Helikopteren og de afgørende minutter

Foto: Lars Knudsen

Fra det øjeblik lægehelikopterens hjul tager jorden ved Skejby, til patienten er på operationsbordet på hjerteafdelingen, går der kun ganske få minutter. I de tilfælde, hvor en patient hurtigt skal i behandling, er det nemlig ikke tilstrækkeligt, at helikopteren kan klare transporten hurtigt, også fra yderområder. Det er også vigtigt, at den kan lande det helt rigtige sted, så lægerne kan komme i gang uden unødvendig forsinkelse, siger Lars Knudsen, der er lægelig leder og ansvarlig for lægehelikopteren i Region Midtjylland og Region Nordjylland:

»Lægeholdet står parat, når vi lander - de har allerede fået de nødvendige data, og der går højst fire minutter fra vi lander, til patienten er på operationsbordet. Også ude hos patienten går det hurtigt. Fra der landes ved en patient, til helikopteren er i luften igen, går der højst ti minutter, hvis patienten skal overføres til hospital, og tilstanden er kritisk. Den store fordel ved at bruge mindre helikoptere er, at vi kan lande så tæt på stedet. Vi kan ved en ulykke lande direkte på vejen, og vi kan lande i indkørslen eller i haven hos den syge, der skal hentes«.

Når dette læses, har lægehelikopteren i Region Midtjylland og Region Nordjylland gennemført de første 500 flyvninger siden starten den 1. juni 2011. Tallene viser blandt andet, at i forbindelse med sygdom anvendes helikopteren to gange for hver gang, den benyttes til en ulykke og eller tilskadekomst.

Tallene viser også, at nok er flyvning om natten relativt hyppig, men der flyves 4-5 gange så ofte om dagen. Antallet af flyvninger i de mørke timer er naturligvis større i efterårsmånederne.

»Med de tilbagemeldinger, vi får fra hospitalerne, er vi ikke i tvivl om, at indsatsens med lægehelikopter i nogle tilfælde er afgørende, netop fordi vi kan lande så tæt på både patienten og hospitalerne«, siger Lars Knudsen. Og tallene giver ham ret i, at der kan landes stort set overalt: I 95 pct. af tilfældene landes der mindre end 100 meter fra patienten.

De små øer

»Jeg synes, vi kan sætte flueben ved alle de målsætninger, der var baggrunden for, at vi fik lægehelikopteren. De er alle opfyldt: For det første når vi ud til steder, hvor man ikke med akutlægebilerne kunne få speciallæger ud ved svær sygdom og ulykke. Det drejer sig om Samsø, Thunø, Venø og Fur. For det andet har vi fået et mere ligeværdigt tilbud, når det gælder om at sikre patienterne hurtig transport til de højtspecialiserede sygehuse. Endelig har vi for det tredje fået en bedre udnyttelse af de samlede præhospitale resurser, når eksempelvis ambulancer ikke skal bruge tid på at køre frem og tilbage mellem yderområderne og de store sygehuse, fordi de afleverer patienten til helikopteren, og umiddelbart herefter er klar til nye opgaver i lokalområdet«, siger Lars Knudsen.

Opgørelserne efter de første 500 flyvninger viser, at det er til og fra de såkaldte yderområder, der er flest flyvninger. I Region Midtjylland er det øerne og den vestlige del, og i Region Nordjylland er det Thy og Mors.

SAR-tjenesten

Oprindelig skulle lægehelikopteren i de to jyske regioner være i luften i en forsøgsperiode frem til foråret 2012. Nu tyder det på, at beredskabet bliver permanent og landsdækkende - i hvert fald er der på finansloven bevilget penge for 2012, og der er reserveret penge for 2013.

Der er dog ikke alle, der synes, at det er en god ide med de særlige lægehelikoptere. Forum for Samfundets Beredskab har for nylig udsendt en analyse, der i stedet lægger op til et øget samarbejde med forsvaret og dermed SAR-tjenesten (search and rescue):

»Taget i betragtning, at Danmark allerede råder over en præhospital helikopterkapacitet, forsvarets eftersøgnings- og redningshelikoptere, synes det ikke hverken hensigtsmæssigt eller økonomisk forsvarligt at operere med parallelle strukturer og forskellige kapaciteter, som løser samme opgave. Af samme årsag bør muligheden for at gøre anvendelse af SAR i et større omfang overvejes yderligere«, hedder det bl.a. i rapporten, der også peger på muligheden for med flyvevåbenets større EH101-helikoptere at »opnå en helikoptertjeneste, hvor der kan ske egentlig patientbehandling, med større kapacitet, mulighed for natteflyvning og flyvning i dårlige vejrforhold, inden for en både driftsøkonomisk og samfundsøkonomisk holdbar ramme«.

Flyvende skadestue

Hertil siger Lars Knudsen, at der jo også er en ikke uvæsentlig timepris for brug af forsvarets helikoptere, men den store fordel ved at bruge de mindre lægehelikoptere er deres fleksibilitet, når det drejer sig om at lande tæt på patienterne, og den hurtige opstart og nedslukning af mindre helikoptere.

»Det er rigtigt, at der kan være vejrforhold, der er så barske, at vi ikke kan flyve, og hvor SAR-tjenesten godt kan. I disse tilfælde vil vi jo fortsat bruge denne tjeneste. Hvad patientbehandling angår, er det også korrekt, at pladsen er trang i lægehelikopterne, men den anvendes godt, og vi har ikke brug for mere i forhold til de opgaver, vi kommer ud for, og i forhold til de transportafstande, vi har her i Danmark. Helikopteren er udstyret som en flyvende skadestue, og lægen sidder lige ved siden af patienten og kan foretage avanceret behandling, undersøgelser og registreringer under transporten til hospitalet. Helt tilbage i 2001, hvor vi i en ekspertgruppe forberedte brugen af helikoptertjeneste, deltog forsvaret naturligt i arbejdet, og brug af militærets helikoptere var naturligvis et emne. Her var konklusionen, at vi i henhold til lovgivningen ikke kunne satse på at bruge militærets helikopter som fast beredskab i den civile tjeneste, men at der skal samarbejdes mellem de to tjenester, så vi kan trække på SAR-tjenesten i de særlige tilfælde, hvor de er de bedste til opgaven, og hvor det civile samfund ikke har andre muligheder«, siger Lars Knudsen.

»Vi vil jo gerne bruges mest muligt«

Leder af akutlægehelikopteren på Sjælland, overlæge Annemarie Bondegaard Thomsen, ser gerne en udvidelse både tidsmæssigt og geografisk: I tid, så der også kan flyves morgen og aften i vinterhalvåret, og i geografi, så de sydfynske øer bliver omfattet af tjenesten.

Lægehelikopteren med base i Ringsted var Danmarks første og har siden 1. maj 2010 været i luften mere end 1.200 gange. Forsøget skulle oprindeligt have været afsluttet her i efteråret 2011, men det blev forlænget til foråret 2012 af TrygFonden, der oprindeligt gjorde helikopterberedskabet muligt. Lægelig leder på den sjællandske lægehelikopter, Annemarie Bondegaard Thomsen, glæder sig nu over, at alt tyder på en permanent ordning, og hun har visse ønsker for fremtidens beredskab.

"Vi flyver aktuelt kun i dagtimerne, og hvis man skal overveje, om det skal ændres, må man se på, hvor stort behovet er for at kunne flyve om natten. Det er i dagtimerne, det store behov er, og det er der, trafikken på vejene er tæt. Om natten er der færre biler på vejene, og flyvetekniske forh old gør tidsgevinsten ved lægehelikopterservice mindre. Men jeg synes, at vore dage er meget korte her i vinterhalvåret, og jeg kunne godt tænke mig, at vi teknisk får mulighed for også i den mørke vintertid at kunne flyve fra klokken 7 morgen til 21 aften", siger Annemarie Bondegaard Thomsen.

Også på Sjælland arbejdes der hele tiden på at få effektiviteten op, så patienterne i de nødvendige tilfælde meget hurtigt kan komme i behandling, efter at helikopteren er landet:

"Her er det vigtigt ikke at skulle omlade til ambulance, men at vi kan lande direkte ved hospitalerne. Det kan vi på Rigshospitalet, og det kan vi i Roskilde. I Odense skal der omlades til ambulance, og det burde et stort universitetshospital som det i Odense måske nok få rettet op på. Det vil ske med det nye hospital, men det står jo først færdigt om adskillige år, så det er lidt længe at skulle vente på det".

Politisk er der i Region Syddanmark ønske om, at lægehelikopteren på Sjælland også kommer til at dække Langeland og de små øer i det sydfynske øhav, og det synes Annemarie Bondegaard Thomsen er en god idé:

"Det er et politisk spørgsmål, men vi er positive, for vi vil gerne bruges mest muligt. Det er glimrende at signalere, at en lægehelikoptertjeneste skal arbejde på tværs af regionerne for at sikre et stort patientgrundlag".