5.30. Jeg står op. Vi har en dreng på halvandet år, der ikke er den store morgensover. Jeg bor syv kilometer nord fra hospitalet, så jeg cykler derind.
8.00. Vagtoverlevering. Jeg havde selv dagvagten dagen forinden, så orienteres primært om indtaget i løbet af aften og natten. En rolig vagt, hvor der kun er kommet to nye patienter.
8.30. Stuegang. Vi har 22 sengepladser, som for det meste er tæt på at være fyldt op. Ud over stuegang har jeg som forvagt også ansvar for at modtage og indlægge nye patienter samt en telefon, hvor alle patienter, der er i forløb på nyresygdomme, kan ringe ind med spørgsmål, eller hvis der er symptomer på sygdom. Det er en betydelig gruppe, fordi vi har et stort optageområde – transplanterede patienter har vi f.eks. fra hele Region Midtjylland og Nordjylland. Det betyder, at jeg dagen igennem går meget til og fra stuegang.
10.45. På stuegang har en af vores patienter, der egentlig var lagt op til udskrivelse, fået et tilbagefald af en infektion med Clostridium difficile – en klassisk infektion, efter at man har fået antibiotika, der kan blusse op i tarmen, som risikerer at udvide sig som en konsekvens af infektionen. Han har det betydeligt værre med opkast og mavesmerter. Ham ser jeg en del til i løbet af dagen og drøfter det med bagvagten på afdelingen for lever-, mave- og tarmsygdomme. Vi vælger at lave CT af abdomen.
11.30. Telefonopkald fra en nytransplanteret – for 15 dage siden – der har en uspecifik brændende fornemmelse i kroppen. Vi har nylige blodprøver på hende, og de ser fredelige ud. Det er muligvis en bivirkning til den medicin, hun er startet op i. Hun har en aftalt tid om to dage, så jeg vælger at se an. Det er generelt noget af det, der er vanskeligt som yngre læge på nyresygdomme – visitationsfunktionen, hvor det selvsagt nogle gange er rigtig svært at vurdere, hvor alvorlige tingene er, over telefonen.
12.30. Ser en midaldrende patient, der er nyretransplanteret for 15 år siden. Han har været indlagt i en uges tid med feber og er blevet respiratorisk dårligere. Mistanken er pneumocystepneumoni, en opportunistisk infektion, der sjældent rammer immunkompetente, men som vi med mellemrum ser hos vores transplanterede patienter, fordi de får immundæmpende medicin for at mindske risikoen for afstødning. Der er lavet en bronkioalveolær lavage dagen før for at finde årsagen. Han kæmper rigtig hårdt for at få luft og får maksimal iltterapi af, hvad vi kan tilbyde, så jeg drøfter det med intensivafdelingen. Indtil videre ser vi tiden an.
13.00. Jeg tager imod en ung kvinde, som ringede ind i morges, og som jeg valgte at indlægge. Hun er tidligere transplanteret og har et nyanlagt posedialysekateter. Kvinden har diarré og opkast. Vi mistænker en maveinfektion og dehydrering, og jeg sender afføringsprøver og igangsætter væsketerapi.
15.00. Jeg spiser en sen frokost. Det har været en rimelig travl dag. Måske kunne jeg godt have presset den ind lidt tidligere.
15.30. Modtager en patient fra akutafdelingen, hvor han er blevet indlagt dagen forinden med mistanke om urinvejsinfektion med spredning til blodet. Det er en patient, vi kender med kronisk nyresygdom, og det er et klassisk forløb. Han får antibiotika og væsketerapi og er stabil.
17.00. Svar på CT’en fra patienten med C. difficile. Der er ingen tegn på dilatation af tarmen. Til gengæld viser scanning velfyldt blære, og ved kateterisation udtømmes godt en liter urin. Patienten har dog efterfølgende uændrede mavesmerter.
18.30. Fælles aftensmad. Ikke fælleslasagne, men hver vores madpakker. Især sygeplejerskerne er gode til det, og jeg prøver også at prioritere det, så man lige kan snakke lidt med hinanden ud over det, vi gør på gulvet i løbet af dagen.
21.30. Jeg har løbende tilset den midaldrende patient, der er respiratorisk udfordret med pneumocystepneumoni. I løbet af aftenen bliver tilstanden forværret, og nu bliver jeg enig med intensivafdelingen om, at han skal overflyttes på grund af bekymring for udtrætning og hypoksisk svigt. Jeg ledsager ham over til intensiv. Det er jo et stort hospital, og han vurderes skrøbelig, så det gør vi gerne, når de bliver overflyttet.
22.30. Jeg går på vagtværelset. Det er lidt tidligere, end jeg plejer, men jeg synes faktisk også, at jeg har været min løn værd i dag. Setuppet ude hos os er, at jeg foruden min egen afdeling også har ansvaret for de 22 sengepladser på afdelingen for infektionssygdomme fra klokken 23 til 7. Selvfølgelig med en bagvagt på telefonen begge steder. Jeg modtager overlevering fra den afgående forvagt på infektionssygdomme. Der fremhæves to patienter, som jeg potentielt kunne blive involveret i. Jeg ser lidt fjernsyn for lige at falde til ro og sover omkring halv tolv. Det bliver en fantastisk rolig nat. Der er to telefonopkald i løbet af natten, men jeg forlader ikke vagtværelset før klokken 7.00. Det er ikke standarden.
7.30. Tilbage i afdelingen. I løbet af aftenen har vi fået en donormelding. I dette tilfælde modtager vi to nyrer, og derfor er der indkaldt tre recipienter, som indlægges i afdelingen fra morgenstunden. To førsteprioriteter og ud fra et forsigtighedsprincip også en andenprioritet. Som forvagt er det ikke en udvælgelse, jeg har været indover, men jeg tager imod den første recipient, inden min vagt slutter. De skal formentlig opereres samme dag.
9.30. Efter overlevering og morgenbrød cykler jeg hjem. Jeg har sovet 5-6 timer i løbet af natten, så jeg har ikke behov for at sove, da jeg kommer hjem.
