For Andersen, der levede i evig sygdomsangst, var koleraepidemien i 1853 et veritabelt mareridt. Tidligere havde han under rejser i Europa planlagt sin rute på basis af rygter om kolera i den ene og den anden by – men nu var det alvor: I et brev til fru Helene Balling skriver han den 5. august fra Silkeborg, at han efter et par uger uden nyt fra København frygter, hvordan det står til: »Jeg lever i en idelig Angest og Spænding for mine Kjære i Kjøbenhavn; allerede fire af de jeg saae i min vante Omgangskreds ere kaldte bort, og det uhyggelige staaer fast at man ikke veed, om den man skriver til, lever …«. I en tid uden telefon, og hvor de ugentlige dødsfald skulle tælles i hundreder, kunne man ikke vide, om man skrev til en, som allerede lå i en af massegravene uden for byens volde.