Skip to main content

Hastige forringelser af græsk sundhedsvæsen

Martin Selsøe Sørensen, korrespondent, Athen,martinselsoe@gmail.com

14. okt. 2011
3 min.

Krisen i græsk økonomi har alvorligt forringet det græske sundhedssystem. Offentlige hospitaler mangler kontanter og har i perioder problemer med at få leveret alt fra gummihandsker til kræftmedicin, fordi leverandørerne ikke længere giver kredit.

»Undersøgelsesudstyr til engangsbrug er blevet erstattet med ældre typer, der kan genbruges, men det virker ikke godt nok. Der mangler gummihandsker og måleudstyr. Det sidste bliver skiftet hver femte dag mod hver anden tidligere«, siger en speciallæge på Evaggelismos Hospital i Athen, som gerne vil være anonym, til Ugeskriftet.dk.

Hun fortæller, at hospitalerne er begyndt at bruge kopimedicin, for originalerne er for dyre, men kopierne kontrolleres ikke godt nok. Firmaerne, der laver dem, har ikke ISO-standarder, og Grækenland har ikke et system, der kan kontrollere kvaliteten af dem.

»Der er kun to avancerede ultralydskannere i Athen på to forskellige hospitaler. Den ene er på mit hospital, men den virker ikke. Det koster 12.000 euro [ca. 90.000 kr., red.] at få den repareret, og det vil den ikke blive«.

På personalefronten er tusinder af stillinger ubesatte uden udsigt til at blive fyldt, og læger har indtil videre mistet en månedsløn og set skatten på deres tillæg for tilkaldevagter stige fra 25 til 40 pct.

Rengøringen på nogle hospitaler er udliciteret til ofte ukvalificerede udlændinge, der ikke taler græsk og ingen erfaring har med hospitalsrengøring.

Læger skal tænke sig om

Tassos Hatzis er direktør for skadestuen på Agia Sofia Børnehospital i Athen og tidligere chef for for sundhedsvæsenet i Attica-regionen, der inkluderer Athen og halvdelen af landets 11 mio. indbyggere.

Han insisterer på at se positivt på situationen og det behov for mådehold, den lærer dem, der er ramt.

»Der er ikke længere ukontrollerede sundhedsudgifter. De ansatte tager nu prisen i betragtning, når de udskriver recepter, laver undersøgelser og bruger materialer. Behandlinger, der egentlig ikke er brug for, udføres ikke. Men samtidig kan læger blive urolige og stressede over at styre recepter og undersøgelser, når der nu ikke er rigelige midler«, siger han.

For Nikitas Kanakis, privatpraktiserende tandlæge og præsident for Médecins du Monde's græske afdeling, er der intet positivt i sigte.

Organisationen driver en række gratisklinikker i landet. Fra at være et tilbud primært rettet mod illegale immigranter er klinikkerne i de seneste måneder i stigende grad blevet et tilbud, som grækere benytter sig af.

Det græske sundhedsvæsen opkræver mellem fem og syv euro for en konsultation og mere pr. undersøgelse og prøve.

Med pensioner ned til 280 euro om måneden og stigende arbejdsløshed og hjemløshed er det noget, flere og flere ikke har råd til.

Vi har brug for hjælp som i Afrika

»På vores klinik i det centrale Athen er vi på få måneder gået fra at have omkring syv pct. græske patienter til op mod 35 pct. nu. Nogle har haft arbejde indtil for blot få måneder siden og var vant til at klare sig selv. Det er ydmygende for dem at stå i kø blandt immigranterne, men de har ikke andet valg«, siger Nikitas Kanakis.

Han sammenligner det, der sker på gaderne, med forhold i den tredje verden og betegner det som en humanitær krise, der også inkluderer et stigende antal fejlernærede børn.

»Vi har brug for hjælp. Vi har brug for ngo'er fra Skandinavien til at komme her og lave de samme projekter, som de laver i Afrika«, siger han.