Her nydes frugterne af en god arbejdskultur

I overværelse af en koryfæer fra Danske Regioner samt overlæger og yngre læger fra hele Danmark overrakte Yngre Lægers daværende formand, Mette Worsøe, for snart ti måneder siden »vagtprisen«: Hædrende omtale plus en frugtkurv og et års abonnement på frisk frugt.

På vegne af afdelingen tog uddannelsesansvarlig afdelingslæge Mads Koch Hansen og hans klinikchef, Henrik Jordening, mod prisen.

Pristildelingen blev begrundet med, at afdelingen havde gjort sig til et eksempel til efterfølgelse: Sådan skal man organisere og tilrettelægge vagtarbejdet. Her tog man vidtgående hensyn til uddannelsesforløb; her blev ingen kastet uforberedt ud i belastede weekendvagter; bagvagterne var ikke alene altid tilgængelige - de var også venlige og imødekommende, og alle speciallæger påtog sig med glæde deres del af uddannelsesansvaret; de yngre læger havde indflydelse på planlægningen. Man var kort sagt inde i »en god cirkel«. Nu kunne man blot håbe på, at den gode cirkel ville brede sig som ringe i vandet. Som »en positiv dominoeffekt«.

Nyder frugterne

Kører den gode spiral fortsat på jeres afdeling, Mads Koch Hansen?

»Det gør den«, lyder svaret. Dog med det lille forbehold, at afdelingen i nogle måneder har været ramt af et antal langtidssygemeldinger- som ikke har noget med arbejdsmiljøet at gøre, understreger Mads Koch Hansen - og det har også i nogen grad kunnet mærkes på vagtbelastningen og uddannelsesindsatsen.

»Men vi har haft vores vikarer fra tidligere at trække på. Og de faste folk har leveret en ekstra indsats, så hverdagen har kunnet hænge sammen. Man kan jo også se en ende på det, og derfor er folk nok villige til at tage lidt ekstra fat«.

Uddannelsen - som afdelingen også er blevet rost for - har også været ramt. Men Mads Koch Hansen taler om det muliges kunst, og da en tilbagevenden til det normale er i sigte, er han som uddannelsesansvarlig afdelingslæge indstillet på »at se pragmatisk på tingene i en periode«.

Den gode ånd er således fortsat til stede. Og selv om man ofte hører, at den slags har det med at kollapse, når en eller to bærende ildsjæle forlader en arbejdsplads, er Mads Koch Hansen overbevist om, at sådan vil det ikke gå på den esbjergensiske anæstesiafdeling.

»Vi gør jo alle en indsats, og jeg er sikker på, at det godt kan hænge sammen, selv om jeg eller andre skifter job. Det var jo allerede en god afdeling, inden jeg kom hertil. Jeg har bare lukreret på, at afdelingsledelsen gav mig gode muligheder for at lave arbejdsplanlægning sådan, som jeg mente, at det var smart at gøre det«, siger Mads Koch Hansen.

Sammen med kollegerne nyder han derfor stadig de friske frugter, der ankommer hver onsdag, med god samvittighed.

Det begynder med respekt

Det gode arbejdsmiljø kom ikke på en gang men var resultatet af en lang proces. Og det begynder i det små:

»Det nytter ikke at skrive i et værdigrundlag, at 'vores værdier er åbenhed og tolerance`, hvis man ikke praktiserer det. Man skal vise det. Man kan lytte, kommentere, men ikke rakke ned«, siger Mads Koch Hansen.

»Det er en årelang proces, som begynder med noget så banalt som at have respekt for hinanden og for det arbejde, der laves. Og man skal også have respekt for ledelsesarbejdet«.

Mads Koch Hansen præciserer:

»Det er vigtigt at omgås på en ordentlig måde og ikke nedgøre hinanden til morgenkonferencerne. Det er med til at skabe en god ånd. Men hvis ledelsen ikke går forrest, nytter det ikke noget.

Ledelsen kan ødelægge på fem minutter, hvad det tager år at bygge op. Ledelsen skal indskærpe, at her taler vi pænt til hinanden, og gribe ind, hvis nogen fx taler nedsættende til forvagten. Der er jo ikke nogen, der vil fremture med at rakke ned på forvagten, hvis det straks lyder fra bordenden, at 'sådan taler vi altså ikke her`«.

Et sted hvor man gerne bliver

Ifølge Mads Koch Hansen hænger det gode arbejdsmiljø og en åben diskussionskultur, der også omfatter håndtering og læring af fejl og utilsigtede hændelser, sammen med en god patientbehandling. Uden egentlig evidens er han sikker på, at den gode kultur er med til at højne afdelingens faglige miljø til gavn for patientbehandlingen.

Før afdelingen i Esbjerg begyndte at interessere sig for et bedre arbejds- og vagtmiljø, var det svært at rekruttere yngre læger. Man måtte hyre vikarer for at bemande vagterne. At vende spiralen tog nogle år, men rekrutteringsproblemerne blev overvundet, og dermed blev der overskud til andet og mere end at dække vagtbehovet.

»Folk rejser ikke længere fra afdelingen. Folk har været her i mange år, og det er et sted, hvor mange gerne vil blive. Hvor folk tidligere rejste, så snart de havde fået deres uddannelse, så bliver man nu, fordi man har det godt«.

Ved prisuddelingen i januar blev det understreget, at hensigten var at skabe en positiv dominoeffekt. Det ville dog være synd at sige, at eksemplet har bredt sig som ringe i vandet - men Mads Koch Hansen har dog været inviteret til en uddannelseskonference på Odense Universitetshospital for at fortælle om sin afdeling.

»Men andre afdelinger kan ikke bare imitere vores måde at gøre tingene på, for de er forankrede i lokale forhold. En anæstesiafdeling kan bruge nogle ting, og en kirurgisk har brug for noget andre. Men vi kan godt være en øjenåbner for at ting kan gøres anderledes. Det, at man er meget åben og fleksibel og ikke siger, at ting ikke kan lade sig gøre - det kan man sagtens lære andre steder«.

»Det kan ikke trækkes ned over hovedet på folk. Man skal igennem et forløb som en naturlig udvikling. Det er ikke nok, at der kommer en frisk reservelæge på afdelingen og fortæller, hvad der skal ske. Hvis ledelsen ikke er åben og bakker op, kan det ikke lade sig gøre«.