Haves: voldsomt mange ph.d'ere. Ønskes: flere dr.med.er

Den danske befolkning og landets læger kan mene meget om den tidligere VK-regering. Men én ting har den i hvert fald sikret: flere læger, naturvidenskabsfolk og folk fra de tekniske universiteter med en ph.d.-titel.

Fra 2003 til 2010 er der sket en fordobling i det samlede ph.d.-optag.

Den kraftige satsning er sket som led i globaliseringsstrategien og videreført af den nuværende regering, så landets universiteter totalt set optager 2.400 ph.d.-studerende årligt.

Danske læger har dermed fået øget det akademiske og forskningsmæssige niveau ved den treårige forskeruddannelse. Overordnet set.

I 2001 gik 295 læger i gang med et ph.d.-forløb. I 2010 var det steget til 737 - en stigning på 150%.

»Selvom ikke alle ph.d.-afhandlinger har et lige højt videnskabeligt udbytte, er det vigtigt at huske på, hvor fabelagtigt det er med en formaliseret forskeruddannelse. De yngre læger, der gennemgår et ph.d.-forløb, bliver klart bedre læger, end hvis de ikke havde gennemgået det, da forskning er vigtigt, uanset hvilken retning man måtte gå som læge«, siger professor, dr.med. Hans von der Maase, formand for det 25 professorer store Forskningsstrategiske Udvalg på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, der rådgiver dekanatet.

Han understreger, at den store succes for ph.d.'en også skyldes et ændret syn på titlen. Før i tiden var »ph.d.'en nærmest ikkeeksisterende som en akademisk grad, hvis man ville gøre hospitalskarriere«.

Ikke kun en succeshistorie

Ifølge den forskningstunge professor er den store succes med ph.d.'en ikke kun en succeshistorie. Antallet af læger, der opnår den højeste og fineste videnskabelige grad - dr.med. - styrtdykker. I 1993 fik 78 læger godkendt en sundhedsvidenskabelig doktordisputats mod sølle 26 sidste år.

»Der skal være plads til begge akademiske grader, for vi kommer virkelig til at miste noget, hvis disputatsen forsvinder. Doktordisputatsen dokumenterer en videnskabelig indsats af ganske væsentlig karakter. Den kræver videnskabelig modenhed og understreger, at man via originalforskning har bragt videnskaben videre. Vi bør fortsat være kendte rundt om i hele verden for, at vi trods landets størrelse besidder nogle af de lyseste akademiske hoveder. Og det dokumenterer disputatsen«, siger Hans von der Maase.

Sundhedsvidenskab har de senere år overhalet naturvidenskab som det største optagelsesområde for ph.d.-uddannelsen.

Mere end hver fjerde læge fra en årgang overgår fra kandidatniveau til ph.d.-niveau.

Derfor skrev analysebureauet Epinion i august måned i en rapport om efterspørgslen efter ph.d.-uddannede, som de har udarbejdet for Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, at »for de nyuddannede læger er ph.d.-uddannelsen blevet en naturlig del af videreuddannelsesstystemet for speciallæger«.

»Spild af resurser«

Videnskabelig redaktør på Ugeskrift for Læger, Jacob Rosenberg, mener, at det er ved at være »spild af resurser«, når så store dele af lægeårgangene bliver ph.d., da mange ikke skal forskervejen:

»I stedet synes jeg, at vi skal overveje at tilbyde en mini-ph.d. på eksempelvis et år til alle læger, da det giver indsigt i forskningen og højner det akademiske niveau i bredden. Samtidig ville det frigøre penge, som vi så kunne bruges på de post.doc'ere, der selvfølgelig skal komme, men i lige så høj grad på disputatsområdet, som vi kunne dyrke endnu mere. Det ville flytte dansk forskning et væsentligt skridt videre, hvis vi også turde dyrke eliten«, siger han.

Ph.d. er godt fundament for disputatsen

Det koster ifølge Aarhus Universitet i snit 2,5 mio. kr. alt inklusive at uddanne en ph.d. på det sundhedsvidenskabelige område.

Derfor mener prodekan for Talent ved Health, Aarhus Universitet, Lise Wogensen Bach, at det er »nødvendigt«, at en del forsætter med at forske.

Hun kalder det også en »god udvikling«, når ca. hver tredje af de disputerede doktorer de seneste fem år allerede er i besiddelse af en ph.d.-titel.

»Den videnskabelige basis ligger under ph.d.-forløbet, hvor fagspecifikke kvalifikationer tilegnes samt en række andre kvalifikationer i kraft af deltagelse i fagspecifikke kurser og kurser i for eksempel formidling, videnskabeligt engelsk, projektstyring, innovation. Derfor giver ph.d.'en et godt fundament til disputatsen, der jo skal udføres uden supervision med en krav om ny original viden«, siger hun.

Lise Wogensen Bach har da også et lille håb om, at det øgede antal ph.d.'ere de senere år vil føre til, at flere udlever lægedrømmen om opnåelse af en doktorring.

Uddannelsesminister: Ph.d. eller dr.med. er mindre afgørende

» Jeg vil tillade mig at være glad for, at aldrig har så mange læger haft en forskningsmæssig baggrund«.

Det er uddannelsesminister Morten Østergaards (R) umiddelbare reaktion på, at antallet af ph.d.-forløb eksploderer, mens de få disputatser bliver færre.

»Vi har en kraftig vækst i antallet af læger med en sundhedsfaglig forskningsbaggrund, og det lover rigtig godt for forskningen. Vi ligger i top tre i OECD i antallet af publicerede videnskabelige artikler pr. indbygger og citationer for videnskabelige artikler inden for klinisk forskning de sidste fem år. Så inden vi lader alarmklokkerne ringe for fuldt drøn, skal vi huske, at den danske sundhedsvidenskabelige forskning kan måle sig med den bedste i verden«.

Morten Østergaard kalder det dog »ærgerligt«, når færre får en doktorgrad. Han tror, at det hænger sammen med en internationalisering af lægeverdenen:

»Det handler om, at mange får en ph.d.-grad, og det er jo også det, man skeler mest til internationalt. Så det er måske en konsekvens af en internationalisering, hvor man i mindre grad skeler til disputatsen og i højere grad konstaterer, om en læge er ph.d., for så er man forsker på et vist niveau«, siger han.

Hvad vil regeringen gøre, så det ikke kun er bredden, men også eliten i sundhedsvidenskabelig forskning, der styrkes?

»Jeg vil fortsat holde skarpt øje med, om vi kan måles os med de bedste i verden, når det drejer sig om den kliniske og sundhedsvidenskabelige forskning. Og det kan vi i dag. Så er det for mig mindre afgørende, om det er dr.med. eller bare sundhedsvidenskabelige ph.d.er, der publiceres«.

Han opfordrer dog universiteterne til at prioritere disputatsen, hvis forskningsmiljøerne efterlyser »flere forskningsmæssige fyrtårne«.

Universiteterne har i dag et økonomisk incitament til at producere ph.d.-afhandlinger, men ingen, når det drejer sig om produktionen af disputatser. Det har ministeren ingen planer om at ændre:

»Jeg prøver at komme væk fra detailstyring. Og give flere frihedsgrader. Derfor har jeg prioriteret, at universiteterne får treårige basisbevillinger til forskning på et historisk højt niveau. Jeg har ingen planer om at introducere nye styringsredskaber på området. De sundhedsvidenskabelige fakulteter, der vil fremme disputatsen, kan prioriterer deres egne resurser efter det. De kan bare klø på«.