Helstøbt bog om det svære i livet: døden

»Samtalen om døden er en nødvendig samtale om livet«. Døden er i vores nutid i høj grad tabuiseret. Den er skræmmende, og fordi døden i vid udstrækning er blevet institutionaliseret, konfronteres de fleste mennesker kun sjældent med den.

God palliation handler om at skabe rammerne for et godt liv på trods af alvorlig sygdom og svær skrøbelighed. Palliativ omsorg og behandling har fokus på livet frem til døden. »Vi er blevet gode til at redde liv, men mindre gode til at redde døden«.

Døden er en del af livet, og hvis vi skal sættes fri til at leve det gode liv, er det vigtigt også at kunne tale åbent om døden. Derfor er det vigtigt at få aftabuiseret samtalen om døden. »Mest kalder døden på samtalen om det gode liv«. Bogens hovedtema er netop, hvordan vi kan blive bedre til at tale om døden.

Bogen rummer flere stærke nøglesætninger som dem, der er sat i citationstegn i denne anmeldelse.

Bogen er velskrevet, men enkelte afsnit er tunge og kræver koncentration. Den egner sig derfor næppe som let sengetidslæsning. Til gengæld er den kort og koncentreret — 80 sider i alt — og giver meget stof til eftertanke. Forfatternes baggrunde i sociologi og filosofi træder tydeligt frem, og de supplerer hinanden godt, så bogen fremstår helstøbt.

Bogen er systematisk opbygget i tre hoveddele.

Første del beskriver udfordringen med døden for det moderne menneske: bevidstheden om døden, den udefinerbare død samt mødet med og håndteringen af døden.

Anden del gennemgår døden før og nu — hvordan mennesker historisk har opfattet og håndteret døden, og hvordan det har ændret og udviklet sig gennem tiden.

Tredje del præsenterer alternative veje til at håndtere døden.

Læseren inviteres til refleksion over både livet, lidelse og døden. Bogen vil være nyttig at læse for sundhedsprofessionelle på tværs af faggrupper samt for journalister, politikere og andre med interesse for døden som menneskeligt, samfundsmæssigt og sundhedsfagligt emne.