Historien om et arbejdsplaster - forebyggelse eller helbredelse?

Formålet med kampagnen var at skabe opmærksomhed og interesse for fagbevægelsen i et nutidigt sprog samt at stoppe medlemstilbagegangen. Kampagnen var særligt rettet mod de 18-30-årige, der har en lav organiseringsgrad, nemlig kun 64% mod et totalt gennemsnit på 83%. Kampagnen bestod blandt andet af mediekampagnen »Ignore-it«, der skulle provokere og udfordre den uorganiserede til debat om fagbevægelsens berettigelse. Debatten lagde op til anden del af mediekampagnen, en decideret hvervekampagne, hvis slogan var »Fagbevægelsen - vi gør dig stærkere«.

Reklamekampagner

»Ignore-it« er LOs påfund - et arbejdsplaster, der »påført på huden, let og effektivt fjerner ubehag på jobbet«. Ignore-it's humoristiske og ironiske stil anslog en uhøjtidelig tone og rettede sig mod personlige arbejdsforhold såsom diskrimination og uberettede fyringer, frem for mod større fagpolitiske budskaber. Lokkemaden er individets rettigheder, hvilket stemmer overens med det faktum, at LO kalder målgruppen for de »solidariske individualister«, der vil klare tingene selv og skal oplyses, men ikke belæres.

Kampagnens samlede slogan »Fagbevægelsen - vi gør dig stærkere« spiller ligeledes på, hvad det enkelte individ kan opnå som en del af fagbevægelsen. Sloganets budskab er ikke »sammen er vi alle stærkere« eller »de stærke skal hjælpe de svage«, men derimod at allerede stærke individer kan blive endnu stærkere ved at være med i fagbevægelsen. Det handler således mere om at modtage støtte end om den gensidige udveksling af støtte, der ellers har kendetegnet solidariteten og dermed fagbevægelsen. At kampagnen som formål har søgt at skabe opmærksomhed og interesse for fagbevægelsen i et nutidigt sprog, er en indrømmelse fra fagbevægelsens side af, at det er nødvendigt med nytænkning, hvis de unge skal hverves og fastholdes som medlemmer. Den bagvedliggende bevæggrund til kampagnen er at gøre de uorganiserede grupper opmærksom på fagbevægelsens berettigelse i en tid, hvor stigende uddannelsesniveau og økonomisk fremgang gør, at mange ser fagbevægelsen som en overflødig foranstaltning.

Fagbevægelsen - personlig, professionel eller social?

I debatoplægget til LOs kongres i 1999 identificerede Institut for Fremtidsforskning tre fremtidsscenarier for fagbevægelsen - den professionelle, den sociale og den personlige fagbevægelse. Den professionelle fagbevægelses grundholdning er, at medlemmerne er individualistiske og konkurrenceorienterede. Her er det fagbevægel- sens fornemmeste opgave at sørge for professionel rådgivning og interessevaretagelse, der kan sikre, at medlemmernes værdi afspejles i deres løn- og arbejdsforhold. Den sociale fagbevægelse kæmper for at præge samfundsudviklingen, så den medfører fremskridt for lønmodtagerne. Denne type fagbevægelse arbejder for, at lønmodtagernes interesser bliver imødekommet i fremtidens samfund og for en ansvarlighed i forhold til udsatte grupper. Her skal fagbevægelsen fungere som et ståsted og en guide i en foranderlig verden. Den personlige fagbevægelses grundholdning er, at hvert enkelt menneske er unikt, og dens opgave er at skabe og informere om muligheder, der kan give frihed til selvudfoldelse, selvrealisering, socialt samvær og arbejdsglæde.

I debatoplægget tilkendegav LOs forbundsudvalg det synspunkt, at alle tre scenarier indeholdt elementer, der ville komme til at spille en rolle i fremtidens fagbevægelse. Den sociale fagbevægelse var efter forbundsudvalgets mening den nuværende fagbevægelses fundament, og denne form for fagbevæ-gelse kunne derfor ligge meget tæt på fagbevægelsens fremtidige værdigrundlag. Forbundsudvalget så derimod den personlige og den professionelle fagbevægelse som instrumenter, man kunne benytte sig af i fremtiden.

Hvad fik de ud af det i LO?

Endnu har LO ikke oplevet en målbar effekt af kampagnen, og måske handler kampagnen i virkeligheden mere om branding. Morten Madsen, afdelingsleder i LO, udtaler: »en kampagne er noget der tager tid, og Ignore-it skulle gerne følges op af en række unge, der oplever, at fagforeningen er der for dem, og at de får hjælp til deres personlige udvikling, uddannelse, arbejdsmiljøproblemer, får muligheder for at deltage i fagpolitiske aktiviteter med ligesindede osv.«.

Om fagbevægelsen i fremtiden siger Morten Madsen: »Fællesskabet er forudsætningen for individets muligheder. I ,gamle dage` var organisationerne de væsentligste aktører i varetagelsen af medlemmernes interesser. I dag er tillidsrepræsentanterne i centrum - i fremtiden er det den enkelte selv. Fagbevægelsens rolle bliver i højere grad at coache den enkelte for eksempel gennem tillidsrepræsentanter, faglige ressourcecentre og internettet via netlæring«. Morten Madsen mener dog stadig, at fagbevægelsen skal være med til at forhandle de overordnede rammer på plads med arbejdsgivere og det politiske system.

Dermed kan det siges, at fagbevægelsen stadig kommer til at indtage rollen som den sociale fagbevægelse, der danner grundlag for individets muligheder, og det ser derfor ud til, at LO følger opskriften på fremtidens fagbevægelse. Men spørgsmålet er, om Ignore-it og satsningen på de solidariske individualister er forebyggelse mod fremtidens udfordringer, eller om de tre fremtidsscenarier er blevet overhalet af nutiden, så helbredelse er nødvendig?

Helbredelsen kunne for eksempel bestå af de strukturændringer FAYL's formand, Erik Jylling, foreslog i artiklen »Lægeforeningens struktur må laves radikalt om« i Ugeskriftet nr. 35, 2002 s. 4115 ff. Som LO kommer FAYL sandsynligvis også til at inddrage de solidariske individualister i fremtiden: »Man kan godt være individuel og stadig have et stærkt kollektivt, solidarisk engagement ved at udnytte de stærke til at løfte de svage«, udtalte formanden.