Hjertelægerne fra Aalborg udfordrer kuldedøden

Den 19. januar 2004 fangede lyskeglerne fra en saltspreder en kvinde, der lå inde på en frossen mark. Hendes kropstemperatur var 20 °C, og der kunne ikke registreres puls eller vejrtrækning, Falck forsøgte forgæves at genoplive hende, og hendes pupiller var store og stive. Men hun overlevede.

Den 30. april 2004 faldt en 11-årig dreng i det kolde vand fra en tømmerflåde ved Mors. Hans gummistøvler blev fyldt med vand og trak ham ned. Da han blev trukket op, var han stærkt nedkølet. Han var bevidstløs, og hans temperatur var 28 °C. Men han overlevede.

Den 8. januar 2005 blev en 78-årig kvinde fundet dybt bevidstløs i vinterkulden. Hun havde tilsyneladende ligpletter, der dog viste sig at være en følge af kulden. Hun havde begyndende stivhed og en blæretemperatur på 25,8 °C. Men hun overlevede.

Der kunne nævnes andre eksempler. Fælles for dem er, at de næppe havde overlevet, hvis det ikke havde været for en helt særlig indsats fra et hold hjertelæger med stor ekspertise i kulde og genoplivning - og en selvudviklet og selvbygget mini-hjerte-lunge-maskine på 40 kg. Døgnet rundt står denne mobile maskine på en vogn sammen med en pakket taske, parat til hurtigt at blive kørt ud i en ambulance eller helikopter.

Hypotermiholdet rykker ud over hele landet - og det redder menneskeliv. Samtidig betyder det, at der skubbes til dødskriterierne. Nedkølede mennesker, der ifølge de kendte kriterier kan erklæres for døde, kan i nogle tilfælde reddes: Hjertediagrammet tegner den vandrette streg, der er ingen reaktion i øjnene over for lys, og der kan ikke registreres hverken puls eller vejrtrækning. Men der er stadig liv.

»Jeg kan sige det brutalt: Hvis jeg ser begyndende forrådnelse eller voldsomme læsioner, som man ikke kan overleve, vil jeg erkende, at kuldedøden er definitiv. De øvrige kriterier er ikke nok«, siger overlæge på Thoraxkirurgisk Afdeling på Aalborg Sygehus, Benedict Kjærgaard.

Han og hans kollegers indsats har bragt Danmark helt i front, når det gælder redning af stærkt nedkølede mennesker, der for få år siden ikke ville kunne overleve. Og så startede det i øvrigt med en provokation på sygehuset i Ringkøbing.

Grænselandet mellem liv og død

»Som hjertekirurg og stabslæge i forsvaret har jeg ofte mødt mennesker, der har været udsat for stor kulde. Derfor interesserer emnet mig: Hvordan kan vi redde mennesker, der er i grænselandet mellem liv og død, mennesker, der er i en form for dvale, så det er svært at konstatere liv, men som ikke desto mindre lever? Der kom i 1997 en rapport fra Schweiz, der handlede om, hvordan man kørte mennesker, der så ud som døde som følge af kulde, til en hjerte-lunge-maskine. Femten ud af 34 overlevede. Det fortalte jeg om en dag i 1999 på Ringkøbing Sygehus. Så sagde en narkoselæge: ,Ja, ja, det er meget godt. Men hvis vi nu kommer med en kulderamt person, hvor der ikke kan konstateres hjerteaktivitet, vil I så give os plads ved en hjerte-lunge-maskine på Skejby? I kan jo ikke komme ud til os med sådan en maskine`. Det provokerede mig, for jeg kunne godt se, at han havde ret. Og hvad med transporten; hvordan skulle personen overleve den? Det fik mig til at gruble: der må være en anden vej ...«.

Reddet efter halvanden time med hjertestop

Og der var en anden vej. Benedict Kjærgaard forskede, lavede forsøg med grise, der blev nedkølet, lavede undersøgelser på Grønland og gik i gang med konkret udvikling sammen med kolleger på Aalborg Sygehus, der er en del af Århus Universitetshospital. De udviklede i løbet af et års tid en hjerte-lunge-maskine, der vejede omkring 40 kg, det vil sige en tiendedel af en stor, stationær hjerte-lunge-maskine.

»Dertil kommer, at hvor en almindelig hjerte-lunge-maskine er udviklet til kirurgi, er vores mobile hjerte-lunge-maskine udviklet til først og fremmest at sørge for kredsløb. Da vi var færdige, afprøvede vi den i ,forskningskælderen` på Skejby Sygehus. Vi kørte rundt i gangene med den, koblet til en gris. Derefter kørte vi rundt med den i Århus' gader i ambulance, stadig tilkoblet en gris, og til sidst afprøvede vi den i helikopter.

Maskinen er blandt andet bygget op med dele fra en ordinær hjerte-lunge-maskine. Som oftest kommer den i brug på sygehuse rundt i landet, hvor patienter bringes ind. Holdet ankommer med maskinen i en ambulance, hvis det er inden for 50 km fra Aalborg; ellers er det flyvevåbnets helikopter fra Flyvestation Aalborg, der sørger for transporten. Det tager ikke mere end tre kvarter til Sønderjylland og en halv time længere til Bornholm. Mens holdet er på vej, kan de tilstedeværende læger give hjertemassage og fortsætte genoplivningsforsøg, og de skal fortsætte, selv om det ser håbløst ud. En dreng havde i 2006 hjertestop i halvanden time, hvor en narkoselæge gav hjertemassage. Temperaturen var godt 23 °C, og lægen blev bare ved og ved. Imens kom hypotermiholdet frem, gjorde det nødvendige arbejde, og drengen overlevede«.

Lunkent vand ind i lungehulen

Når holdet når frem med hjerte-lunge-maskinen, kobles den til på den måde, at et kateter føres ind i en vene i lysken og et andet ind i en pulsåre, hvorefter der kommer gang i blodcirkulationen, mens blodet samtidig varmes, og efterhånden kommer der normal hjerterytme igen. Men det er ikke hver gang, hjerte-lunge-maskinen tages i brug:

»Det kommer an på situationen, men vi har den altid i beredskab. Nogle gange kan vi ,nøjes` med at lægge dræn ind under lungen og så sende varmt vand ind i lungehulen. Vandet er 42 °C, og vi bruger en halv liter ad gangen«, fortæller Benedict Kjærgaard.

Det var blandt andet tilfældet med den tidligere nævnte 78-årige kvinde. Her blev brugt ikke mindre end 100 l lunkent vand, men i dette fælde kom den mobile hjerte-lunge-maskine aldrig i brug.

Benedict Kjærgaard og kollegerne har opnået en ekspertise, som gør dem i stand til at vurdere fra tilfælde til tilfælde. Respiratoren skal indstilles på en speciel måde, opvarmning må ikke gå for hurtigt osv. Der er mange særlige hensyn, og der er forskel fra tilfælde til tilfælde. I et tilfælde holdt Benedict Kjærgaard en drengs kropstemperatur på 33-34 °C i et døgn efter at have hævet den 10 °C. Først derefter blev temperaturen løftet det sidste stykke til det normale.

Viden om kulde, kroppens reaktion mv. samt erfaring fra de mange tilfælde over hele landet er afgørende, og senest har det tyske flyvevåben henvendt sig til Benedict Kjærgaard for at få et samarbejde i gang. Det kan for eksempel være omkring konkrete redningsaktioner, ligesom tyskerne gerne vil trække på den viden, hypotermiholdet fra Aalborg har opbygget.

Men arbejdet med at redde mennesker, der har været udsat for voldsom kulde i vand, frost eller sne, kræver mere viden - og forskningen fortsætter.

Fakta

Når et menneskes temperatur kommer under 28 °C, påvirkes kredsløbet, og det bliver svært eller umuligt at måle hjerteaktivitet. Pupillerne bliver store og lysstive, og personen virker død. Men hypotermiholdet giver ikke op, så længe temperaturen er over 10 °C.
Ved lave temperaturer kræver kroppen mindre ilt og er i en form for dvale. Er temperaturen helt nede på 20 °C, bruger kroppen kun 20% af den ilt, der normalt er nødvendig.
Ved meget lave temperaturer går kroppen ind i grænselandet mellem liv og død. Nogle kan reddes. I Norge blev en kvinde med kropstemperatur på 13,7 °C reddet, men det var helt specielt. Holdet fra Aalborg/Århus har reddet mennesker med en kropstemperatur på helt ned til 20 °C.
Når en person er nedkølet, er risikoen for hjerneskade ved hjertestop mindre. Derfor har de genoplivede mennesker som regel ingen skade på hjernen. En 42-årig kvinde var tilsyneladende frosset ihjel. Hendes blæretemperatur var nede på kun 20 °C, og hun kunne ikke umiddelbart genoplives, men den mobile hjerte-lunge-maskine fik kredsløbet i gang. Hun lå bevidstløs i to uger - vågnede og bestod senere eksamen som socialrådgiver.
Forsvarets nye redningshelikoptere får udstyr, der kan måle indholdet af kalium i blodet fra de centrale dele af kroppen. Kun hvis der ud over de øvrige dødskriterier er voldsom stigning af kaliumindhold, opgives genoplivning.
Hvert år dør mindst 20 danskere som følge af kulde. Sandsynligvis er tallet noget højere. Det er Benedict Kjærgaards opfattelse, at en del af dem kunne have været reddet.
Hypotermiholdet, dets viden og den særlige hjerte-lunge-maskine har de seneste tre år reddet i gennemsnit fem mennesker om året - vel at mærke mennesker, som uden denne særlige indsats havde været med i statistikken over personer, der var afgået ved kuldedøden.