Mens vi i disse dage venter på regeringens udspil til den længe bebudede sundhedsreform, viser en omfattende, ny undersøgelse fra Lægeforeningen, at danskerne er på det rene med, at der skal store forandringer til.
Den viser også, at mens 73% af de adspurgte har grundlæggende tillid til sundhedsvæsenet, er der en udbredt skepsis i forhold til udsigten til forbedringer: Kun 31% tror, at sundhedsvæsenet som sådan er bedre om fem år, og færre – 27% – tror, at forholdene i psykiatrien er blevet bedre.
»Danskernes Sundhedspolitiske Barometer«, som undersøgelsen hedder, afdækker befolkningens sundhedspolitiske dagsorden og måler på tilliden til sundhedsvæsenet og afdækker holdninger til og opfattelsen af bl.a. private sundhedsydelser, medarbejderressourcer og ulighed i sundhed.
Barometeret er den første kortlægning af sin slags i Danmark og er lavet efter inspiration fra det norske »Helsepolitisk barometer«. Det er lavet årligt siden 2016 og har haft betydelig indflydelse på den sundhedspolitiske udvikling i landet.
Og tallene i det nye danske barometer bør også få politikerne her i landet til at handle, mener Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke.
Hun kalder det »foruroligende«, at næsten en tredjedel ikke er optimistiske i forhold til, om sundhedsvæsenet står et bedre sted om fem år.
»Det kan godt bekymre, for både som lægestand og aktører i sundhedsvæsenet og som politikere har vi et enormt stort ansvar for at lave de nødvendige reformer.
Jeg synes, tallene i barometerundersøgelsen kalder på en omfattende reform – og jeg synes også, at den sætter streg under, at man politisk ikke behøver være så bekymret for at tage fat på store forandringer. Og en bredt funderet regering, der står oven på et solidt kommissionsarbejde, må kunne løfte opgaven«, siger hun.
Selv bider Camilla Rathcke mærke i, at sundhedspolitikken ligger så højt på danskernes politiske dagsorden – »den ligger helt i top, når danskerne beslutter sig for, hvor de skal sætte deres kryds« – og at der er udbredt grundlæggende tillid til sundhedsvæsenet.
»Det er utrolig positivt at se, og det er fantastisk godt, at danskerne har tillid til, at medarbejderne kan håndtere hverdagen og gør det fagligt rigtige. Og jeg er da også glad for, at danskerne har blik for, hvor alvorlig personalesituationen er i store dele af sundhedsvæsenet.
Men jeg kan godt være bekymret for, om den tillid, undersøgelsen viser, er hugget i granit. Der er jo altså også relativt mange – for mange, synes jeg – der ikke tror på forbedringer inden for de næste fem år.
Tilsvarende er der rigtig mange – 63% – der ikke mener, at psykiatrien har det niveau, der skal til for at levere den rette behandling. Det er sådan set glædeligt, at der er mange, der har øje for, at psykiatrien har brug for et stort løft – men baggrunden er trist, og det kalder på handling.
Og ja, der er godt nok 71%, der har grundlæggende tillid til sundhedsvæsenet – men det betyder jo, at der er næsten en tredjedel, der enten slet ikke har det eller ikke føler sig overbevist.
Det er mange, og jeg kan godt være bekymret for, at det tal vil vokse, og det er virkelig vigtigt at få afdækket, hvad der er af årsager til den manglende tillid til sundhedsvæsenet, og sætte ind over for det«, mener Camilla Rathcke
Af sundhedsbarometeret fremgår det, at 64% af danskerne mener, at det offentlige sundhedsvæsen skal kunne dække behovet for sundheds- og omsorgsydelser uden hjælp fra det private sundhedsvæsen.
Men lægeformanden peger på, at den manglende tillid kan få de utilfredse til at vende det offentlige sundhedsvæsen ryggen, mere end det allerede sker.
»Der er jo desværre mange, der tror, at det hele er én lang venteliste i det offentlige sundhedsvæsen, og sådan er det jo slet ikke. Men vi ser flere og flere, der begynder at aktivere deres forsikring, næsten inden de kontakter egen læge, og det vil være meget uhensigtsmæssigt, hvis sundhedsforsikringen bliver den første indgang til sundhedsvæsenet og ikke egen læge.
Det kan godt være, det fører til hurtigere behandling for nogle, men det kan på sigt føre til dårligere sundhed, usammenhængende forløb og til både overbehandling og overudredning, som er uhensigtsmæssig, og til en udhuling af de offentlige tilbud«, siger Lægeforeningens formand.
»Så jeg kan selvfølgelig godt læse den pessimisme, der kommer til udtryk i undersøgelsen. Det er bare, som jeg ser det, ikke en mistillid til sundhedsvæsenet som sådan, men mere en manglende tro på, at politikerne formår at skabe de nødvendige reformer og forbedringer«, siger Lægeforeningens formand.
Når Camilla Rathcke mener, at politikerne ikke bør ryste på hånden i forhold til at skabe store forandringer med den kommende reform, skyldes det bl.a. en række af de resultater, der fremgår af sundhedsbarometeret.
De viser, at danskerne både har bedre blik for nogle nuancer og er mere klar til nogle forandringer, end politikerne måske har været opmærksomme på. Det handler bl.a. om vilje til at give de sundhedsfaglige mere indflydelse, og at mange ser patientrettigheder som et benspænd i forhold til den lægefagligt rigtige afgørelse.
»Det kom bag på mig, at næsten fire ud af ti i undersøgelsen siger, at patientrettigheder spænder ben for, at vi som læger og andre sundhedspersoner kan vurdere, hvad den bedste behandling er. Det er jo rigtigt, og det siger mig, at der er en ret udbredt forståelse for, at f.eks. en patientrettighed baseret på en vedtagen tidsramme ikke nødvendigvis garanterer, at den alvorligst syge patient bliver behandlet først.
Det er ellers et relativt svært budskab at få ud i den brede befolkning, men når så mange i undersøgelsen siger, at de godt kan se et problem i nogle af patientrettighederne, er det et udtryk for, at befolkningen faktisk har et godt blik for de mekanikker, der er på sundhedsområdet. Det er da positivt«, siger Camilla Rathcke.
Tilsvarende hæfter hun sig ved, at tilliden til lægerne og de andre sundhedsfaglige er stor, og at 43% af de adspurgte er på det rene med, at det er nødvendigt at foretage prioriteringer, som vil betyde forringelser for nogle patienter.
»Det er et stærkt signal, at 58% af de medvirkende peger på, at flere beslutninger i sundhedssystemet skal overlades til de sundhedsfaglige – og kun 6% er imod. Det siger os, at befolkningen har tillid til, at vi læger – sammen med vores sundhedsfaglige kolleger – kan sikre den rigtige behandling til den rette patient på det rette tidspunkt«, mener hun.
Lægeforeningens formand mener, at danskerne er klar til en større ommøblering af sundhedsvæsenet – nu handler det om politisk mod og vilje.
»Jeg synes, at undersøgelsen viser, at befolkningen ikke er så bange for, at der bliver lavet store ændringer. Danskerne kan godt se, at der er noget galt, og de forventer, at politikerne tør handle på den virkelighed, vi har. I det lys kan man blive lidt desillusioneret af, at så mange ikke regner med, at vi er et bedre sted om fem år«, konstaterer Lægeforeningens formand.
Men kuren mod det er netop handling, understreger hun:
»Det er jo reformtider, og jeg synes, det kalder på politikere, der har mod til og vil tage ansvar for det her. Og det har jeg en forventning om, at den nuværende regering har. Jeg forventer, vi lige om lidt får et udspil, der peger frem mod tydelige og mærkbare forandringer og ikke bare flytter lidt rundt på nogle mindre detaljer.
Det arbejde går vi selvfølgelig som læger konstruktivt ind i, og vi skal drøfte med hinanden som læger, hvordan vi gør tingene på en klog måde og i et tempo, hvor alle kan være med. Vi har som stand – både i almen praksis, speciallægepraksis og på sygehusene – kæmpe opgaver foran os i forhold til at skabe udvikling og klog omstilling«, siger Camilla Rathcke.
Fakta
