Professor Ebba Nexø, Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, skal pr. 1. juli være rådgiver udi ansvarlig forskningspraksis.
Health på Aarhus Universitet får 1. juli sin første rådgiver i ansvarlig forskningspraksis. Det bliver Professor Ebba Nexø fra Institut for Klinisk Medicin, skriver universitetet i en pressemeddelelse.
Udnævnelsen er led i universitetets bestræbelser på at fostre ærlig forskning.
”God forskningspraksis repræsenterer for mange en tavs viden. Noget, de fleste lever op til, men ikke taler om. Derfor kan det være svært at sætte ord på eller diskutere, hvis der opstår en situation, hvor den enkelte forsker eller medarbejder er i tvivl, om det hele er i orden. Netop her kommer jeg som rådgiver i spil. Jeg kan bidrage til at gøre det legitimt at diskutere, hvad vi forstår ved ansvarlig forskningspraksis”, siger Ebba Nexø i pressemeddelelsen.
En lignende post findes allerede på Københavns Universitet, hvor professor, dr. med. Jørn Hounsgaard er stedets "særligt udpegede person" for forskningsetik, i daglig tale kaldet "Penkowa-filteret".
I et interview i Ugeskrift for Læger i februar fortalte han om sit job, at det både omfatter rådgivning af forskere, der har brug for vejledning, og en rolle som mægler mellem forskere, der er røget i totterne på hinanden. Noget lignende venter Ebba Nexø i Aarhus.
”Som rådgiver er det vigtigt at være god til at lytte, tage problemerne alvorligt og at kunne arbejde i dyb fortrolighed. Jeg skal først og fremmest afdække, om der er brud på ansvarlig forskningspraksis, eller om der blot er tale om misforståelser mennesker imellem”, siger Ebba Nexø i pressemeddelelsen.
Hverken regelsæt eller rådgivere kan forhindre forskere, som bevidst vil manipulere eller udnytte systemet, men det kan bidrage til, at fusk bliver opdaget så tidligt som muligt, mener hun.
”Jeg håber at kunne medvirke til at få den enkelte, der beskæftiger sig med forskning, til at afklare, om det drejer sig om en mistanke om uredelighed. Jeg kan rådgive om at tage de måske nødvendige skridt videre til at få sagen behandlet professionelt. Enten til AU’s Udvalget for Ansvarlig Forskningspraksis, eller til UVVU”, siger hun.
Hun understreger, at hendes funktion ikke erstatter ledelsens ansvar for at skabe et sundt forskningsmiljø. Hun ser sig som en uformel kontakt.
”Jeg skal være den ventil, man kan afprøve, før det koger over. Det er grænseoverskridende og meget belastende at gå i gang med en klagesag, ikke mindst for en ung ph.d.-studerende eller en laborant. Jeg tror, det har afholdt nogle fra at gå videre med sager, som så i stedet har ligget og naget. Måske uden grund”, siger Ebba Nexø.
Læs også: Københavns Universitet har fået et ”Penkowa-filter”
Læs også: I kølvandet på Penkowa skal overlæger og professorer på kursus i etik
