Skip to main content

Henrik Ullum i appel til minister: Hjælp os til at kunne arbejde trygt

Det kommer til at gå hurtigt. Lægerne vil komme til at lave fodfejl og foretage diskutable vurderinger, som vi ikke ser normalt. Det får nu Henrik Ullum, formand for Lægevidenskabelige Selskaber, til at sende en appel til Magnus Heunicke: Sundhedsministeren skal sikre lægerne, så de ikke bliver ramt af en stribe disciplinærsager efter coronakrisen.
Tegning: Lars-Ole Nejstgard
Tegning: Lars-Ole Nejstgard

Bodil Jessen boj@dadl.dk

17. mar. 2020
5 min.

Giv os tryghed, når vi skal til at prioritere mellem de syge. Sådan lyder opfordringen fra Henrik Ullum, formand for Lægevidenskabelige Selskaber.

Han appellerer nu til sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og sundhedsmyndighederne om at give en klar og tydelig melding til landets læger om, at sundhedsmyndighederne står bag dem, når lægerne bliver nødt til at foretage svære valg og fravalg under coronaepidemien.

»Denne epidemi er opstået på bagkant af en brystkræftskandale, Svendborgsagen og aktuelt meningitissagen, hvor mange læger har fået den opfattelse, at de får problemer, hvis de kommer til at vurdere forkert. I den kommende tid kommer vi til at arbejde under et voldsomt tids- og arbejdspres, hvor vi skal foretage valg og fravalg, som i sig selv er svære. Men de bliver endnu sværere, hvis vi skal frygte at blive straffet«, forklarer Henrik Ullum.

Henrik Ullum, formand for LVS. Pressefoto.

Vi skal selvfølgelig fortsat værne om patientsikkerheden, men det er ikke rimeligt, hvis lægerne i denne for sundhedsvæsenet helt ekstraordinære situation risikerer at blive straffet med disciplinærsager og hængt ud på en hjemmeside i to år, fordi de ikke har haft mulighed for at gøre deres arbejde helt så grundigt som under normale omstændigheder, understreger Henrik Ullum.

For de vil komme til at levere dårligere kvalitet. Det kan for eksempel være, fordi de ikke skriver helt så udførlige journalnoter, som de normalt gør, ikke ser så mange patienter i klinikken som vanligt eller holder lidt mere igen med henvisninger til udredninger og diagnostiske undersøgelser.

»På intensiv bliver det sat på spidsen, når man har flere patienter til en enkelt respirator, og man skal vælge, hvem der skal have pladsen. Men det er kun toppen af isbjerget, der er et stort lag nedenunder, hvor læger ude i de mindste klinikker landet over er nødt til at foretage nogle svære valg hver dag. Og de valg skal de kunne foretage trygt«, siger Henrik Ullum.

Politikere bakker op

Henrik Ullums opråb bliver modtaget positivt af flere sundhedspolitikere.

Vi er nødt til at tage et ekstra hensyn til, at det er en helt ekstraordinær situation for sundhedsvæsenet, lyder det fra Per Larsen (K).

»Jeg synes bestemt, lægerne skal have den sikkerhed. Hvis det eskalerer, som vi kan frygte, kommer de til at foretage triagering og prioriteringer, som er ud over det, vi normalt ser. De kommer til at træffe hurtige valg i udfordrende situationer, og det skal de have opbakning til. Dette er en force majeure-situation, hvor kapaciteten i sundhedsvæsenet kommer på tværs af det, vi normalt læner os op ad med »bedste specialiststandard« og så videre.

Skal man tage hensyn til coronakrisen, når man efterfølgende vurderer klagesager mod lægerne?

»Det synes jeg i allerhøjeste grad. Det skal spille ind. Det er klart, at det er en helt unormal og ekstraordinær situation, hvor presset kan blive enormt, fordi mange patienter er syge, og det er personalet også. Det skal man tage højde for, hvis der er noget, der ikke er gået hurtigt nok eller er forløbet anderledes, end man kunne ønske«, siger Per Larsen.

Også Liselott Blixt (DF) udtrykker forståelse. Hun ser sagen i sammenhæng med de senere års diskussion om strammerpakke og tillidspakke.

»Der er mange ting, der bliver sat ud af kraft i disse dage, og det her bliver vi også nødt til at se på. Vi ved jo fra Italien, at de kan blive nødt til at prioritere mellem de syge, og lægerne er i kraft af deres faglighed nødt til at handle uden at gå og være bange for at blive straffet. Ministeren er nødt til at se på det sammen med Styrelsen for Patientsikkerhed, så vi sikrer, at der ikke er nogen, der er bange for at gøre det forkerte – og netop derfor kommer til at gøre det forkerte. De må følge deres faglighed. De må prioritere benhårdt, og vi må så sikre, at de kan arbejde trygt i en hverdag, der er ud over det sædvanlige«, siger Liselott Blixt.

Fra Danske Patienter er der også opbakning. Direktør Morten Freil opfordrer myndighederne til at udvise større tolerance over for sundhedspersonalet i den helt ekstraordinære situation, som sundhedsvæsenet står i.

»Vi støtter, at man forsøger at skabe størst mulig tryghed for sundhedspersonalet, så vi ikke risikerer, at de begynder at bruge tid og kræfter på defensiv medicin af frygt for at blive sanktioneret. Vi mener, at tilsynet i denne periode bør udvise større tolerance, og at de ikke behøver at gå helt så hårdt frem med at udtrykke kritik af for eksempel journalføring, hvis det kan sandsynliggøres, at det skyldes det ekstraordinære pres i situationen. Men det er vigtigt for os, at vi fastholder, at patienter, der bliver udsat for fejl eller skade, skal have mulighed for erstatning i samme grad som nu. Som vi ser det, er der ikke behov for en lovændring, men om klare udmeldinger fra myndighederne eller ministeren«, siger Morten Freil.

Udbrændthedsepidemi

På Henrik Ullums egen arbejdsplads, Blodbanken på Rigshospitalet, er der allerede nu flere sygemeldinger end normalt. Det giver et stigende pres, uden at det skal forstås sådan, at afdelingen lige nu er ved at »knække« på grund af sygdom. Men det pres vil man fornemme i stigende grad i alle grene af sundhedsvæsenet i takt med, at flere og flere sundhedsprofessionelle bliver ramt – fra de største hospitaler til den mindste solopraksis.

»Vi taler i forvejen om en udbrændthedsepidemi i sundhedsvæsenet. Vi skal helst ikke skubbe yderligere til udbrændtheden, fordi vi nu bliver ramt af en coronaepidemi, hvor vi kommer til at have flere vagter, og hvor vi bliver nødt til at droppe mange af de ting, der har givet værdi for patienterne. Personalet kommer til at arbejde under et massivt pres – og i sådan en situation er psykologisk sikkerhed og tryghed vigtig«, siger Henrik Ullum.

Han understreger dog også, at der er grund til at rose sundhedsmyndighedernes håndtering af coronakrisen:

»I den nuværende situation er det min klare fornemmelse, at vi alle sammen synes, at vores centrale sundhedsmyndigheder gør det rigtig, rigtig godt. Man har været dygtig til at lave handleplaner og ændringer og har meldt dem klart ud. Vi fornemmer en stor opbakning til dem blandt lægerne«.

Det er endnu ikke lykkedes for Ugeskrift for Læger at få en kommentar til Henrik Ullums appel fra sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke.