Hjertekirurg Hjortdal retter lyset mod de unge

De unge er dybt engagerede, mændene er mere omsorgsfulde, og antallet af kvinder vokser. Sådan oplever Vibeke Hjortdal næste generation af læger og den nye kultur på sygehusene, der er ved at spire frem. Den kendte børnehjertekirurg fra Aarhus Universitetshospital har i de seneste år flyttet sit fokus fra operationsgangen mod den kliniske forskning og de unge læger.

»Før var det børnehjerter og det at hjælpe det enkelte menneske, der var mest tilfredsstillende. Men der er også noget enormt tilfredsstillende i at se en hel gruppe mennesker vokse, se dem blive dygtige, lytte til deres problemer og hjælpe dem til at komme videre«, fortæller hun, da et livligt møde med en gruppe af ph.d.-studerende slutter hen på eftermiddagen.

Det har været en lang dag.

»Jeg skal lige ned og se til det barn, jeg opererede i morges, vil du ikke med?« spørger hun.

Et blegt lille ansigt med lukkede øjne hviler roligt på puden. Barnet har det godt, konstaterer Vibeke Hjortdal og går ud af opvågningsstuen. Nede ad gangen ligger et observationsrum, som hun viser frem. Engagementet lyser ud af hende.

»Her kan du se alle operationsstuerne«, siger hun.

Vi står et minut eller mere og kigger på væggen, hvor der er et panel med mellemstore fladskærme. De fleste af stuerne er tomme her sent på dagen, men på enkelte kan man følge kirurgernes arbejde, som var det dokumentarudsendelser på tv.

Mentoren Jens Christian Djurhuus

Oppe på første sal smækker Vibeke Hjortdal benene op på en stol i et tomt mødeværelse. Den 51-årige professor i kirurgi har en næsten drenget måde at grine højt og se folk direkte i øjnene på. Alligevel er det sproglige billede, som hun bruger til at beskrive sit nye fokus, hentet fra et kvindeligt univers:

»Det er ligesom med morrollen. Man skal holde børnene i hånden og lade dem gå selv. Man skal finde ud af præcis, hvornår man skal støtte, og hvornår man skal slippe, så de kan prøve selv. Jeg har meget stor tillid til, at folk kan klare opgaverne. Hvis de får ansvar, vokser de. Det har jeg fået med hjemmefra. Men nok i endnu højere grad fra nogle mennesker her«.

Vibeke Hjortdal ser sig selv som en del af en større helhed. Ligesom i en familie. Hendes mentorer har haft central betydning for, at hun fik lyst til at kaste sig ud i børnehjertekirurgien og senere i 2004 blev professor i hjerte-lunge-kirurgi.

»Hold da op, hvor er det fedt, og hvor man vokser af det, når man som ung får en mentor, og han lader en prøve nogle ting af. En som også er der, når man er ved at fejle, og hjælper ved at sige: ,Måske skulle du lige prøve det på denne her måde i stedet for ...'«

Hendes vigtigste mentor var professor, dr.med. Jens Christian Djurhuus, der i tre årtier var den indflydelsesrige leder af landets største kliniske institut, Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Her arbejdede hun som forskningsassistent og ph.d.-studerende i 1980'erne.

»Han havde tillid til os unge, og han har altid været min mentor«, fortæller hun.

Ortopædkirurg Ebbe Stender Hansen, der bl.a. rygopererede dronningen i 2003, er en anden af mentorerne.

»Med ham kunne man være ligeværdig samarbejdspartner i et projekt, selv om han vidste en masse mere, end jeg gjorde. Han kunne uddelegere, og han kunne vise respekt og værdighed til en anden, som var langt yngre, meget uerfaren og uvidende. Jeg har tænkt mange gange på, at den holdning ville jeg tage med mig i mit liv. Ebbe lyttede, selv om der var så meget forskel på os i uddannelsesniveau. Jeg var meget ung medicinstuderende, og han var erfaren kirurg. Jeg kunne have været hans barn, rent videnmæssigt«, siger hun eftertænksomt og tilføjer, at de ph.d.-studerende, som vi holdt møde med før, kunne have været hendes børn rent aldersmæssigt.

Vibeke Hjortdal har i sit lægeliv mødt folk, der var diametralt modsatte af Djurhuus og Stender Hansen. Typer, der kunne ødelægge unges spirende interesse med arrogance.

»Se lige de tre der«, siger hun og peger på nogle unge, der har listet sig ind i mødelokalet. De tre står og søger intenst på opslagstavlen for at finde et kursus eller foredrag.

»De er simpelthen som svampe, der suger viden til sig. Men det kan ødelægges af sådan en type, der kommer ind med en ,jeg-alene-vide-holdning'. Den type, der signalerer, at nu sidder jeg her og snakker med Vibeke, og så kan I unge blande jer udenom. Så kan man mærke, at al energien forsvinder i et lokale«.

Vibeke Hjortdal sammenligner de unge med sine patienter.

»De er meget forskellige. Er han en detaljerytter, der skal lære at skære hjørner af? Er han en af dem, der har svært ved at sætte sig ved computeren, så han skal have faste deadlines? Skal vi have fat i en eller anden, der kan lære ham at lave en skanning, jeg ikke kan?«

Forskning tæt på patienterne

Afdelingens forskning starter tit med et spørgsmål fra det daglige lægearbejde om eller fra forældrene. F.eks. har nogle spurgt, hvorfor deres barn bliver så let forkølet, eller hvilken chance barnet har for at få god livskvalitet.

»I dag er det sådan, at når forældrene spørger, kan jeg ofte sige: Jamen det har vi selv undersøgt. Kan vi ikke finde svaret i litteraturen, undersøger vi det selv. Gennem 10-15 år har vi lavet masser af den slags studier. Vi har f.eks. selv været ude og spørge børn, der blev opereret for 5-10-15 år siden, om deres livskvalitet. For mig hører det ind under forskning, at vi selv finder data«, siger hun.

»Der er nogle, der tænker meget snævert på forskning som basalforskning: celler og bakterier og mekanismer, og hvordan de virker. Jeg tænker meget bredere. Vi har lavet mange registerstudier, hvor vi tæller op, hvor mange er der af det ene eller det andet, og kigger på sammenhænge«.

Lægekunst er at gå ud over reglerne

At motivere de unge til at forske er ikke det eneste, der driver hende. Lægekunsten handler om at gå uden for rammerne, når det er nødvendigt. Det kræver erfaring og evne til at kombinere viden på nye måder.

Lægekunsten skal også formidles til næste generation.

»Meget af det, vi laver, er jo bygget op på mange års erfaring, men vi ved ikke altid, hvorfor det virker. Lægekunsten er også baseret på fornemmelser, der er underbevidste kombinationer af den viden, du har i forvejen. Jo mere viden, du har, des nemmere er det at lave noget nyt og anderledes. Når du går uden for rammerne af det, som du tror, du ved - og gør noget lidt andet. Det er det, jeg kalder lægekunst«.

Hun beskriver, hvad der helt praktisk sker, når lægekunst og kirurgi smelter sammen:

»I børnehjertekirurgien er mange forskellige ting meget anderledes, end de var ved sidste operation. Hullet i hjertet sidder f.eks. et lidt andet sted. Eller også har hjertet roteret på en lidt anden måde. Eller også er patienten lidt dybere, lidt længere eller lidt bredere. Så tænker du: Hvad er det, der ligger her? Hvis du går for langt ned dér, hvad er det, der ligger her? Nå ja, lednin gssystemet ligger der, og hvis du går for langt ned dér, så ligger der en vigtig struktur lige der. Så er du nødt til at tænke: Hvad kunne jeg så gøre her? Hvis jeg nu brugte det kateter eller syede den vej rundt, går det lidt lettere. På den måde tror jeg, at man bruger det kunstneriske. Du skal forstå at tilpasse alt det, du kan, lige til det barn, du opererer«.

Indimellem rejser Vibeke Hjortdal til et udviklingsland. Hun sikrer sig altid, at der er en ung læge, hun kan lære op. Det er en måde at formidle lægekunsten på til andre end unge danske læger.

»Jeg har bl.a. været i Uganda og Jamaica. Når jeg tager ud, skal der være en lokal læge, jeg kan lære op. Der er uendelig mange børn, der har brug for hjerteoperationer. Jeg kan rigtig godt lide arbejdet, hvor jeg står ved siden af en lokal læge og støtter og guider: Ja, det er rigtigt, hvis du gør sådan og sådan ...«

Hun afbryder sig selv og ler.

»Altså, det er morrollen igen«, siger hun.

Blå bog

1988: cand.med., Aarhus Universitet

1992: dr.med., Aarhus Universitetshospital. Mikrocirkulation i vævslapper

1993: ph.d., Aarhus Universitetshospital. Tromboemboliske fænomener i iskæmi-reperfusionstruet væv

2004: professor og overlæge i hjerte-lunge-kirurgi, Aarhus Universitetshospital

2011: koordinerende professor ved hjertecenteret, Aarhus Universitetshospital

Privat: gift med professor, overlæge, dr.med. Jesper Ø. Hjortdal, øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital. Parret har to børn