Helbredende design

OSLO - Dagen er grå, og rygerne uden for Rikshospitalet i Oslo tager forkomment deres hiv. Har de overskuddet, kan de dog glæde sig over de mange skulpturer, der sammen med askebægertønderne, danner spalier til hospitalets indgang.

Rikshospitalet er berømt for sin kunst, som der er masser af, over det hele - moderne kunst, malerier, skulpturer, installationer. Men også på mange andre måder adskiller det sig fra betonsygehusene, der ellers dominerer billedet.

Hospitalet har fået karakteristikken »humanistisk« hæftet på sig. Det skyldes ikke mindst lyset, som er allestedsnærværende i de mange lave bygninger, som sygehuset består af. Bygningerne hænger labyrintisk sammen, og gårdhaver mellem dem sørger for, at alle rum, hvor mennesker opholder sig, får dagslys ind. Også operationsstuer.

Også materialerne, som sygehuset består af, er venlige, mest er det naturmaterialer. Der er meget træ. Desuden er det natursten, terrasso og tegl. Farverne er udvalgt efter Goethes farvelære, hvis grundprincip er, at de enkelte farver påvirker sindet på forskellig vis.

Kontrasten er stor til de fleste andre sygehuse, hvor hovedparten blev bygget i 1960'erne og 1970'erne.

Den gang byggede man i beton og mest i højden, og man belyste med neon. På sådanne sygehuse foregår patienttransporten især i grå neonbelyste elevatorer med hvislende trækvind. På Rikshospitalet i Oslo foregår transporten horisontalt, over broer og ad gange, der kurver let med udsigt til buede lofter i blød belysning.

Rikshospitalet i Oslo har dannet skole med sin patient- og personalevenlige arkitektur. Sygehuset har, i en tid hvor Europa og USA bygger nye sygehuse, modtaget mangen en pilgrim, for hvem sygehusbyggeri ikke bare handler om økonomi og logistik men også om farven på dynerne og udsigten fra vinduerne. Særligt efter at den engelske arkitekt Tony Monk i sin bog »Hospital Builders« fra 2004 satte den på listen over et af verdens bedst designede sygehuse og lod et billede derfra pryde forsiden af bogen, som er af en slags, der er som skabt til sofabordet.

Evidensbaseret design

Der er i de senere år fundet tung, håndfast og betydelige mængder af dokumentation for, at de fysiske omgivelser betyder noget for patientens helbredelse og - selvfølgelig kunne man sige - for personalets arbejdsforhold. Det gælder fysisk indretning, støj, udsigt med mere (se boks).

Men at det ikke er helt billigt at skabe optimale forhold for patienter og personale såvel som alt det andet et sygehus skal have, kan specialrådgiver i direk-tionen for Rikshospitalet, Turid Orvik bekræfte. Man har måttet klippe en hæl hist og skære en tå her, fortæller hun.

»Vi har ofret noget. Vi har brugt mindst på personalet, som har det trangt på deres kontorer, og vores sengeafdelinger giver ikke meget plads til personalet«.

Som en landsby

Til gengæld er der meget for øjet. En rundtur på sygehuset demonstrerer grundtanken bag planen: Det er en landsby, med en hovedgade, tværgader, pladser og torve.

Ude fra er sygehuset ikke bemærkelsesværdigt, bare pænt og i orden med gullige mursten, lave bygninger, der stikker arme ud i det grønne terræn, der grænser op til den ægte natur, hvor Oslo stopper og Norges land med fjord og fjeld begynder.

Når man træder ind, strømmer dagslyset ned fra glastaget tre etager oppe, et blødt kunstlys falder på væggenes varme farver og kunsten, der hænger på dem, og naturmaterialerne gør lydene bløde. Det er et vellykket samspil, som det er svært ikke at føle sig løftet af.

Man er på et stort torv, hvor hovedgaden strækker sig i begge retninger med samme høje loft, samme lys.

Gaden er kantet med gadelamper, der tændes om aftenen, når mørket falder på udenfor, og det kunstige lys inden for dæmpes. Som butikker i en almindelig gade ligger det, som man kommer og går til på et hospital: frisør, bibliotek, cafeteria, proteseværksteder og så selvfølgelig ambulatorier, blodprøvetagning og laboratorier.

I den ene ende af gaden ligger en af stolthederne. universitetsbiblioteket, auditorierne, m.a.o. de medicinstuderendes legeplads.

Turid Orvik siger:

»En af tankerne med sygehuset var, at vi ville have en stor grad af nærhed til universitet og studenterne. Det har vi opnået ved at have faciliteter fra fakultetet synligt til stede på sygehuset. Det er lykkedes godt, ligesom vi har nærhed mellem forskning og klinik. Vi har fået et godt samarbejdsmiljø.«

Underjordisk transport

Al transport af varer, udstyr m.v. foregår i underjordiske gange. Sengeafdelingerne ligger på hver af de tre etager over gadeniveauet, alle på den samme side af den akse, som hovedgaden udgør. På den anden side af hovedgaden ligger på 1. etage røntgen- og skanningafdelingerne. På 3. etage hele operationsområdet med intensivafdelinger og opvågningsafdelinger.

»Behandlingsarealet er en af vore store succes'er. Rummene, herunder operationsstuerne, er store, 40-50 m2, og de har alle sammen vinduer, hvilket er lidt usædvanligt. Men det er en del af konceptet: Vi ville have dagslys så mange steder som muligt, og derfor er sygehusets bygninger bygget op rundt om gårde, som vinduerne vender ud mod. Personalet er meget glad for det.«

For at komme fra operationsstuer, intensivafdelinger m.v. til patientafsnittet skal man blot over en bro, som spænder over hovedgaden. Broerne fra behandlings- og undersøgelsesafdelingerne ligger side om side, og turen til sengeafdelingen gøres på få sekunder.

»Den fysiske nærhed mellem funktionerne betyder, at vi har korte transportafstande. Sker der for eksempel noget med en dårlig patient, er der kvalificeret personale lige ved.

Funktionerne er blevet integreret i hinanden. Det er der store fordele ved, og vi ved, at mange sygehuse har kopieret ideen,« siger Turid Orvik.

Artotek

Patientafdelingerne er domineret af lys, farve, tekstiler og kunst. Der er også et såkaldt artotek, som hospitalet er verdensberømt for. De fleste billeder i de »offentlige« arealer kan lånes. Hvis en patient synes særlig godt om et billede, kan det komme op på patientens stue og hænge på væggen over sengen. »Der er nu ikke så mange, der bruger det. Det hænger sammen med at det er tilbud, der især retter sig til patienter, der er indlagt i længere tid.

Og liggetiden går ned, og de næsten raske patienter overflyttes til hjemmesygehuset,« forklarer Turid Orvik. Sygeplejerskerne på sengeafdelingerne har ikke noget kontor.

De sidder bag en skranke på et åbent torv, der ud over at være passage er fyldt op med borde og stole og kunst. Ikke alle sygeplejersker bryder sig om den åbne form og på nogle afdelinger har de fået mere kontorlignende forhold.

»Det er ærgerligt, fordi det åbne er så meget mere patient- og pårørendevenligt,« siger Turid Orvik.

Sengestuerne er nok det, Turid Orvik er mindst stolt af på sin rundvisning. Det er heller ikke enmandsstuer, som det designrigtige sygehus bør have, men to- eller firesengsstuer. Men de er farverige, lyse og venlige og der er udsigt til park og haver.

Ikke til fjorden, den udsigt er forbeholdt personale og ventearealer. Det er et helt bevidst valg.

»Fjorden betyder flugt og vi ønsker ikke at patienter skal tænke på flugt men på engagement,« har Arvid Ottar, en af arkitekterne bag sygehuset, sagt.

Forlader man hospitalet sidst på dagen kan det konstateres, at skulpturerne i den udvendige »rygegade« har fået et nyt »touch«: Tomme kaffepapbægre fylder overflader og hulrum og minder om, at mennesket ikke lever af kunst alene.

as@dadl.dk
Evidensbaseret design

Det amerikanske Center for Health Design har netop gennemtrawlet litteraturen for dokumentation for, at æstetikken og de fysiske omgivelser betyder noget for miljø og helbredelse. Der var så mange fund - 600 - at de nu har introduceret begrebet »evidensbaseret design,« der efter centrets mening bør have lige så stor fokus som evidensbaseret medicin har.

Den opregner på grundlag af evidensfundene følgende bud til et godt sygehus:

• Enestuer. I næsten alle situationer. Det giver færre infektioner, færre medicineringsfejl, mindre støj og mere privatliv.

• Stilhed. Kan reducere stress og forbedre søvnen.

• Udsigt til natur og andre positive distraktioner.

• Det skal være nemt at finde vej. Det stresser at være i tvivl og fare vild - også besøgende.

• God ventilation. Gode filtre.

• Vagternes fysiske forhold og sygeplejerskerum skal placeres hensigtsmæssigt, så de ansattes gang og træthed reduceres, så der bliver mere tid til omsorgen for patienter, og som støtter personaleaktiviteter såsom medicinuddeling, kommunikation m.v.

• Lyset. Der skal være adgang til naturligt lys og fuldspektrum belysning.