Hillerød giver hurtigere behandling af de mest syge

Ledende overlæge Peter Berlac på Hillerød Hospital kører hånden hen over en tavle, der hænger i Akutafdelingens spisestue. Den viser et road map over patientens vej igennem systemet.

»I og med, at hovedparten af hospitalets akutte patienter kommer ind her, er der nogle ting, der skal være i orden. Uanset hvornår de kommer, og hvad de kommer med. Derfor gør vi meget ud af den sundhedsfaglige vurdering. Når patienterne kommer ind ad døren, skal de sundhedsfagligt vurderes med det samme«, forklarer han.

Indførelsen af et standardiseret tidsstyret patientforløb har ændret arbejdsgangen radikalt i Akutafdelingen.

I dag bestemmer patientens behov og sikkerhed alle indsatser på hospitalet. Det er radikalt anderledes, fordi tidligere ankom patienten med en diagnose i panden. Vedkommende kunne være mistænkt for blodprop i hjertet eller hoftebrud.

Det betød, at patienten shoppede rundt, fik taget nogle prøver og blev tilset af en hjertelæge, som gik igen. Så kom en lungelæge, som sagde, at det var heller ikke noget for ham.

»Vi har valgt en helt anden måde, når en patient kommer ind med mistanke om blodprop i hjertet. Vi forholder os til, at patienten har brystsmerter. Det kan skyldes mange ting: noget med hjertet, noget med lungerne eller noget helt tredje, og så tester vi patienten for det, så der hurtigt ligger en diagnostik klar«, forklarer han.

Indført svensk triagemodel

For bedre at vurdere, hvor akutte patienterne er, har afdelingen som det første sted i Danmark indført ProcesTriage, der er inspireret af det svenske ADAPT-system.

»De fem farver er ren pragmatisk prioritering. Det er ikke raketvidenskab, men en sortering i erkendelse af, at vi ikke har resurser nok til alle patienterne samtidig«, siger han.

De røde og orange er de ustabile. De blå kan tåle at vente. De gule og grønne udgør 50-60 procent af den samlede patientmasse, og de egner sig ifølge Peter Berlac i stor stil til standardiserede tidsstyrede patientforløb med en meget høj grad af automatisering.

»Vi ved på forhånd, at er der hoste, opspyt og feber, så skal der tages et røntgenbillede. Det kan sygeplejersken gøre, så når lægen kommer efterfølgende, er billedet klar, og vi har dermed fjernet unødig ventetid«, siger han.

Et andet eksempel er med apopleksi. Før i tiden var det ikke til at drive en neurolog ned i akutafdelingen. Men på baggrund af de standardiserede patientforløb har Neurologisk Afdeling nu defineret, at alle, der kommer med den mindste mistanke om blodprop, skal ses af en neurolog inden for ti minutter.

Nu står neurologen nærmest i ambulanceindgangen og modtager patienten - og ikke bare det: Hvis der stadig er mistanke om blodprop i hjernen, skal patienten i CT-skanner inden for to timer eller overføres til trombolyseafdeling.

»Det var uhørt før. Den store joke var, at man fik en bedre behandling på vej i ambulancen, fordi ambulancefolkene godt kunne finde ud af at visitere patienterne til det rigtige sted, men det kunne man ikke her. Så det er et klassisk eksempel på standardiserede patientforløb, som bare giver mening«, forklarer han.

Hospitalet har 30 beskrevne patientforløb, der beskriver, hvordan patienterne skal behandles fra start til slut. Akutafdelingen fokuserer på de første fem forløb: hoftebrud, diabetes, hjertesvigt, blødende mavesår og apopleksi.

»På baggrund af beskrivelserne har vi i samarbejde med specialeafdelingerne fundet ud af, hvad kan vi byde ind med i akutmodtagelsen. Vi har spurgt dem, hvordan de vil have deres patienter behandlet her hos os, idet Akutafdelingen ikke selv har behandlingsansvaret«, siger han. Vores akutoverlæger og plejepersonale sikrer, at patienterne undersøges, behandles og observeres efter specialeafdelingernes forskrifter.

Kompetenceudviklet på kryds og tværs

»Patientforløbene har også skabt mere samarbejde. For et år siden var afdelingen delt op i tre afsnit, der bestod af skadestue, modtagelse og et observationsafsnit. Det betød, at en skadestuesygeplejerske kun kunne arbejde i skadestuen og ikke kunne varetage opgaver i observationsafsnittet. Og hvis du var vant til at være i observationsafsnittet, kunne du heller ikke lægge gips i skadestuen«.

Siden har de kompetenceudviklet på tværs, og efter den proces kan alle sygeplejersker arbejde alle steder. Det giver en enorm fleksibilitet. Men det har også skabt åbenhed, så alle kan se belastningen i hele afdelingen.

»Det er nemmere at fordele vores personale og patienter og dermed bedre resursestyring, men det kan også kun lade sig gøre på grund af de standardiserede patientforløb. Fordi det kan godt være, at der er mange patientforløb i den ene ende af biksen, men hvis de alle sammen er grønne og gule og ikke særlig plejekrævende, kan du nøjes med at have færre sygeplejersker til at udføre det«, siger han.

Mickael Bech, der er forskningsleder og sundhedsøkonom på Syddansk Universitet, er overbevist om, at landets nye akutafdelinger kommer til at vende op og ned på, hvordan de traditionelt har organiseret sig.

»De har været vant til at lede op og ned i deres hierarki, men akutmodtagelserne kræver, at man nu skal lede på tværs af faggrupper.

Samtidig skal mange sygehuse hive speciallæger ind, og det betyder, at man kommer til at arbejde steder, hvor man ikke er organisatorisk ansat. Vi kommer til at se nye samarbejdsformer. I nogle tilfælde er det måske den erfarne sygeplejerske, der kommer til at lede«.

Han tror også, at akutmodtagelserne vil udfordre, hvordan man styrer økonomien: »Akutmodtagelser genererer stor aktivitet, og samtidig trækker det på resurser fra stamafdelinger. Jeg tror, at der vil være udfordringer, og at det skal gennemtænkes i et nyt set-up«.