05.15 Vækkeuret ringer. Kommer langsomt op. Familien sover. Jeg smører madpakke, hører P1 og snakker med hunden. Den lytter høfligt.
06.15 Af sted på cykel. Jeg føler mig meget privilegeret over at kunne cykle på arbejde sådan en forårsdag. Sværme af cyklister overhaler mig. Jeg sveder og føler mig mindre privilegeret.
07.30 Omklædt begynder jeg at fordele dagens stuegangsopgaver. Geriatrien er i vækst, så der en stor gruppe uddannelseslæger samt medicinstuderende på 12. semester på afdelingen. Det giver mange kloge hoveder og gode hænder, men kræver også, man tænker uddannelse ind, når opgaverne fordeles. Mine planer om supervisionspar og tilpassede læringsopgaver overlever ikke helt kontakten med virkelighedens logistik og praktik.
08.00 Morgenkonferencen. Jeg logger på vagten, og vi hører fra weekendholdet. Der har været travlt, med patienter i Akutafdelingen, egen afdeling, samarbejdssenge i andre afdelinger, patienter i eget hjem og overflytning fra et andet sygehus. Vi vender også en ret ny funktion, hvor vi i et projekt sammen med en anden afdeling har ansvaret for nylig udskrevne patienter på kommunens korttidspladser. Vi gør os klar til sundhedsreformen!
8.30 »Tavlemøde« med afsnittets koordinator, læger og, heldigvis, sekretær. Alle patienter gennemgås hurtigt. 25% er planlagt til udskrivelse i dag, mens andre er færdigbehandlede og afventer en endelig udskrivelsesaftale med kommunen.
08.45 Tværfaglige stuegange. Udskriver patienter og superviserer kolleger. Nye patienter er meldt fra vores fremskudte team i Akutafdelingen.
09.44 Opringning fra almen praksis. En ældre herre med demens udviser tiltagende adfærdsforstyrrelser. Delirium? Egen læge har sat gang i en udredning af årsagerne, men vil gerne have sparring i forhold til videre tiltag. Vi gennemgår medicinen, og hvordan kommunen med fordel involveres.
10.05 Drøfter en patient med en af vores HU-læger. Det drejer sig om en ældre dame fra plejebolig indlagt med lavt hæmoglobinniveau og urosepsis. Nu i bedring, men lever med høj grad af skrøbelighed: CFS 7. Det skønnes bedst for hende at komme hjem igen, så hun udskrives.
10.30 Stuegang. 82-årig kvinde med kognitiv svækkelse og nu ICH [intracerebral hæmoragi] med midtlinjeforskydning. Motorisk meget urolig. Er dog rolig nu. Siger mest »mor«. Eller måske er det »mor?«. Pauserne fylder rummet. Hun smiler, da jeg nævner hendes søn, som jeg efterfølgende ringer til. Der er enighed om, at fokus er på livskvalitet snarere end livslængde.
»Hun smiler, da jeg nævner hendes søn, som jeg efterfølgende ringer til. Der er enighed om, at fokus er på livskvalitet snarere end livslængde«Mikkel Erik Juul Jensen, geriater og speciallæge på Ældresygdomme på Aarhus Universitetshospital
10.45 Stuegang hos en ældre, kognitivt velbevaret kvinde indlagt med madlede og forstoppelse. Skanningen har desværre vist udbredt cancersygdom. Hun er nu visiteret til hospice og ligger med sonde til sug. En svær situation, men der er god støtte både tværfagligt og fra hospitalspræsten.
Stuegang, middagskonference, opringninger fra kolleger og tværfaglig konference fylder timerne. Der bliver hevet i mig fra flere sider, men det er jo godt at være behøvet. Jeg drikker en masse kaffe og spiser min, lidt kedelige, madpakke.
13.40 Opringning fra almen praksis. Kvinde på over 100 år med lavt hæmoglobinniveau og dårligt syn. Egen læge er begyndt på behandling med syrepumpehæmmer, og der ønskes ikke større udredning. Men hun er træt og lidt svimmel. Måske kunne blodtransfusion være en mulighed? Vi aftaler, at hun henvises til vores klinik, som kan give jern og/eller blodtransfusion afhængig af behovet og vurderingen.
14.30 Teams-møde om eksamensafvikling. Lyden driller. Jeg bruger nogle grimme ord og trykker på en masse knapper. Pludselig virker det.
15.10 Opringning fra almen praksis. Ældre kvinde med demens, men hjemmeboende og klarer sig: CFS 5. Har mange smerter i ryggen, formentlig diskusprolaps. Vi snakker forskellige muligheder igennem og drøfter, hvordan man bedst, og tværfagligt, holder øje med både effekt og bivirkninger af den smertestillende medicin.
»Patienten med demens og ICH er faldet ud af kørestolen og har slået hovedet«Mikkel Erik Juul Jensen, geriater og speciallæge på Ældresygdomme på Aarhus Universitetshospital
15.30 Patienten med demens og ICH er faldet ud af kørestolen og har slået hovedet. Hun er uforandret fra tidligere, fraset en lille bule i panden. Ryster på hovedet, når jeg spørger til hovedpine. Smiler igen, da jeg nævner sønnen. Jeg beslutter, at det kun vil have teoretisk interesse at lave en ny CT-C, og at det vil belaste patienten. Informerer sønnen om den beklagelige hændelse. Han er forstående.
16.00 Kører af sted på hjemmebesøg. Nogle er henvist akut i dag fra almen praksis som alternativ til indlæggelse på hospitalet, nogle har vi i forløb. Meget kan klares over telefon og video, men nogle gange er et hjemmebesøg nødvendigt. Vi kører heldigvis altid sammen med en af de dygtige geriatriske sygeplejersker fra Klinik for Ældresygdomme.
16.45 Besøg hos patient med demens og nyligt hoftebrud. Nu forvirret og med tegn på infektion. Vi undersøger ham fra top til tå inkl. blæreskanning. Han har lungebetændelse. Jeg snakker med familien, og vi begynder behandling med væske og i.v.-antibiotika. Den perorale medicin reduceres til smertestillende og laksantia. Der bliver en del opgaver til personalet på plejehjemmet. Der er ingen tvivl om, at det ville være nemmere at indlægge patienten, men i lyset af høj grad af skrøbelighed: CFS 7, samt mulighederne for at behandle, observere og følge op på plejehjemmet, er det bedst, at han bliver her. Hele planen er imidlertid ved at kuldsejle, da vi ikke kan få lagt en i.v.-adgang. Jeg ringer til kommunens akutteam, som kommer og hjælper. Sammen lykkes vi, og patienten kan få tilbudt en god behandling hjemme i velkendte omgivelser.
18.30 Besøg hos en 80-årig mand, som er begyndt på peroral behandling for pneumoni, men ikke kan tage pillerne. Vi begynder i.v.-penicillin, væske og CPAP-behandling. Jeg snakker med ham og hans datter om, hvad der skal ske, hvis tilstanden forværres. Han er stålsat på, at han ikke ønsker indlæggelse. Datteren bakker ham op. Fair nok. Ældresygdomme har det lægefaglige ansvar hele døgnet, og jeg kan kontaktes i nat ved forværring.
20.00 Dagens sidste besøg er hos en 80-årig mand med utallige sociale og internmedicinske problemstillinger og nu mistanke om icterus og akut sygdom. Patienten er tydeligt svært kronisk medtaget, har CFS 6 og en medicinliste med 22 daglige lægemidler. Der er er ingen frie overflader i den lille lejlighed. Jeg sætter mig på hug op ad køleskabet med pc’en på knæene. Heldigvis er der ikke tegn til akut sygdom eller icterus, men han har det ikke godt. Han ønsker på ingen måde at komme på sygehuset, men har et stort ønske om at få det bedre. Det hele er temmelig uoverskueligt. Jeg lægger op til et ambulant forløb. Så må vi se, hvor meget man kan rykke på tingene. Kommunen er heldigvis på banen.
»Der er er ingen frie overflader i den lille lejlighed. Jeg sætter mig på hug op ad køleskabet med pc’en på knæene«Mikkel Erik Juul Jensen, geriater og speciallæge på Ældresygdomme på Aarhus Universitetshospital
21.00 Tilbage på Aarhus Universitetshospital. Godkender biokemi fra dagens besøg. Skriver epikrise på en patient, som forventes udskrevet i morgen. Sender korrespondancebreve på nogle patienter og ordner lidt mails. Gaber. Tager vagtbilen hjem. Hunden er begejstret for at se mig. Man skulle tro, jeg havde været væk i flere uger. Jeg er heldig, telefonen er tavs hele natten.
