Skip to main content

Her går det godt - send flere læger

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dka
16. okt. 2006
09 min

For tre år siden fik medicinsk afdeling på Nakskov Sygehus en ugle - dvs. en pris fra amtsreservelægerådet i regionen som bedste uddannelsessted for yngre læger i Storstrøms Amt.

I dag er stemningen hos de uddannelsessøgende læger vendt nærmest 180 grader.

Der mangler vejledning, der mangler faciliteter, og måske allermest mangler der ressourcer, lyder kritikken. Til gengæld vrimler det med turnuslæger. Fra august bliver der syv.

Det synes amtsreservelægerådet ikke hænger sammen.

I et indlæg på Yngre Lægers sektion af Lægekredsforeningen i Region Sjællands hjemmeside opremser amtsreservelægerådets formand og YL-næstformand i regionen, Philip Bennett, en række punkter, der kunne være bedre [1].

Der mangler f.eks. en uddannelsesansvarlig overlæge; der er kun en enkelt vejleder, som oven i købet kun i gennemsnit befinder sig på sygehuset to dage om ugen; der mangler en formel uddannelsesplan, supervision og feedback er ønskedrømme, og der er kun sporadisk formaliseret undervisning på stedet. Turnuslægerne kan heller ikke deltage i den undervisning, der foregår på andre af amtets sygehuse, står der f.eks.

Listen er således lang. Måske allermest fundamentalt er det spørgsmålstegn, som stilles ved, om Nakskov Sygehus overhovedet bør være uddannelsessted, efterhånden som det bliver skåret mere og mere ned.

I forvejen er der nu kun en medicinsk afdeling med 48 senge tilbage, ligesom der er en akutmodtagelse. Og fra oktober bliver sygehuset yderligere beskåret. Der nedlægges røntgen-, laboratorie- og portørfunktionerne om natten.

»Der er således helt oplagte problemer med håndtering af akutte patienter, og det er svært at forestille sig, at det er muligt at skabe en optimal uddannelsessituation under disse forhold, der vel næppe kan siges at være tidssvarende nu, hvor man mange andre steder arbejder på at optimere de akutte behandlingsforløb«, skriver Philip Bennett.

Og endelig er der for få læger.

»Arbejdsbelastningen er relativt stor, og planlægningen af det daglige arbejde tilgodeser ikke syv læger i uddannelsesstillinger«, står der.

Det problem foreslås løst ved at have otte uddannelsessøgende læger og ikke kun syv, fordi der så i det mindste er læger nok til en fornuftig vagtplan. Hovedbudskabet er, at hvis Nakskov Sygehus skal fortsætte med at uddanne læger, skal det gøres ordentligt, tak.

Inspektorer på vej

Der er altså næppe flere ugler på vej til Nakskov fra de uddannelsessøgende læger i amtet. Faktisk har der bredt sig en fornemmelse i lægekredse om, at Nakskov ikke - længere - er et godt sted at få turnus.

Sundhedsstyrelsen har f.eks. fået mindst en henvendelse fra en ung læge, der spørger efter en inspektorrapport om Nakskov netop med henvisning til, at kritikken af stedet ulmer.

Men en sådan rapport findes ikke. Ifølge Sundhedsstyrelsen har Nakskov Sygehus ikke haft noget inspektorbesøg. Det skyldes, at der er for få inspektorer, så Styrelsen har prioriteret de afdelinger, som deltager i speciallægeuddannelsen med introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb først. Og på Nakskov Sygehus er der kun turnuslæger.

Men efter kritikken forberedes der nu et inspektorbesøg. Det indebærer, at to inspektorer sammen med ledelsen og de uddannelsessøgende læger gennemgår forholdene på stedet. Derefter aflægger de en rapport, der vurderer kvaliteten af uddannelsen og evt. kommer med forslag til forbedringer, hvis det skønnes nødvendigt.

»Det er lidt vanskeligt at finde to inspektorer her i sommerperioden, men vi håber på at få etableret besøget i løbet af september-oktober, når de nye turnuslæger er startet, og der forhåbentlig er ansat en uddannelsesansvarlig læge«, siger overlæge i Sundhedsstyrelsen, Eva Hammershøy.

Ikke mange danskere

Et er de formelle krav. Noget andet er kulturen.

Erfarne læger fortæller ofte og gerne med gru om deres egen turnustid, hvor de blev kastet ud i lægegerningen i en ekstrem form for learning by doing. Men i dag er unges forventninger til vejledning langt mere veldefinerede.

»Det handler om en ældre kollega, der har overskud til f.eks. at sige, at ,her er tre hjertepatienter, der ligner hinanden, som du har hjulpet. Det er fint, men dette her skal du pudse af`«, siger Mattis Flyvholm Ranthe, som netop har afsluttet turnus i Nakskov, hvor han også var tillidsrepræsentant.

Samtidig er forventningerne selvsagt forbundet med det ret detaljerede regelsæt for uddannelsen.

»Hvis samfundet sagde, at nu har I fået syv års uddannelse, og nu har I bare at arbejde, ville det egentlig være o.k. med mig. Men så skal man kalde en spade for en spade. Nu får vi ikke den uddannelse, vi har krav på«, siger Mattis Flyvholm Ranthe og peger på kombinationen af nedskæringer, bemandingsproblemer og overlægemangel.

»Det er mange ting, som hver for sig måske var til at håndtere. Men kombinationen gør, at folk ryster på hovedet. Det var rimeligt dårligt, da jeg var der, men det bliver rigtigt dårligt til efteråret, når der kommer mange flere turnuslæger«, siger han.

En helt særlig komplikation i Nakskov er, at der er så mange udenlandske læger. Foruden to danske er der fem polske speciallæger, som har været ansat i et års tid.

Ingen rejser kritik af de pågældendes faglige formåen. Spørgsmålet er snarere, om sprogkvababbelser og især de udenlandske lægers begrænsede erfaring med det danske uddannelsessystem stiller sig hindrende i vejen for effektiv vejledning.

Netop det spørgsmål vil blive forsøgt besvaret fra efteråret, hvor de polske læger efter planen skal på vejlederkursus.

Umuligt er det ikke. Stanislaw Pulczynski, som har polsk baggrund, er overlæge på Holstebro Sygehus og har tidligere været uddannelsesansvarlig overlæge der.

»Det er ikke noget problem at gøre det. Men det tager sin tid. At komme til at fungere fint som f.eks. ortopædkirurg kræver måske kun tre måneder, når man kan sproget. Men hvis man skal op på et andet plan med f.eks. planlægning, samarbejde med andre afdelinger og uddannelse af unge læger, tager det længere tid. Det kan tage flere år«, siger han.

Stanislaw Pulczynksi synes dog, at der først og fremmest er to problemfelter, som kan melde sig i forholdet mellem sygehus og uddannelsessøgende, uanset hvem der står med ansvaret for uddannelse.

For det første har den store fokus på at få uddannet en masse læger ført til, at det nogle gange bliver glemt, at hovedformålet med et sygehus er at behandle patienter. Det må de uddannelsessøgende også være indstillet på.

»Selvfølgelig skal de yngre undervises. Men først og fremmest skal patienterne behandles. Undervisning og uddannelse er trods alt sekundære mål«, siger Stanislaw Pulczynski.

Og for det andet er der et misforhold mellem sygehusenes uddannelsesmæssige formåen og antallet af uddannelsessøgende læger.

»Den ulykkelige situation med lægemangel har ført til, at man har udvidet uddannelseskapaciteten og måske ikke helt tænkt på, at der skal være tilstrækkeligt mange speciallæger til at undervise de store flokke af unge læger«, siger han.

Skudt over målet

I den perfekte verden ville der nok også være et bedre match mellem uddannelsessøgende og erfarne læger - herunder læger med lang erfaring fra det danske sundhedsvæsen - i Nakskov.

Men i den reelt eksisterende verden mener såvel sygehuset som videreuddannelsesrådet i regionen, at kritikken fra amtsreservelægerådet er skudt over målet.

»Der er ikke større problemer end mange andre steder«, siger Preben Cramon, formand for videreuddannelsesrådet i Storstrøms Amt, og opfordrer til, at eventuelle problemer drøftes i videreuddannelsesrådets regi.

»Både af faglige og rekrutteringsmæssige grunde har vi et fælles ønske om at tilbyde den bedste kvalitet i videreuddannelsen, så selvfølgelig kan vi løse eventuelle problemer sammen med de yngre læger«, siger han.

Han fremhæver, at Nakskov Sygehus netop har investeret i et uddannelseslaboratorium til brug for bl.a. de uddannelsessøgende læger. Og han mener ikke, at der mangler hverken uddannelsesplaner eller mulighed for at følge undervisning på andre af Storstrømmens Sygehus' afdelinger, hvis man vil. Vagtbelastningen mener han ikke er værre i Nakskov end for andre turnuslæger mange andre steder i landet.

Samme takter kommer fra Bernard Enk, som er lægelig chef for den medicinske funktionsbærende enhed på sygehuset.

»Det, de skal lære, får de rig lejlighed til at lære der«, siger han om turnuslægerne på Nakskov Sygehus og understreger, at der er tale om basale færdigheder som diagnosticering, indledende behandling og kommunikation.

»Det er ikke der, de skal have svar på: ,hvordan kan jeg nu blive neurokirurg`. Det er den basale uddannelse, som gør det muligt at opnå autorisation til at være selvstændig læge«, siger han.

Langt væk

Nogle ændringer af uddannelsessituationen på Nakskov Sygehus er dog på vej. Ikke blot kommer de polske læger som nævnt tidligere på vejlederkursus, der er også netop ansat en læge, som skal have uddannelsesansvar. Vedkommende kommer ifølge Bernard Enk ikke til at tage vagtarbejde og vil stå til rådighed hver dag. Der bliver også bedre muligheder for at hidkalde eksterne undervisere i ting, de uddannelsessøgende gerne vil have.

Sygehuset er også i færd med at rekruttere en overlæge, hvilket ikke er lykkedes endnu. P.t. er der således ingen administrerende overlæge.

For Nakskov er et afsidesliggende område, som ikke er overordentligt populært for de speciallæger, Danmark lider af en udpræget mangel på.

Det hjælper heller ikke, at der er idelige spekulationer om, hvorvidt sygehuset ender med at blive lukket. F.eks. i forbindelse med den nye regionsdannelse, der træder i kraft ved årsskiftet.

Men det afviser konstitueret sundhedsdirektør Peter Braad i Storstrøms Amt kategorisk.

»Den politiske ledelse har til hensigt at styrke og opkvalificere Nakskov Sygehus som en akutmedicinsk afdeling«, siger han.

»Det handler ikke blot om arbejdspladser og lokalpolitik men om hensynet til patienterne. Det er ikke noget overflødigt sygehus«, siger han.

Det nærmeste sygehus ligger ca. en times kørsel væk og har ikke umiddelbart kapacitet til næsten 50 patienter mere, med mindre der bygges ud, hvilket som bekendt koster penge.

Problem andre steder

Fra Yngre Lægers side bliver uddannelsessituationen i Nakskov fulgt tæt. I juni var situationen oppe på et møde i Forsknings- og Uddannelsesudvalget som orienteringspunkt. For forholdene i Nakskov kan muligvis være tegn på mere generelle tendenser.

For eksempel har turnuslægerne på Haderslev Sygehus for nylig frarådet kolleger at søge turnus i området på grund af nedskæringer. Her har De Sønderjyske Sygehuse nu nedlagt fem turnusstillinger og overført dem til et andet sygehus.

Udvalgets formand, Martin Hulgaard, betegner situation i Nakskov som ekstrem men ikke nødvendigvis enestående.

»At der f.eks. ikke er nogen uddannelsesansvarlig overlæge - det er virkelig ikke godt. Men det kan godt være et problem, som vil dukke op på andre små sygehuse. Hvis der f.eks. kun er fire overlæger, og to holder op, så har man en svag struktur«, siger han.

Men han afviser, at situationen på Nakskov Sygehus skulle have noget sidestykke i øjeblikket.

»Hvis de siger, at det ikke er værre der end andre steder, så vil vi være meget interesserede i at se disse andre steder!«

At der nu kommer en uddannelsesansvarlig læge, der har mere tid til rådighed, samt at de polske læger kommer på kursus - der er tale om et såkaldt Changing the Culture-kursus - ser han som særdeles glædeligt.

»De vil sikkert gerne lære fra sig men har brug for at lære, hvordan man gør tingene i Danmark«, siger han om de udenlandske læger.

Lægeforeningen er i øjeblikket ved at forberede en kampagne rettet mod de ikkedanske læger i Danmark bl.a. for at kortlægge, hvordan Foreningen bedst kan bistå dem. Her vil også spørgsmålet om rollen som vejledere indgå i overvejelserne.

Yngre Lægers næstformand i Region Sjælland, Philip Bennett, som oprindeligt gik ud med kritikken af forholdene på Nakskov Sygehus, er også positiv over for de initiativer, der nu er på vej på stedet - men med forbehold.

»Jeg synes, at det er godt, at sygehusledelsen indser, at der er problemer og vil gøre noget ved dem. Men jeg vil gerne se resultater, før jeg bliver rigtigt glad«, siger han.

Kilde

Referencer

  1. www.lkf-sjaelland.dk - klik på »yngre læger«, »nyhedsbrev«
Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen