Et stigende antal hjemmefødsler koster på fødegangene, mener læger. »Betalingen til hjemmefødslerne kommer jo fra den kasse, hospitalet ellers kunne have brugt. Og vi mangler i forvejen ressourcer på landets fødegange«. Hjemmefødselsjordemor afviser bekymringen. »Vores hjemmefødselspakke er billigere end prisen på en naturlig fødsel på et sygehus. Og det afgiver jo ressourcer til sygehusene«.
Danskerne er blevet mere reproduktive. I 2013 kom 55.873 nye små danskere til, i 2016 var fødselstallet steget til 61.614. Og stigningen ser ud til at fortsætte. Ifølge en prognose fra Danske Regioner, vil der i 2025 blive født omkring 72.000. Det lægger pres på fødegangene.
Det er ikke kun på fødestuerne, at flere bliver født. I perioden 2013-2016 er antallet af hjemmefødsler også steget. I 2016 kom 1.718 børn til verden hjemme. Det svarer til 2,8 procent af samtlige fødsler og er mere end en fordobling i forhold til 2013, hvor 675 børn blev født hjemme.
I Danske Regioners kortlægning fra sidste efterår af svangreomsorgen, kan man læse, at »en hjemmefødsel, uden senere komplikationer, letter hospitalet for en indlæggelse«. På den måde kan man altså sige, at hjemmefødsler i 2016 sparede hospitalerne for 1.718 indlæggelser. Betyder det, at hjemmefødsler kan være en løsning på travlheden på fødegangene?
Ikke nødvendigvis, siger ledende overlæge på Gynækologisk-obstetrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, Jannie Dalby Salvig.
»Det er rigtigt, at fødsler, som gennemføres hjemme, er uden den teknologi, vi anvender på hospitalet, og uden læger. Men på mange fødesteder, stiller fødeafdelingen en jordemoder til rådighed i hjemmet, og så er jordemoderen fuldstændig taget ud af de øvrige opgaver på afdelingen. På den måde kan hjemmefødsler dræne fødeafdelingen for personale. Det skal vi have for øje«, siger hun.
Hun frygter, at et stigende antal fødsler i hjemmet, kan skabe A- og B-hold hos fødende. At de hjemmefødende får den ønskede en til en-pleje fra jordemoderen, mens det skaber yderligere travlhed på fødegangen og dermed mindre tid til de fødende på hospitalet.
»Det, at flere føder hjemme, må ikke blive på bekostning af de gravide, som vi direkte fraråder hjemmefødsel. Vi skal sikre, at alle gravide får det faglige beredskab, de har brug for«.
En del gravide vil nemlig blive frarådet hjemmefødsel. Før sundhedspersonalet kan anbefale at føde hjemme, skal en række kriterier være på plads: Det skal være en ukompliceret graviditet. Fødslen skal starte spontant omkring terminen, og barnet skal stå med hovedet nedad ved fødslen. Kvinder, som bærer mere end ét barn, har forhøjet blodtryk eller tidligere har fået kejsersnit frarådes at føde hjemme.
Jannie Dalby Salvig mener desuden, at hjemmefødsler skaber et yderligere pres på fødegangene, fordi hjemmefødsler især trækker erfarne og robuste jordemødre.
»Hvis andelen af hjemmefødsler stiger til for eksempel ti procent, må vi øge bemandingen tilsvarende. Det kan dræne fødeafdelingen for de mest erfarne jordemødre, idet de jordemødre, der trives med at varetage hjemmefødsler, typisk er mere erfarne. En fødsel kan udvikle sig fra at være normal til kompliceret i løbet af meget få minutter. Så det kræver erfaring og robusthed at stå alene i hjemmene«.
De fødsler, der er tilbage på hospitalerne, ender med at være de tunge fødsler med syge gravide eller fostre. Og hvis du suger penge ud af systemet til den lette kategori, bliver de tunge endnu større tabere. Thomas Larsen, ledende overlæge på Gynækologis-obstetrisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital
Thomas Larsen, som er ledende overlæge på Gynækologis-obstetrisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, er også bekymret for A- og B-hold.
»De fødsler, der er tilbage på hospitalerne, ender med at være de tunge fødsler med syge gravide eller fostre. Og hvis du suger penge ud af systemet til den lette kategori, bliver de tunge endnu større tabere«.
Han mener, at det risikerer at gå ud over den kvalitet og sikkerhed, som danske fødsler er kendt for.
»Siden man nedlagde fødeklinikkerne for cirka tyve år siden, har vi fået en kvalitet, der er uden sidestykke. Jordemødre, fødselslæger, anæstesilæger og børnelæger under samme tag gør, at fagligheden er stærkt til stede på alle parametre. Og hvis man begynder at splitte det op, tror jeg, vi kommer til at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed. Jeg er simpelthen bange for, at vi havner tilbage til 80'er-start 90'er tilstande«, siger han.
I en ny dansk statusartikel om hjemmefødsler lyder konklusionen, at »kvinder, som ønsker at føde hjemme eller på klinik, kan oplyses om, at risikoen for obstetriske indgreb og fødselsbristninger synes at være mindre ved hjemme- og klinikfødsler end ved fødsel på et hospital. Førstegangsfødende bør endvidere oplyses om, at en ud af tre vil blive overflyttet under fødslen, og at der måske er en nedsat risiko for barnet ved at planlægge en fødsel på et hospital«.
»Der er en forskel på at føde hjemme og på hospital«, siger Thomas Larsen.
»Selvom jordemødrene er ekstremt dygtige, og vi visiterer hjemmefødslerne fuldstændig korrekt, kan man aldrig komme uden om uforudsigeligheden i fødsler. Vi oplever heldigvis ikke særlig tit, at man pludselig har en situation, som skal reddes. Men det giver sig selv, at jo længere væk hjælpen er, jo længere tid tager det at få styr på situationen, og jo mere risikabelt bliver det«.
Han opfordrer til at holde fødslerne under ét tag og bruge ressourcer på at få udviklet fødemiljøerne og arbejdsmiljøet for jordemødre og fødselslæger. Og inspirationen skal hentes hos hjemmefødslerne, mener han. Han kan nemlig godt forstå, at nogle kvinder ønsker hjemmefødsler.
»Selvom vi på fødeområdet har kvalitet i verdensklasse, har vi stadig et stykke vej med at få indrettet fødestuerne, som godt kan virke meget mekaniske og operationsstueagtige. Vi må forsøge at udvikle fødestuer, som kan stimulere og understøtte den naturlige fødsel, og der kan der være en værdi i at kigge til hjemmefødslerne, så fødestuerne virker genkendelige i forhold til det miljø, man normalt går i«.
Et eksempel er sansefødestuen på Regionshospitalet Herning, som er konstrueret til at stimulere en naturlig fødsel med særlig indretning af lys, billeder og farver.
»Teorien er, at man får en stimulering af fødselshormonerne. Men også det, at man går ind i en lille lomme, hvor der er tid nok, hører vi, virker stimulerende for den naturlige fødsel«, siger Thomas Larsen.
Web-tv: Hjemmefødsler i Danmark
Hjemmefødslerne er organiseret forskelligt. På nogle hospitaler tager den vagthavende jordemoder på fødegangen hjem til den fødende kvinde. Andre steder foregår fødslerne gennem »Kendt Jordemoderordning«, hvor et særligt korps fra fødeafdelingen tager ud, når der er hjemmefødsler. Og Region Sjælland har finansieret en selvstændig hjemmefødselsordning, som honoreres pr. hjemmefødselsforløb. I dag er der 14 jordemødre i denne ordning. En af dem er Susanne Warming.
I Region Sjælland er antallet af hjemmefødsler højt. Susanne Warming oplyser, at 7,2% af de gravide i regionen i 2017 var tilknyttet ordningen, og tallet forventes at stige til ti procent inden for de næste fem år.
Hun genkender ikke de to ledende overlægers bekymring om ressourceudtræk og A- og B-hold. Tværtimod mener hun, at hjemmefødslerne kan aflaste fødeafdelingerne.
»Jeg ser det lige omvendt. Jo flere, der føder hjemme med en hjemmefødselsordning uden for sygehusregi, jo flere ressourcer bevares der på fødegangene til de fødende, som har brug for den hjælp, som kan gives på et sygehus. Vores hjemmefødselspakke er billigere end prisen på en naturlig fødsel på et sygehus. Og det afgiver jo ressourcer til sygehusene«, siger hun.
Hun understreger, at jordemødrene på fødegangene også er kompetente til selvstændigt at varetage den normale fødsel.
»Men mange siger op, fordi de pålægges en masse procedurer og rutiner, som forstyrrer fødslerne og dermed skaber behov for indgreb«, siger hun.
Region Sjælland betaler cirka 17.000 kroner til Hjemmefødselsordning Sjælland for et samlet fødselsforløb med graviditetsbesøg og jordemoderkontakt den første uge efter fødslen. Ifølge Region Sjælland reduceres honoraret til det halve, hvis forløbet rykker ind på et hospital mellem uge 25 og 36. Sker det inden uge 25, får jordemødrene i ordningen intet honorar.
Ifølge Sundhedsdatastyrelsen er gennemsnitstaksten for en naturlig hospitalsfødsel 27.258 kroner for førstegangsfødende og 23.343 kroner for fleregangsfødende.
Hjemmefødsel – en debat om mere end et muligt fødested
Ledende overlæge Jannie Dalby Salvig mener, at særskilte beredskaber som Hjemmefødselsordning Sjælland er en god ting, da det ikke trækker jordemødre fra fødegangene. Hun frygter dog, at det kan betyde, at udviklingen ikke følges ad.
»Jeg så hellere en model, hvor man anerkendte behovet for et selvstændigt beredskab til hjemmefødsler – men hvor det var integreret organisatorisk under fødeafdelingerne. Hvis personalegruppen er samlet, tror jeg, at man har bedre mulighed for at sikre, at de fødende får samme faglige niveau og tilbud«, siger hun.
Selvom hjemmefødselsordningen er en selvstændig enhed, er det ikke helt adskilt, forsikrer Susanne Warming.
»Vi har faglig udveksling – ud over den daglige udveksling, hvor vi ringer ind, hvis vi gerne vil have vendt en gråzone, har vi årlige møder med ledende jordemødre og obstetriske kontaktlæger på hvert fødested i regionen. Vi gennemgår også løbende overflytningsforløb, og hvordan samarbejdet har været ved dem«.
Hun nævner også et loft over antallet af hjemmefødsler pr. jordemoder som eksempel.
»Vi får stykvis betaling, men vi skal ikke bare score kassen. Når vi når op omkring 40 gravide om året pr. jordemoder i et team, begynder vi at se efter en jordemoder mere. Så går vi lidt ned i indtægt i en periode, men så arbejder vi os stille og roligt op igen«.
Rikke Damkjær Maimburg er jordemoder og lektor ved Aarhus Universitetshospital og har siden 2015 indsamlet data om hjemmefødsler. Blandt andet vedrørende de overflytninger, som fylder en del i debatten.
Hendes registrering viser, at 28 procent af de kvinder, der starter en fødsel hjemme, bliver overflyttet. Tallet er samlet for første- og fleregangsfødende. Den hyppigste årsag til overflytning under fødslen er ifølge Rikke Damkjær Maimburg manglende fremgang i fødslen, mens den hyppigste årsag efter fødslen er, at jordemoderen har brug for bedre arbejdsforhold til at sy kvinden korrekt sammen.
»Langt de fleste overflytninger er det, vi kalder ikkehaste-overflytninger, hvor tiden ikke er af betydning. Mange af de fødsler, der bliver flyttet ind på hospitalet, skyldes, at jordemoderen har set tegn på, at fødslen kan risikere at ende med en kompliceret tilstand i hjemmet. Og vi kan se, at en stor del af de overflytninger ender som ukomplicerede fødsler uden indgreb på hospitalet«, siger hun.
Ifølge hendes data udgør hjemmefødsler, der skal overflyttes, mindre end en procent af samtlige fødsler i dag.
Hos Hjemmefødselsordning Sjælland ligger andelen af overflytninger til sygehus på cirka ti procent, fortæller jordemoder Susanne Warming. At det ligger lavere end gennemsnittet i Rikke Damkjær Maimburgs opgørelse, forklarer hun med, at jordemødrene bliver mere rutinerede og specialiserede, fordi de arbejder fast med hjemmefødsler hver dag.
Hun mener ikke, at en stigning i antallet af hjemmefødsler vil være ressourcekrævende på grund af overflytningerne.
»Hvis andelen af hjemmefødsler hos os ender med at komme op på ti procent, vil det fortsat kun være hver tiende af dem, der bliver overflyttet. Så har man – med de 90 procent, som gennemfører fødslen hjemme – i alt reduceret rigtig meget belastning inde på fødegangen. At der så kommer den ene ind engang imellem, kan jeg ikke se, vil være en stor belastning«, siger hun.
Det kan Thomas Larsen fra Aalborg Universitetshospital til gengæld.
»Sagen er, at der ved en overflytning skal stå nogen i den anden ende og tage imod. Den helt store, fordyrende ting er, at det kræver den organisering, som vi har til alle fødsler – anæstesilæger, fødselslæger, børnelæger og anæstesiologer. Og beredskabet på fødeafdelingerne kan ikke justeres ned. De kan godt løfte noget mere, for om man ser én eller otte akutgravide i vagten koster det samme. Man kan ikke værre færre end det, man er i forvejen, for så er kompetencerne ikke dækket«, siger han.
Derfor mener han ikke, at beredskabet på hospitalerne bliver mindre af, at flere fødsler flyttes ud i hjemmene. Eller at det frigiver ressourcer til fødeafdelingerne. Tværtimod.
»Betalingen til hjemmefødslerne kommer jo fra den kasse, hospitalet ellers kunne have brugt af. Og vi mangler i forvejen ressourcer på landets fødegange«.
Jannie Dalby Salvig er enig i, at flere hjemmefødsler ikke alene er en løsning på det stigende fødselsantal.
»Det er billigere, når man udelukkende ser på ressourceforbruget til selve fødslen. Men det kan ikke ses isoleret. Det kan godt være, at vi skal have flere hjemmefødsler, hvis de gravide ønsker det. Men så må man fra politisk hold være villig til at sikre et beredskab til det – og sikre, at beredskabet på hospitalerne også følger med«.
