Hjertesyge får sjældent hjælp med depression

Det er velkendt, at angst og depression giver en dårlig prognose ved hjerte-kar-sygdom. Ifølge nogle undersøgelser har depressions- eller angstlidende hjertepatienter en fordoblet risiko for pludselig hjertedød, myokardieinfarkt og akut behov for bypassoperation eller ballonudvidelse. Andre undersøgelser peger på en endnu højere overdødelighed for disse patienter.

Man ved altså, at depression og angst er en lige så alvorlig risikofaktor ved hjertesygdom som rygning og forhøjet blodtryk.

Man ved også, at hver tredje hjertepatient rammes af depression eller angst. Det vanskeliggør helbredelsen og øger risikoen for en ny blodprop.

Selvfølgelig må en sådan viden afspejle sig i behandlingen!

Nej, åbenbart ikke. Faktisk er det kun på Bispebjerg Hospital, at der arbejdes systematisk med at opspore og forebygge depression og angst hos hjertepatienterne.

Hver fjerde henvises

På Bispebjerg Hospital har afdelingen for hjerterehabilitering og Liaisonpsykiatrisk Enhed i flere år arbejdet nært sammen.

»Hver gang vi har en ny patient til hjerterehabilitering, vurderer vi, om der er en depression eller en krisereaktion, der kan udvikle sig til depression«, forklarer afdelingslæge på Hjerterehabiliteringen, dr.med. Marianne Frederiksen. »Der screenes systematisk via et semistruktureret interview, og hvis vi skønner, at patienten er i risiko for depression, henviser vi til Liaisonpsykiatrisk Enhed«.

Det sker ifølge Marianne Frederiksen for omkring hver fjerde patient.

Screeningen foregik i begyndelsen efter et skema, som overlæge Morten Birket-Smith, Liaisonpsykiatrisk Enhed, havde lavet til hjælp for hjertesygeplejerskerne: Føler patienten mangel på interesse og glæde ved daglige gøremål? Er han nedtrykt, anspændt og nervøs? Er der panikfornemmelser? I dag er skemaet overflødigt - rutine og erfaring har taget over.

På Liaisonpsykiatrisk Enhed oplyser afdelingssygeplejerske Mette Nygaard Jensen, at man årligt modtager op mod 250 patienter fra Hjerterehabiliteringen.

Her bliver de vurderet igen. Alle får støttende samtaler og såkaldt psykoedukation. Den går ud på at undervise i, hvordan angst og depression kan manifestere sig, og hvordan man bedst håndterer symptomerne og forebygger tilbagefald. Kognitiv terapi varetages af sygeplejerskerne. De fleste behandles medicinsk med antidepressiva.

»Afhængigt af hvor svært eller kompliceret et forløb, det drejer sig om, følger vi som regel patienterne i mindst to-tre måneder«, siger Mette Nygaard Jensen.

»Det er en stor fordel, at patienterne ikke skal vente i flere måneder. Her kommer de til hurtigt, mens de er i et rehabiliteringsforløb, og nogle bliver fulgt både medicinsk og med støttende terapeutisk forløb«, siger Mette Nygaard Jensen.

Øget interesse

Samarbejdet letter presset på Hjerterehabiliteringen, siger Marianne Frederiksen. Hun er tryg ved, at det er fagprofessionelle, der tager sig af de krisereaktioner, som ofte følger med en alvorlig hjertesygdom. Som hjertemediciner føler hun sig ikke kaldet til »at sidde og udskrive antidepressiv medicin«:

»På Liaisonpsykiatrisk Enhed får patienterne den optimale behandling«, siger hun. »Og hvis der er behov, er der altid en psykiater i nærheden«.

Selv om det er velkendt, at depression og angst er en væsentlig risikofaktor for tilbagefald, er det tætte samarbejde mellem hjerterehabiliteringen og psykiatrien på Bispebjerg Hospital faktisk en undtagelse.

»Mange steder i udlandet er der som standard adgang til en psykolog. I Danmark skal man som regel gå til egen læge og bede om en henvisning til psykolog med de tilskud, man kan få, og der kan jo ofte være flere måneders ventetid«, siger Marianne Frederiksen.

»Her kan vi tage det i opløbet. Det er vi glade for - og det er patienterne også«.

Samarbejdet på Bispebjerg Hospital vækker i stigende grad interesse:

»Man kan virkelig mærke, at man i kardiologien er blevet mere opmærksom på de psykiske følger i de seneste år. Der er stor interesse, og mange ringer for at høre, hvordan vi gør her«, siger Mette Nygaard Jensen.

Og Morten Birket-Smith peger på, at Hjerteforeningen gjorde 2010 til temaår med fokus på psykosociale problemer hos hjertepatienter. I den forbindelse fik han selv og afdelingens medarbejdere lejlighed til at undervise sygeplejersker og læger flere steder i landet.

Bør tilbydes alle

Interessen undrer ikke sygeplejerske og rådgivningsleder i Hjerteforeningen, Anne Skjødt.

»Det tilbud, de har på Bispebjerg Hospital, er det bedste«, siger hun.

Anne Skjødt kender ikke til lignende tilbud. Der er dog tilløb enkelte steder i landet. »Men de tilbud, som findes, er slet ikke så systematiske og strukturerede som dem på Bispebjerg Hospital, og de er heller ikke i samme grad individuelt planlagt«, siger hun.

»Der er andre måder at gøre det på, end man gør på Bispebjerg Hospital«, siger Anne Skjødt.

»På Bispebjerg Hospital er det helt unikke, at hjerterehabiliteringen og liaisonpsykiatrien ligger samme sted, mens patienterne andre steder måske skal køres frem og tilbage fra et sted til et andet. Men det vigtiste er, at nogen skal have ansvaret for, at patienterne får tilbuddet«.

Hjerteforeningen vil ikke foreskrive, hvordan det skal foregå, understreger Anne Skjødt.

»Men vores anbefaling er klar, og alle rehabiliteringsrapporter siger det samme: Alle hjertepatienter bør screenes for angst og depression, netop for at vi kan fange dem tidligt og sætte ind med den rigtige, individuelle støtte«.

Anne Skjødt henviser til en undersøgelse fra efteråret 2010 blandt 5.000 hjertepatienter, der blev udspurgt om deres oplevelse af hjerterehabiliteringen. Den viste, at under 20 pct. får tilbudt psykologisk eller psykiatrisk støtte. Kun hver tredje får tilbudt psykosocial støtte, og af dem tager kun halvdelen imod tilbuddet. Årsagen kan man gætte om - måske kommer tilbuddet ikke på det rigtige tidspunkt, måske ligger det for langt væk, eller måske er det en metervare, som kun passer til en del af patienterne.

Vellykket forsøg med at forebygge depression

Forebyggende behandling med antidepressiva kan afværge mange depressioner hos hjertepatienter. Det viser en endnu ikke publiceret undersøgelse, som Morten Birket-Smith har stået i spidsen for.

Undersøgelsen omfattede 240 hjertepatienter, som blev fordelt i to grupper: Den ene gruppe fik placebo, den anden fik det antidepressive middel Cipralex.

Forsøgspersonerne blev udvalgt på Bispebjerg Hospital og Amager Hospital, og kriteriet var, at de havde haft en blodprop i hjertet (akut koronarsyndrom) og havde lyst til at deltage. Deltagerne tog i et år enten aktiv medicin eller placebo. Og resultatet?

»Det virker«, siger Morten Birket-Smith. »Cipralex beskytter mod depression og angst«.

Det var ikke sammenhængen mellem depression og tilbagefald af hjertesygdom, der var genstand for under søgelsen. Morten Birket-Smith vil derfor ikke drage forhastede konklusioner om forebyggelsespotentialet mht. nye hjertetilfælde. Men depressionsforebyggelsen var ikke til at tage fejl af:

»Der var langt flere i placebogruppen, end i den aktive gruppe, som fik depression«, siger Morten Birket-Smith.

»Vores konklusion er selvfølgelig ikke, at alle hjertepatienter skal have Cipralex eller lignende. Men man kan forholdsvist nemt udvælge de grupper, som er i risiko for at få depression og kan have fordel af en forebyggende antidepressiv behandling«.