Skip to main content

Hjemmeblodtryksmåling anvendes meget uensartet af de praktiserende læger

Formand for Fagligt Udvalg Poul Brix Jensen, poul.brix@dadlnet.dk

1. nov. 2005
3 min.

Som regel er det sådan, at når en ny ydelse i Landsoverenskomsten indføres, skal den gerne modtages som et resultat af kloge overvejelser og have sin legitimitet i, at ydelsen skal gøre en forskel - både for lægen og for patienten. Ideelt set bør nyindførte typer af ydelser i Landsoverenskomsten derfor også evalueres for at vurdere, om intentionerne for ydelsen bliver opfyldt. Det er dog aldrig tidligere gennemført systematisk, men har alene beroet på overordnede skøn og vurderinger.

Fagligt Udvalg under Landsoverenskomsten forsøger at udvikle evalueringsinstrumenter, der kan anvendes i disse situationer.

Som det første projekt i dette forløb, har Fagligt Udvalg evalueret tillægsydelse 2146 om hjemmeblodtryksmåling (HBM). Denne ydelse blev indført i Landsoverenskomsten den 1. april 2003. Fagligt Udvalg har udarbejdet en vejledning om, hvordan hjemmeblodtryks-måling anvendes i almen praksis [1].

Evalueringen er gennemført af Thorsen & Partners [2] og kan læses i sin helhed på P.L.O.s hjemmeside (www.dadlnet.dk\PLO).

Rapporten hviler på statistiske oplysninger, som er indsamlet i løbet af en 10-måneders periode, interviews med 21 læger og 25 patienter.

Sygesikringsudgifterne til ydelsen udgør knap 10 mio. kr. om året, og det svarer til knap 75.000 ydelser (svarer til cirka 20 HBM pr. praktiserende læge pr. år). Der er en variation mellem amterne, som betyder, at der i nogle praksis blev gennemført fire gange så mange hjemmeblodtryksmålinger som i andre praksis. Da undersøgelsesperioden var ved at slutte, var forskellen dog betydeligt mindre. Her viste det sig, at 85% af alle praksis (ydernumre) nu anvendte ydelsen. Almen praksis anvender således HBM i stigende omfang. Formålene med at indføre denne tillægsydelse (reduktion af white coat hypertension og mere præcis behandling af hypertonikere) er formentlig i et vist omfang imødekommet, selvom der ikke er nogen dokumentation herfor.

Et andet af rapportens hovedfund er den store variation i håndteringen af ydelsen. Af de 21 interviews med læger og de 25 telefoninterviews med patienter fremgår det, at langtfra alle læger holdt sig til de opstillede krav og anbefalinger. Mange af lægerne kendte da heller ikke til vejledningerne endsige indholdet i dem - de af dem, der gjorde, valgte ikke altid at følge anbefalingerne. Årsagen til dette modsætningsforhold kan skyldes, at vejledningerne endnu ikke er blevet implementeret aktivt.

Fagligt Udvalg har derfor bedt DSAM om at medvirke til at udarbejde en kort og præcis vejledning, som skal sendes ud til alle praktiserende læger. Samtidig skal der udarbejdes en skriftlig patientinstruks, som skal udleveres, når patienten låner blodtrykmålingsudstyret med hjem. Udvalget vil anmode Laboratoriekonsulentordningen om at inddrage hjemmeblodtryksmåling og -apparater i deres konsulentarbejde.

Generelt har evalueringen vist, at der er behov for at sikre en god vejledning og information til de praktiserende læger, når en ny ydelse indføres. Det vil Fagligt Udvalg fremover sørge for, der bliver taget initiativ til, når nye ydelser skal implementeres.

Fagligt Udvalg planlægger nu en evaluering af depressionsudredning og opfølgning (ydelserne 2147 og 2148).

Se også artiklen på "Lidt for meget tryk på" (side 205 i dette nummer af Ugeskriftet).


Referencer

  1. Vejledning om anvendelse af klinikpersonale, elektronisk kommunikation mellem læge og patient, konsultation telefonkonsultation, forebyggelseskonsultation, e-mail-konsultation, medicinordination og tillægsydelser efter landsoverenskomsten om almen lægegerning mellem Syge-sikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation, april 2003.
  2. Thorsen T, Dalsted R. Hjemmeblodtryksmåling i almen praksis. Udbredelse, brug og vurderinger af tillægsydelse 2146. Thorsen & Partners, marts 2004.