Henrik Dibbern: vi forhandler gerne

Bent Hansen (S), Danske Regioners formand, er lige kommet med et kompromisforslag om de praktiserende lægers indflydelse over egne vilkår, som har været en af de helt store anstødssten i PLO-konflikten. Samtidig er det kommet frem, at regeringen overvejer at fratage PLO forhandlingsretten på medlemmernes vegne i en tilspidset situation. Her responderer PLOs formand Henrik Dibbern.

Kan du acceptere, at praktiserende læger kommer til at bestemme over almen praksis i de kommende praksisplanudvalg sammen med regioner og kommuner, som Bent Hansen netop har foreslået?

”Min helt korte kommentar er, at det er noget, vi må afgøre, når vi sidder ved et forhandlingsbord”.

Bent Hansens udmelding er vel en form for invitation til forhandling?

”Det er positivt, at Bent Hansen har hørt nogle af de indvendinger, vi har mod sundhedsministerens lovforslag, men jeg kan ikke vurdere, om det er en invitation. Det kan vi først vide, når vi får en. Hvis vi gør det, så vil vi selvfølgelig forhandle”.

Hvad mener du selv, helt personligt, om udmeldingen?

”Jeg mener, at det er noget, vi må afgøre i forhandlinger. Hvad angår, om vi skal i forhandlinger igen, så er det kun Danske Regioner, der kan afgøre det. Det er dem, der har opsagt overenskomsten. Hvis de får andre tanker, så gerne. Men der må komme et udspil fra dem”.

Det er jo det, Bent Hansen kommer med her?

”Vi kan ikke aftale en genoptagelse af forhandlingerne via medierne”.

Så PLO har ikke modtaget nogen invitation, sådan officielt?

”Ikke efter mit vidende”.

Der er også noget andet – DR har fået aktindsigt i dokumenter fra regeringen, hvor der bl.a. står, at den er parat til at fratage PLO forhandlingsretten på de praktiserende lægers vegne, hvis langstrakte forhandlinger ikke giver resultat, eller hvis I f.eks. strejker, overbelaster det øvrige sundhedsvæsen eller lignende. Hvad synes du om det?

”Det er fuldstændig vanvittigt, at man i det politiske system planlægger at fratage en lovlig forening forhandlingsretten. Man ønsker ikke at få sine værste forventninger bekræftet. Men det har vi denne gang fået”.

Det er jo kun i tilfælde af, at I foretager jer et eller andet, der nærmest bringer sundhedsvæsenet i knæ?

Ja, det handler om, hvis vi i et langtrukket forhandlingsforløb undervejs foretog forskellige kampskridt, som ville være utålelige. Men det kan stadig ikke legitimere at fratage en forening dens forhandlingsret. Man skal holde sig til spillereglerne.

Lige p.t. er scenariet anderledes – i forbereder jer på at aflevere ydernumre men fortsætte med at praktisere, blot privat?

Ydernumrene kan de ikke forhindre os i at aflevere. Hvis de havde kunnet forhindre det, så ville de have gjort det. Regeringen vil så undersøge, om den kan sætte grænser for vores honorarer. Men hvis man først har accepteret, at vi er et liberalt erhverv, og så bagefter vil bestemme, hvad vores varer må koste, så er der jo tale om ekspropriation. I så fald må vi gå rettens vej.

I tilfælde af, at I afleverer ydernumre, hvad sker der så med mulighederne for forhandling?

Hvis almen praksis fungerer som liberalt erhverv, er der ikke nogen aftale at forhandle om. Men der bliver formentlig en lang række områder, hvor vi – selv om vi så er selvstændige erhvervsdrivende – er nødt til at have aftaler med regionerne. F.eks. omkring profylakse, børnevaccinationer, graviditetsundersøgelser osv. Ligesom nogle af de andre liberale erhverv som f.eks. tandlægerne og kiropraktorerne har det. De er liberale men har stadig aftaler med det offentlige for en del af deres arbejde”.

Vil I gå ind i det?

Jeg kunne godt forestille mig, at når situationen er faldet lidt til ro, at det offentlige kunne se en interesse i at lave aftaler med os om mindre dele af vores arbejde.