30.716

Antal ambulante konsultationer, somatisk: 268.710(heraf nyhenviste: 103.918)

Antal ambulante konsultationer, psykiatri: 99.318

Gennemsnitlig liggetid, somatisk: 5,3 dage

Udnyttelsesgrad senge, somatisk: 83%

Akut andel, somatisk: 64%

Antal senge, somatisk: 964

Antal senge, psykiatri: 300

Gennemsnitlig ventetid, somatisk: 110 dage

Gns. ventetid, voksenpsykiatri: 94 dage

Gennemsnitlig ventetid, børn-unge-psykiatri: 58 dage

DRG-indeks: 1,190

Antal årsværk: 6.195

Antal ansatte: 8.106

Driftsomkostninger: 5.700.075.000 NOK

Resultat: -649.531.000 NOK