Natalia Majumdar Nielsen er til daglig praktiserende læge i Valby, men er – for tredje gang – på et længere ophold i den internationale landsby Auroville i Sydindien. Her er hun engageret i at skabe en klinik, hvor traditionelle og moderne behandlingsmetoder arbejder sammen. Klinikken er også lægehus for 3.000 fastboende fra 40 lande plus mange besøgende.
7.00 Man behøver ikke vækkeur. Tropefuglene vækker os. Min mand og jeg dyrker yoga. Bagefter spiser vi frisk frugt. Min datter, som tager sin internationale gymnasieuddannelse her, kommer over for at sige godmorgen. Efter et bad cykler jeg til klinikken i den lune indiske morgen.
8.30 Personalet samles til fem minutters nærværsmeditation inden dagens arbejde. I dag har jeg ansvaret for telefonkonsultationen. Et af dagens første opkald er om et femårigt barn, der har haft høj feber i tre nætter og nu er subfebril og har noget udslæt på maven. Måske banalt, men det er denguesæson, og det kan være et symptom. Så vi skal have hende til undersøgelse.
9.30 Jeg går ned i klinikken for at se patienter sammen med dr. Ruslan. Vores første patient er en mand med nyopdaget diabetes. Vi gennemgår patient og prøveresultater. Planen bliver, at han skal ses af den ayurvedisk uddannede læge. Han kan bl.a. tilbyde ayurvedisk behandling, herunder kostvejledning, så patienten muligvis ikke behøver at medicineres foreløbig. Vi vil se patienten sammen med ayurvedalægen, og vi vil følge op med blodprøver.
... tænker over den uvante følelse af at dele patientansvar med ikkelæger.
10.50 Efter tea break har jeg en patient, som jeg har set før. Vi er efterhånden kommet til, at han har irritabel tyktarm. Han er grundigt udredt, både af Ruslan og af en speciallæge på et nærliggende hospital. Han har været i medicinsk behandling uden blivende resultater. Vi udser ham til case for eftermiddagens patient care conference, hvor vi vil spørge de andre i teamet om ideer til den videre behandling.
11.00 Møde om den nye fælles konsultationsjournal. Det er ikke nemt at få et kommunikationssystem til at fungere, så de mange forskellige typer behandlere forstår hinanden. Projektet her er at skabe en klinik, hvor forskellige behandlingsmetoder arbejder sammen. Patientansvaret deles lige nu mellem lægevidenskab (urolog, gynækolog, praktiserende læger), ayurveda, homøopati, kinesisk medicin, medicinsk shiatzu, akupunktur, heilpraktik, psykoterapi og åndedrætslære. Derudover er her sygeplejersker og jordemoder.
11.45 Jeg går hen efter varer i distribueringscentralen. Auroville indkøber de almindeligste fødevarer. Ingen luksus og intet kød. Der er ingen priser – du tager kun det, du har brug for. Emballage genanvendes. Så møder jeg min mand i Solar Kitchen til et enkelt måltid: ris, karrysovs, salat og fladbrød. Masser af mennesker, der spiser sammen, som at være på højskole. Jeg tager hjem for at holde middagspause.
14.00 Jeg er patient hos Andrés, klinikkens specialist i traditionel kinesisk medicin. Efterveer af et mindre maveonde. Terapeuter og læger har aftalt, at alle skal prøve at være patienter hos alle. Jeg får instruktioner i kost og øvelser og får sat akupunkturnåle.
15.00 Dagens højdepunkt: Konferencen, hvor terapeuter og læger mødes og lærer om hinandens behandlingsmetoder. Dr. Ruslan og jeg fremlægger vores patienter, og der lægges integrerede planer for deres videre forløb – hvem skal inddrages osv. Mødets temaemne er astma, hvor vi i lille skala vil forsøge at registrere og dokumentere de forskellige behandlingsmetoders effekt.
17.00 Jeg cykler hjem. Omkring mig er der smukt grønt, og der er en lun, tør eftermiddagsluft. Og tænker over den uvante følelse af at dele patientansvar med ikkelæger. Det er ikke nogen lille ting, men jeg stoler på vores terapeuter. Jeg har set dem arbejde. De er grundige og virker fagligt kompetente. Jeg er spændt på at se, hvad vores samarbejde kan bringe.
