Hjælpen er kun to klik væk, når diagnosen driller

Midt i en influenzatid, konsultationen er fyldt, og her kommer tilsyneladende endnu et tilfælde.

Men er patienten - en midaldrende mand - ikke lidt mere medtaget end de andre? Han er en sjælden gæst hos lægen, nu klager han over langvarig feber, ømhed i kroppen og generel utilpashed. Lægen lytter på patientens hjerte og finder en mislyd. Et par museklik i Lægehåndbogen bekræfter, at symptomerne svarer til infektiøs endokarditis (betændelse i hjerteklappen) Lægehåndbogen fortæller også, hvilke undersøgelser, der bør foretages for at stille den endelige diagnose og hvilken behandling, der har vist sig mest effektiv. Lægen beslutter efter få minutters læsning, at patienten bør indlægges.

Danske praktiserende læger har nu i et års tid haft mulighed for at støtte sig til det elektroniske opslagsværk Lægehåndbogen.DK. Og nu er endnu et internetbaseret hjælpemiddel måske på vej til danske læger. Nemlig det engelske Map of Medicine, som Sundhedsstyrelsen i øjeblikket afprøver via et pilotprojekt på bl.a. Svendborg Sygehus.

Map of Medicine indeholder p.t. kliniske retningslinjer for omkring 400 diagnoser indenfor i alt 28 specialer. Map of Medicine består af en lang række flowcharts med skematiske oversigter over forløbet af forskellige sygdomme og behandlingen af dem. Map of Medicine henvender sig til læger og andet sundhedspersonale i både praksis- og hospitalssektoren.

Læger skal opdateres

Ifølge afdelinglæge, kardiolog og medlem af Lægeforeningens bestyrelse, Klaus Klausen, er der behov for et hurtigt informationssystem. Udviklingen løber hurtigt fra de hidtidige kliniske referenceprogrammer. De er flere år undervejs og konklusionerne kan være forældede, når de endelig offentliggøres.

"Lægevidenskaben udvikles med rekordfart. Indenfor mit eget felt, kardiologien, offentliggøres nærmest et nyt forskningsresultat om ugen. Og sådan er det indenfor mange lægelige specialer. Det er nærmest umuligt for den enkelte speciallæge at holde sig opdateret indenfor alle specialer. Så vi har afgjort brug for et informationssystem, der sikrer os den nyeste evidensbaserede viden om allehånde lidelser og behandlingen af dem. Kun på den måde kan vi sikre patienterne den bedst kvalificerede behandling. Og vi kan samtidig sikre, at der ikke bliver for stor forskel på behandlingen fra læge til læge og fra hospital til hospital," siger Klaus Klausen.

Han har selv prøvet Map of Medicine og betegner it-teknologien som yderst brugervenlig. "Selve indholdet er derimod for spinkelt og lever ikke op til de behov, vi som læger har i dagligdagen. Det faglige niveau er på linje med den viden en nystartet læge eller medicinstuderende, ligger inde med. Man må meget hurtigt gå videre til søgemaskinen Google og ind på specialiserede sites, hvis validitet ikke umiddelbart kan vurderes," siger Klaus Klausen.

Han mener heller ikke, at det engelsksprogede indhold i Map of Medicine umiddelbart kan oversættes til dansk. "Der forestår et kæmpearbejde med at gøre indholdet up-to-date. Men den største udfordring til systemet er, at det hele tiden skal være opdateret. Det kommer til at koste penge - og hvem skal betale? Økonomien i sundhedssektoren er én barriere for at indføre Map of Medicine som beset. En anden barriere er, at vi i Danmark ikke har helt den samme behandlingstradition som englænderne. Vi har desuden tradition for at være meget omkostningsbevidste med vores sundhedskroner. Vi bruger ikke bare ny, dyr medicin, hvis der kun er marginale gevinster ved det. Derfor kan vi ikke uden videre annektere informationerne i Map of Medicine."

Ifølge Klaus Klausen bør et kommende internetbaseret videnssystem for hospitalssektoren forankres i de danske, lægefaglige selskaber, som skal have ansvaret for, at systemet hele tiden er opdateret. "Men det vil kræve en økonomisk kompensation til dem, som skal foretage den faglige vedligeholdelse."

Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsens afdeling for Sundhedsplanlægning, Lisbeth Høeg-Jensen, stiller sig uforstående overfor disse indvendinger. Hun peger på værdien af via én indgang at kunne få adgang til både grundlæggende og mere specialiseret viden. "Map of Medicine lægger heller ikke op til brug af ny og dyr medicin. Tværtimod baserer systemet sig på vurderingerne fra det internationalt ansete britiske kvalitetsinstitut NICE, som også inkluderer økonomiske overvejelser. Opdateringen foregår løbende, og planen er, at den danske tilpasning skal foregå i samarbejde med de lægevidenskabelige selskaber. Det vil også gøre det muligt at linke ud til mere specialiseret viden, som f.eks. selskabernes egne retningslinjer," siger hun og understreger, at Sundhedsstyrelsen ikke opfatter Map of Medicine som en erstatning for Lægehåndbogen. "De har hver deres styrker, og der er plads til begge dele," siger hun.

Lægehåndbogen

Danske Regioner købte for et par år siden den norske udgave af Lægehåndbogen/ Norsk Elektronisk Lægehåndbog, mens Lægeforeningen påtog sig opgaven med at oversætte, tilpasse og opdatere informationerne til danske forhold.

Arbejdet ventes færdigt om ca. halvandet år. Omkring 10 pct. af indholdet er nu oversat til dansk. I mellemtiden kan brugerne benytte sig af den norsksprogede udgave.

Chefredaktør på Lægehåndbogen, professor Torben V. Schroeder, fortæller at Lægehåndbogen er opbygget som et traditionelt lægeleksikon -blot i elektronisk form, mens Map of Medicine er mere forløbsorienteret og følger patientens vej gennem systemet.

Der er tale om to videnssystemer, som skal hjælpe læger og andet sundhedspersonale i deres beslutning om valg af behandling. Lægehåndbogen er skrevet direkte til den praktiserende læge, sundhedspersonalet og patienterne. Map of Medicine henvender sig derimod til alle læger i samtlige sektorer.

- Er der brug for to forskellige systemer, der basalt set kan det samme, i et lille land som Danmark?

"Det er svært at forestille sig et system, der kan dække samtlige personalegrupper, men selvfølgelig er Lægehåndbogen og Map of Medicine en slags konkurrenter," medgiver Torben Schroeder.

"Map of Medicine kan ganske vist bruges i alle sektorer, men vi mener, at de praktiserende læger har brug for et andet informationsniveau end hospitalslægerne. Den praktiserende læge bliver i modsætning til hospitalslægen konfronteret med alt fra nedgroede negle til sjældne livstruende sygdomme, som han/hun måske kun har hørt om eller mødt ganske få gange i sin karriere. Han/hun har ikke tid til at surfe rundt på nettet, men skal kunne finde svaret i løbet af 15 sekunder. Den norske Legehåndbok er blevet meget rost for sin funktionalitet, og den egenskab har vi lagt stor vægt på at få overført til den danske udgave.

En fordel ved det norske it-baserede vidensystem er i øvrigt, at al medicin i Norge har samme handelsnavn som medicinen har herhjemme," fortæller Torben V. Schroeder.

Når Lægehåndbogen er færdig, består næste udfordring i at sikre den fremtidige opdatering af informationer.

"Vi vil sætte et system op, så vi bredt kan overvåge og følge nyhedsstrømmen på sundhedsområdet både nationalt og internationalt. De sygdomsområder, hvor udviklingen går hurtigst og hvor der er håb om gennembrud i behandlingen, vil blive fulgt mest intensivt," siger Torben Schrøder.

Investeringen skal plejes

Det var en bevilling på 25 mio. kr. fra den kommunale momsfond, der tilbage i 2006 gjorde det muligt for Danske Regioner at investere i Lægehåndbogen.

Og Danske Regioner har ingen planer om at droppe sin investering i den, fortæller kontorchef i Danske Regioner, Lisbeth Nielsen.

Hun vurderer Lægehåndbogen og Map of Medicine til at være to ret forskellige produkter.

"Map of Medicine befinder sig endnu kun i pilotfasen, systemet er endnu ikke oversat til dansk, og vi ved slet ikke, om brugerne vil blive glade for det. Map of Medicine kan efter vores mening ikke dække de behov, almen praksis har. Omvendt mener vi, der er brug for et værktøj, der som Lægehåndbogen er rettet mod at højne kvaliteten i almen praksis. Systemet er velafprøvet og let tilgængeligt for alle borgere via Sundhed.dk. Endelig kan det være med til at højne informationsniveauet hos patienterne og dermed bedre dialogen mellem læge og patient," fortæller Lisbeth Nielsen.

Hun fortæller videre, at Danske Regioner overtager ejendomsretten til det danske indhold af Lægehåndbogen i løbet af tre år. "Det vil derfor være naturligt for os at drive den videre i samarbejde med Lægeforeningen," siger Lisbeth Nielsen. Hun mener ikke, der er noget stort behov for endnu en aktør på området for it-baserede videnssystemer, men vil dog ikke afvise et samarbejde med Map of Medicine, hvis den kommende evaluering af systemet falder heldigt ud.

Pilotforsøg

Sundhedsstyrelsen har foreløbig investeret ca. 1 mio. kr. i brugsretten til en pilotafprøvning af Map of Medicine. Pilottesten er færdig med udgangen af september.

Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsens afdeling for sundhedsplanlægning, Lisbeth Høeg-Jensen, fortæller, at formålet bl.a. er at undersøge, hvorledes det sundhedsfaglige indhold i Map of Medicine svarer til klinisk praksis i Danmark.

"Map of Medicines kliniske retningslinjer for behandling af lungebetændelse og leddegigt er som led i pilottesten blevet afprøvet på Svendborg Sygehus. Sideløbende hermed er der blevet afholdt workshops for praktiserende læger og sygehuslæger på sygehusene i Herlev og Svendborg," fortæller Lisbeth Høeg-Jensen. Hun afventer det endelige resultat af pilottesten, før hun vil spå om projektets videre skæbne. "Men de foreløbige tilbagemeldinger fra klinikere, som har deltaget i arbejdsgrupper, workshops, brugervenlighedstests og spørgeskemaundersøgelse er meget positive. En del af pilotafprøvningen er også en vurdering af indhold og funktionaliteter i henholdsvis Lægehåndbogen og Map of Medicine," fortæller Lisbeth Høeg-Jensen.

Overlæge Flemming Egede fra lungemedicinsk afdeling har været med til at pilottesten. Han er foreløbig fuldt tilfreds med Map of Medicine.

"En fordel ved Map of Medicine er, at f.eks. alle de medicinske afdelinger, der hidtil har haft hver sin instruks vedr. behandling af lungebetændelse, nu får en fælles standardiseret instruks. Det kan kun være med til at højne kvaliteten," siger han.

Meget afhænger også af den businesscase på Map of Medicine, som skal gennemføres sidst på året. De investeringer, man gør, skulle gerne stå mål med fordelene ved systemet. Både pilottest og businesscase vil indgå i den samlede evaluering af det kliniske it-værktøj. Sundhedsstyrelsen forventer dog, at der vil være penge at spare på systemet, fordi indholdet kan genbruges af regioner og sygehuse. "Fordelen ved Map of Medicine er, at indholdet kan tilpasses, så det svarer til regionale og lokale forhold. Altså f.eks. specifikt til den enkelte afdelings eller det enkelte lægehus´ praksis, udstyr og personale. Hver enkelt afdeling eller planlægningsområde kan med udgangspunkt i den centrale vidensbank designe de kliniske guidelines/forløb helt lokalt ved at skrive deres egne informationer/erfaringer og organisatoriske forhold ind i systemet. Herudover kan den enkelte læge skrive personlige noter til de forskellige forløb."

I øjeblikket findes der ca. 50 regionale/lokale views i England og Wales.

"Vi mener, der er brug for én fælles indgang til den eksisterende viden på tværs af sektorer og faggrupper, som præsenterer det samlede patientforløb grafisk og let overskueligt. Her skal både hospitalslæger og praktiserende læger kunne læse om de anbefalede behandlingsforløb på nationalt, regionalt og også lokalt niveau, samt kunne linke videre ud til f.eks. mere specialiseret viden relevante steder i forløbet," fortæller Lisbeth Høeg-Jensen, Sundhedsstyrelsen.

Læs mere på www.mapofmedicine.com

Ros fra en bruger

Map of Medicine bliver i øjeblikket testet indenfor specialerne lungemedicin(specifikt pneumoni) og reumatologi(specifikt leddegigt) på Svendborg Sygehus. Det betyder, at godt 70 læger siden 1.maj har arbejdet med systemet i dagligdagen, når de skulle behandle patienter med henholdsvis lungebetændelse og leddegigt.

Overlæge Flemming Egede fra lungemedicinsk afdeling er foreløbig fuldt tilfreds med Map of Medicine. "Vi har arbejdet med en fordansket udgave. Afdelingsinstrukserne bliver revideret en gang om året, og man må regne med, at der skal laves lokale tilpasninger. Det er jo ikke alle instrukser lavet i England, der uden videre kan hives ned over hovedet på en dansk befolkning.

F.eks. bruger vi her i Danmark hovedsagelig penicillin til behandling af lungebetændelse, mens man i England slås med store resistensproblemer og derfor behandler med bredspektret antibiotika," fortæller Flemming Egede. Han har i forbindelse med pilottesten været med til at revidere teksten om behandling af lungebetændelse i samarbejde med bl.a. Dansk Lungemedicinsk Selskab.

En forudsætning for MOMs´ succes er dog, at det kan integreres i de eksisterende lokale EPJ-systemer, siger Flemming Egede. "Hvis MOM skal fungere som en arbejdsstøtte, er det et must, at man kan komme ind i det ved et klik på et enkelt ikon, når man allerede har patientens elektroniske journal på skærmen."

Det mener DSAM om Map of Medicine:

"DSAM(Dansk Selskab for Almen Medicin) er noget afventende over for Map of Medicine. Vi har sundhed.dk, der var tænkt som alle lægers (og borgeres) sundhedsportal - og nu har vi fået

Lægehåndbogen. Lægehåndbogen er jo for tiden ved at blive redigeret og "fordansket", og vi ved ikke helt, hvordan den lander endnu. Ydermere har vi i almen praksis et elektronisk informationssystem kaldet Medibox (p.t. kræver det abonnement), som også kan anvendes af hele klinikken, og hvor vi finder, der ligger en del muligheder i fremtiden. Derfor står det ikke

lysende klart for DSAM, hvordan Map of Medicine skal passe ind i dette landskab. Jeg er derfor spændt på at se Sundhedsstyrelsens præsentation af systemet og den planlagte evaluering af pilotafprøvningen." Roar Maagaard, formand for DSAM.

Fakta om MoM

Map of Medicine består af en række "views"/udgaver:

International view er de originale engelsksprogede forløb.

Denmark view er nationalt tilpassede danske forløb.

Regioner, sygehuse, læger m.fl. kan lave deres egne "views"/udgaver. Der er pt. ca. 50 regio nale/lokale views i England og Wales.

Sådan fungerer Map of Medicine, MOM: Et forløb starter ved mistanke om specifik sygdom/diagnose, og løsningen er struktureret efter flow-diagrammer og beslutningspunkter i patientforløb.

MOM, er et engelsksproget, it-baseret vidensystem.

MOM indeholder p.t. klinisk viden i form af knap 400 primært diagnosespecifikke pathways (forløb).

En pathway er baseret på evidensbaserede kliniske retningslinjer og sekundær litteratur. Forløbene dækker både forløbet i almen praksis og i sekundær sektor.

De enkelte forløb gennemgår årligt en reviewproces med henblik på eventuel opdatering.

Forløbene i Map of Medicine beskrives som forløbsdiagrammer med uddybende
tekst knyttet til de enkelte trin i forløbet.
Forløbene er opdelt i grønne og blå trin alt efter, om det er dele af patientforløbet, der udføres i primær eller sekundærsektor.
Indholdet i Map of Medicine er p.t. baseret på et samarbejde med British Medical Journal
(BMJ), som sikrer det evidensbaserede grundlag via kliniske retningslinjer og anden sekundær litteratur. BMJ foretager løbende opdaterende litteratursøgningertil de enkelte forløb.

Sundhedsstyrelsen gennemfører i samarbejde med Digital Sundhed et pilotprojekt for at teste Map of Medicine på fem parametre:

1. Kan Map of Medicine sikre hurtigere udvikling, opdatering og formidling af kliniske retningslinjer?

2. Kan Map of Medicine anvendes til formidling af pakkeforløb og forløbsprogrammer for kronisk sygdom?

3. Kan Map of Medicine anvendes i daglig klinisk praksis?

4. Findes der alternativer til Map of Medicine?

5. Hvordan spiller Map of Medicine sammen med eksisterende videndelingssystemer i Danmark?

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Digital Sundhed

Læs mere på www.mapofmedicine.com

FAKTA om Lægehåndbogen

Lægehåndbogen er et gratis, internetbaseret opslagsværktøj, målrettet både praktiserende læger og borgere, der giver en nem og hurtig adgang til opdateret viden om sygdom og behandling mv.

Danske Regioner og regionerne ejer Lægehåndbogen, som er tilgængelig via Den fælles offentlige sundhedsportal - www.sundhed.dk. Ifølge en aftale med Danske Regioner står Lægeforeningen for den redaktionelle proces forbundet med at omsætte Norsk Elektronisk Legehåndbok (NEL) til danske forhold. Lægeforeningen har nedsat et sekretariat med en chefredaktør og en redaktion med tre alment praktiserende læger og ca. 20 lægefaglige specialister, samt faglige bedømmere (pier review'er).

Hele Lægehåndbogen skal være etableret i en dansk udgave senest oktober 2011, men forventes færdig april 2011. Det vil sige, at 6.000 artikler (ca. 3.000 faglige artikler og ca. 3.000 borgerrettede artikler) samt ca. 1.000 stk. visuelt materiale er oversat og omsat til danske forhold.

Lægehåndbogens sundhedsfaglige målgruppe er primært almen praksis, hvor Lægehåndbogen skal bidrage med hurtig, nem og direkte elektronisk adgang til opdateret viden og klinisk vejledning, der understøtter kvaliteten af de kliniske ydelser, både før, under og efter konsultationen. Det forventes også, at øvrige faggrupper i primærsektoren kan drage nytte af Lægehåndbogens indhold.