Hjertelægerne vil behandle patienter ens over hele landet

Den tid er forbi, da lægens personlige erfaringer var afgørende for valg af behandling. I hvert fald inden for dansk kardiologi. En ny behandlingsvejledning, der dækker alle de vigtigste hjertesygdomme, skal sikre, at patienterne får den samme veldokumenterede behandling på alle hospitaler i hele landet. Behandlingsvejledningen er udgivet af Dansk Cardiologisk Selskab, og den har været tilgængelig i elektronisk form et års tid. For at fremme brugen udgiver selskabet nu National Kardiologisk Behandlingsvejledning på tryk i lommebogsformat.

»Vi har prøvet at skrive behandlingsvejledningen, sådan at den passer til opgaverne i de funktionsbærende enheder. En af hensigterne er, at de enkelte afdelinger kan spare tid ved at bruge vejledningens tekst, i stedet for at hver afdeling skal begynde forfra og skrive egne instrukser. Desuden vil vi gerne sikre en større ensartethed i behandlingen af patienter med hjertesygdomme over hele landet,« siger specialeansvarlig overlæge i kardiologi på Herning Sygehus, Dorthe Dalsgaard. Som medlem af bestyrelsen for Dansk Cardiologisk Selskab har hun - sammen med en til formålet nedsat arbejdsgruppe - koordineret arbejdet med vejledningen.

Selskabet havde i forvejen en række konsensusrapporter, der er blevet til efter gennemgang af den videnskabelige dokumentation. De er brugt som grundlag for vejledningens 18 kapitler, der kort beskriver diagnostik og behandling af de mest almindelige hjertesygdomme. Rent praktisk er det hovedsageligt arbejdsgrupper under Dansk Cardiologisk Selskab, der har skrevet vejledningen. I fremtiden vil den blive opdateret en gang om året.

Download til håndholdt computer

National Kardiologisk Behandlingsvejledning har siden maj 2005 kunnet læses på selskabets hjemmeside. Læger, der benytter håndholdte computere, pda'er, har også haft mulighed for at downloade teksten. I løbet af det første år har brugere klikket sig ind på behandlingsvejledningens afsnit om akut koronart syndrom 10.000 gange, mens afsnittet om endokarditisbehandling har haft 7.000 klik, viser selskabets statistik. Siden vejledningen kom på nettet, har Dorthe Dalsgaard modtaget forskellige reaktioner fra kolleger landet over.

»Det er mit indtryk, at vejledningen i hovedsagen er blevet godt modtaget. Men der er også kolleger, der synes, at visse kapitler i vejledningen er for lange og på et niveau, der er for højt i forhold til opgaverne i en funktionsbærende enhed,« siger Dorthe Dalsgaard. Hendes egen afdeling i Herning har kopieret nogle kapitler i vejledningen og bruger dem som instrukser, mens man på andre områder har bibeholdt afdelingens eksisterende instrukser, som dog også er i overensstemmelse med vejledningens indhold.

»Status efter det første år er, at vejledningen bliver brugt men ikke nok. Ideen er, at vi gerne vil have den ud på alle danske afdelinger, der behandler patienter med hjertesygdomme,« siger formanden for Dansk Cardiologisk Selskab, Jan Kyst Madsen, ledende overlæge ved Kardiologisk Afdeling på Amtssygehuset i Gentofte.

For at fremme udbredelsen tager selskabet nu flere initiativer. Dels trykkes vejledningen i en lommebog med plastikomslag, der egner sig til en kittellomme. Den trykte version ligger klar ved selskabets årsmøde i maj. Dels har selskabet engageret fire yngre læger med kendskab til håndholdte computere. De vil tage ud og besøge de uddannelsesansvarlige på landets medicinske og kardiologiske afdelinger for at hjælpe kolleger med at downloade vejledningen til pda.

Økonomisk fornuft

Indholdet i vejledningen er primært baseret på rent faglige overvejelser, men der er også skelet lidt til økonomisk fornuft.

»Vi er ikke styret af økonomiske interesser, men det er klart, at vi også har et ansvar for, at vi ikke kører helt ud i det blå,« siger Jan Kyst Madsen. Et aktuelt eksempel er behandling med ICD-pacemakere, der kan være livreddende for patienter med stor risiko for hjertestop. Men omkostningerne ved en ICD er 200.000 kr.

»Det er klart, at vi ikke bare kan skrive i vejledningen, at alle patienter, der har noget med hjertet, skal have en ICD. Det ville være et udtryk for overdreven sikkerhed. Vi har en forpligtelse til at være på den økonomisk fornuftige side,« siger Jan Kyst Madsen.

God dokumentation i kardiologien

Med den landsdækkende vejledning er kardiologien det første speciale, der er blevet enige om fælles standarder. Jan Kyst Madsen mener, at de øvrige specialer nødvendigvis må igennem den samme proces.

»Nye forskningsresultater kommer med så stor hastighed, at ingen har chancer for at overskue et område. Hvis lægerne skal yde en veldokumenteret og ensartet behandling, har de brug for samlede og opdaterede informationer, der kan bruges direkte i klinikken,« siger han. Der er dog flere gode grunde til, at kardiologerne er kommet først.

»Vi er givetvis et af de specialområder, hvor den kliniske dokumentation for behandlingen er størst. Dermed bliver det lettere at opnå konsensus. Hvis der foreligger tre klinisk kontrollerede undersøgelser, der viser det samme, så er det jo ikke så svært at blive enige,« siger Jan Kyst Madsen.

Det er et stort og tidskrævende arbejde at skrive vejledningen, og meget af arbejdet foregår ulønnet i fritiden. Dansk Cardiologisk Selskab er et af de største videnskabelige selskaber i Danmark med ca. 1.200 medlemmer. Derfor har der været mulighed for at fordele arbejdsbyrden. Desuden har selskabet været i stand til at skaffe sponsorpenge fra lægemiddelindustrien. Sponsorpengene betaler blandt andet den licensudgift, der er forbundet med download af vejledningen til pda. Udgiften på 100.000 kr. til den trykte version af vejledningen finansieres af Hjerteforeningen.

Jan Kyst Madsen forudser, at de mindre videnskabelige selskaber vil have svært ved at overkomme arbejdet, og man bør diskutere, om det i fremtiden skal være en offentlig opgave i det mindste at finansiere arbejdet, mener han.

»Man kunne spørge, om det ikke var Sundhedsstyrelsens opgave at udarbejde landsdækkende behandlingsvejledninger. Det har det ikke været hidtil, men det kunne det blive på sigt,« siger Jan Kyst Madsen. Han bryder sig dog ikke om den tanke, at ansvaret for vejledningerne skal ligge i et centralt sekretariat. Det bør nemlig være de læger, der til dagligt arbejder klinisk og forskningsmæssigt med området, som skal udarbejde vejledningerne.

Links: