Den tidligere PLO-formands retræte til et 100 pct. lægeliv efter repræsentantskabsmødet den 29. juni, hvor han gik af, varede kun kort. Politikerlivet trækker i ham. Han har oprettet interessegruppen Selvstændigt Praktiserende Læger (SPRAL) og vil stille op til repræsentantskabsvalg.
plo Da du gik af, skulle du være 100 pct. læge. Not! Hvad skete der?
Jeg gik nogle dage og skulle lige overvinde bombechokket. Jeg undrede mig over, hvordan en 91 pct. deponering (af ydernumre, red.) kunne fortolkes som et nej til aflevering. Og så fandt jeg ud af, at det var jeg nødt til at prøve at gøre et eller andet ved. Jeg stiller op til PLO’s repræsentantskab til november næste år.
Hvad vil SPRAL?
Vores ideal er, at alle PLO’ere har taget stilling til, om SPRAL’s principper er noget, de kan tilslutte sig, og at vi har fundet ud af, hvor mange der vil være med. Og så vil vi sørge for at få den indflydelse ved repræsentantskabsvalget, som vores størrelse berettiger os til. Dags dato (12. august, red.) er der 842 medlemmer. Godt 650 er praktiserende læger, og resten er uddannelseslæger.
Hvad er det for nogle principper?
At almen praksis bør fungere i henhold til en aftale med relevante offentlige myndigheder. At en sådan aftale skal indgås efter frie forhandlinger. At man skal være parat til rutinemæssigt at opsige aftalen for at stille begge parter lige i forhandlingerne. Og endelig at man skal være indstillet på rutinemæssigt ikke bare at opsige overenskomsten i forbindelse med overenskomstforhandlinger, men også rutinemæssigt at deponere ydernumre med henblik på aflevering, hvis ikke der kan indgås en tilfredsstillende aftale.
Hvorfor mener I det?
Vores grundlæggende aftaleforhold er ændret med lovreguleringen. Loven betyder, at hvis regionerne er uinteresserede i at lave en aftale, kan de overlade det til ministeren at fastlægge almen praksis’ vilkår. Blot ved at trække tiden ud. Men hvad nu hvis vi tænker helt anderledes og siger til folk, at som udgangspunkt har I ydernumrene fra aftale til aftale? At vi skal turde give vores forhandlere mandat til at opsige overenskomsten og aflevere ydernumre? Så står vi massivt styrket i vores forhandlinger og kan lave en aftale, der selvfølgelig omfatter, at ydernumrene tilbageleveres.
Man kunne få den tanke, at du handler
illoyalt?
Jeg er loyal over for PLO. Jeg har også handlet loyalt over for repræsentantskabets beslutning den 29. juni ved at træde tilbage som formand, så forhandlingerne kunne blive ført af nogen, som har fuld tiltro til forhandlinger under de nuværende betingelser.
Man kunne omvendt tænke, at det er ganske praktisk for den nye ledelse at forhandle med SPRAL rumlende i baglandet?
Sådan ville jeg da selv se på det.
Hvad nu, hvis det lykkes den nye ledelse at forhandle en god overenskomst hjem?
Hvis forhandlingsklimaet mellem PLO og RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn, red.) er varigt ændret til et ligeværdigt, respektfuldt samarbejde, eller hvis PLO fremover magter at sige nej til en dårlig aftale, så har SPRAL egentlig ikke nogen eksistensberettigelse. Jeg har svært ved at tro på et sindelagsskifte af den størrelsesorden fra RLTN’s side.
Læs interviewet med Henrik Dibbern i fuld længde på
