Højaktuelt og tungtvejende bidrag til dansk psykiatri

Udgangspunktet er den klinisk ubehagelige omkalfatring af diagnosesystemet, som gennem de seneste årtier qua DSM- og ICD-10-systemernes multiple choice-agtige symptomlister har erstattet den gestaltbaserede diagnostik, hvor patienternes bevidsthedsindhold og bevidsthedens struktur havde vægt. Gestalt kan kort fortalt forstås som en fænomenologisk genkendelig helhedsopfattelse af en klinisk tilstand, også den syges subjektive oplevelsesliv. Hvorfor er gestalt vigtig? Et eksempel: De fleste nyligt afdøde vil have en normal CT af hjernen. Man må vide, om patienten er død eller levende, før man tolker sine observationer!

I psykiatri er der ingen sikre, parakliniske korrelater på patientniveau, og dette adskiller psykiatri fra de somatiske specialer. Klinisk psykiatri indebærer derfor, at der skal foretages en indlevende og fænomenologisk fordomsfri dialog med patienten. Det forudsætter, at klinikeren behersker et ret omfattende begrebsapparat og har erfaring med subjektive, psykopatologiske fænomener og disses kategorielle toning. Self-ratings og symptomlister er i det højeste sekundære hjælpemidler og kan kun give mening, når der forinden er fastlagt en klinisk kontekst (gestalt).

Bogen bidrager afgørende til forståelsen af dette. Den gennemgår begrebet bevidsthed, gestaltbaseret psykopatologi, skizofreniernes fremtræden, patologiske grundfænomener, psykotiske fænomener, pseudoneurotiske og skizotypiske tilstande samt en kort oversigt over differentialdiagnostik.

Der gives en indsigtsfuld fremstilling af nøgletemaer, bl.a. differentieringen mellem narrativt selv og kerneselv, den diffuse brug af begrebet komorbiditet, udskridningen i brugen af borderlinediagnosen og risikoen for udvikling af en privat diagnostisk kultur i specialenheder for udredning af bestemte tilstande (OCD, ADHD, autisme). Man kunne tilføje, at de aktuelle henvisninger til tidsbegrænsede behandlingspakker ikke altid bygger på fuldgyldig diagnostik og hvad med patienter, som ikke har en »pakke-gestalt«?

Bogen er velskrevet og fremstår som et hele på et egalt, højt fagligt niveau. Der er illustrative kliniske vignetter, og litteraturanbefalingerne dækker såvel essentiel klassisk litteratur som aktuelle publikationer. Som et ekstra krydderi kunne man anbefale i kommende udgaver at medtage Erik Strømgrens klarsynede bog »Om Bevidsthedsforstyrrelser« fra 1945.

Bogen er en vægtig og væsentlig byggesten under fremtidens psykiatri. Den kan læses af læger, psykologer, humanister, sygeplejersker og andre med interesse for en mere dybtgående indsigt i oplevelsesfænomener ved tilstande på det skizofrene spektrum.

Brug den også flittigt i undervisningen af studenter.